Anbefaling 5: Oprethold relationen mellem barn og forældre, hvis det er muligt og til barnets eller den unges bedste

Det anbefales, at der etableres en praksis for støtte til samvær og kontakt mellem barn og forældre, så de kan opretholde eller udvikle en god relation under hensyntagen til både barnets eller den unges og forældrenes ønsker.

For børn og unge anbragt uden for hjemmet kan samvær og øvrig kontakt med forældre understøtte og udvikle relationen og tilknytningen og dermed give barnet eller den unge en oplevelse af at være en del af en familie og en historie, som er medvirkende til at give identitet. Derudover kan positiv kontakt bidrage til barnets eller den unges samlede trivsel og mulighed for udvikling.

Støtte til samvær og kontakt

Relationen mellem barn og forælder kan ved anbringelsens start se ud på mange måder afhængigt af familiens historie og livssituation. Tidspunktet for og årsagen til anbringelsen kan også have betydning for samvær og øvrig kontakt under anbringelsen. Ofte kan barn eller ung og forældre have behov for støtte til at genetablere eller udvikle en positiv relation og kontakt.

Samvær og kontakt mellem barn eller ung og forældre kan være udfordrende og forbundet med ambivalens for både barn og forældre, da relationen ofte påvirkes af anbringelsen. Det kan for barnet eller den unge være forbundet med modsatrettede følelser at have kontakt til eller samvær med forældrene, og deres forventninger til samværet eller kontakten kan være forskellig fra forældrenes. For begge parter kan det være vanskeligt at håndtere eventuelle modsatrettede følelser og forventninger, og der kan være behov for hjælp til at italesætte og håndtere dette både individuelt og i selve kontakten.

Individuelle og strukturelle forhold som barrierer

Barrierer for samvær og kontakt mellem barn, ung og forældre kan handle om individuelle udfordringer hos forældrene, som begrænser deres evne til at varetage omsorgen for deres barn. Andre barrierer kan handle om mere strukturelle forhold som transportudgifter i forbindelse med samvær eller udgifter til udstyr i hjemmet, der er nødvendige for, at et barn eller en ung med fx fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan besøge forældrene.

Barrierer kan også opstå, hvis forældrene kan blive usikre på eller bekymrede over, hvilke forventninger andre har til deres måde at være forælder på under samvær, eller hvis anbringelsesstedet møder forældrene med negative forventninger. Derudover kan der, særligt i plejefamilieanbringelser, være en asymmetri i relationen mellem forældre og plejefamilien, hvor der kan være modsatrettede normer om forældrerollen eller barnets eller den unges ønsker og behov.

Fagprofessionelle bør således have fokus på, at relationen mellem barn og forældre understøttes af en praksis, hvor der tages højde for barnets, den unges, forældrenes og anbringelsesstedets ønsker samt deres forudsætninger og støttebehov. Formålet er, at alle parter skal kunne navigere i relationen, samværet og kontakten på en måde, der understøtter barnets eller den unges trivsel, udvikling og tilknytning.

Myndighed

Ledelse

Ledelsen bør understøtte, at medarbejderne har mulighed for at arbejde fleksibelt med at understøtte relation, kontakt og samvær mellem barn og forældre ved at:

  • støtte medarbejderne i at arbejde aktivt med inddragelse af barnets, den unges, forældrenes og anbringelsesstedets perspektiver på relationen, kontakten og samværet.
  • sikre, at der ved anbringelsens start er en praksis for at aftale roller og ansvar i forhold til barnets hverdag under anbringelsen.
  • understøtte en praksis blandt medarbejderne i løbende at vurdere aftaler om samvær og kontakt, så der fx kan tages højde for ændringer i barnets eller den unges og forældrenes behov og ønsker.
  • sikre, at den rette støtte er tilgængelig, fx til samvær.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør understøtte relationen mellem barn eller ung og forældre ved at:

  • afklare barnets eller den unges og forældrenes relation og eventuelle ønsker til kontakt og samvær, fx om at opretholde relationen, forsøge at genopbygge brudte relationer, forbedre destruktive relationer eller at opretholde et kendskab eller en livshistorie – også i tilfælde, hvor relationen er afbrudt.
  • understøtte samarbejdet mellem forældre og anbringelsessted, fx med fælles information om rammer og aftaler for samvær og kontakt og opmærksomhed på modsatrettede normer mellem forældre og anbringelsessted om forældrerollen eller barnets eller den unges behov.
  • afklare, hvad der er til barnets eller den unges bedste, hvad forældrene kan overkomme og ønsker, og hvad de gerne vil påtage sig af opgaver i barnets eller den unges hverdagsliv.
  • afklare barnets eller den unges og forældrenes støttebehov og tilbyde relevant støtte, der understøtter samvær, kontakt og relation. Forældrene kan fx have behov for egentlig træning af forældrekompetencer eller for økonomisk støtte til fx særlig indretning eller udstyr i hjemmet, der gør, at et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan besøge forældrene.
  • følge kontakten og samværet tæt, herunder genbesøge og være fleksibel i tilpasning af samvær og kontakt, da situationen for forældre og barn eller ung kan ændre sig. Desuden kan det være værdifuldt for både barn og forældre at have en dialog om planlægning af mærkedage og højtider i samværet og kontakten.
  • arbejde med samvær som en før-under-efter-proces, der kræver kontinuerlig forberedelse og planlægning. Der kræves eventuelt støtte og opfølgning med barn, ung, forældre og anbringelsessted, fx ved kontinuerligt at inddrage og anvende barnets eller den unges og forældrenes og anbringelsesstedets perspektiver i planlægning og tilpasning af omfang og form på samvær.

Anbringelsessted, familiebehandling og øvrige indsatser

Ledelse

Ledelsen bør understøtte medarbejdere i at forberede og støtte barn eller ung og forældre i relationen, samværet og kontakten ved at:

  • sikre, at medarbejderne har kompetencerne til at understøtte samvær og kontakt mellem barn eller ung og forældre.
  • understøtte en praksis, der inkluderer forældrene i en fælles varetagelse af omsorgen for barnet eller den unge, så vidt det er muligt under hensyntagen til barnets eller den unges bedste.

Plejefamilie, pædagogisk personale, familiebehandlere og andre medarbejdere

Plejefamilien og medarbejdere på anbringelsesstedet samt familiebehandlere, støttepersoner og samværskonsulenter kan understøtte relationen, samværet og kontakten mellem forældre og barn eller ung ved at:

  • være opmærksom på, hvilke ønsker og behov barn eller ung og forældre har til relationen, omsorgsvaretagelsen, samværene eller kontakten, og at understøtte de aftaler, der er indgået.
  • understøtte forældrene som aktører i barnets eller den unges liv, fx med væsentlig information om barnets eller den unges hverdag og interesser, og ved at inkludere forældrene i en fælles varetagelse af omsorgen for barnet eller den unge under hensyntagen til barnets eller den unges bedste.
  • medvirke til, at barn eller ung og forældre forberedes på kontakt og samvær og så vidt muligt inddrage, bakke op og understøtte både under og efter samværene.
  • give plads til barnets eller den unges og forældrenes følelser og tanker om fx ambivalens og usikkerhed omkring relationen, kontakten og samværet og de vanskeligheder, der kan opstå som følge heraf.

Samværskonsulenten kan understøtte det gode samvær ved fx at sætte gang i en aktivitet eller en fælles leg/spil, der kan understøtte positiv og prosocial adfærd og gensidighed mellem barn eller ung, forældre og eventuelt anbringelsessted.

  • Faste møder med barnets netværk kan muliggøre, at barnet eller den unge og øvrige parter involveres i beslutninger omkring samvær og kontakt, ligesom det kan give forældrene den information, de har brug for omkring barnets eller den unges hverdagsliv for at kunne være medskabere af en god relation.
  • Samarbejdssamtaler er en empowerment-orienteret metode med afsæt i konfliktmægling, der kan medvirke til at synliggøre forældrenes ønsker og behov med hensyn til kontakten til barnet eller den unge under anbringelsen. Samtalerne giver også mulighed for, at plejeforældre eller fagprofessionelle fra anbringelsesstedet kan udtrykke deres syn på barnet eller den unge og forventninger til samarbejdet. Samtalerne kan blandt andet hjælpe til at afstemme forventninger og forebygge og løse konflikter.
  • Dialogredskab om hverdagslivsbeslutninger for børn og unge i anbringelse er udviklet til at understøtte dialogen omkring hverdagsbeslutninger i barnets eller den unges liv og bidrage til inddragelsen af barn, ung, forældre, anbringelsessted og myndighed. Redskabet kan blandt andet hjælpe til at skabe klarhed omkring, hvilke beslutninger i barnets eller den unges liv forældrene bør involveres i og fælles aftaler herom. Det kan samtidig forebygge konflikter i samarbejdet mellem forældre, anbringelsessted og myndighed.

Læs mere