Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der særligt påvirker personens kommunikative og sociale færdigheder.
Autisme kan beskrives som en anderledes kognitiv stil, der påvirker måden, hvorpå personen forstår, sanser, oplever og er i verden. Det kan medføre både særlige styrker og særlige udfordringer.
Personer med autisme spænder bredt: Nogle har udviklingshæmning, andre normal eller høj begavelse. En del har eller får øvrige diagnoser som fx ADHD eller angst. Nogle har også udfordringer, der relaterer sig til søvn eller spisning.
Autisme gives som diagnose ud fra de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO’s internationale klassifikationssystem. Autisme kan være arveligt betinget.
Personer med autisme – uanset alder – er typisk registreret med diagnoserne:
- Infantil autisme
- Aspergers Syndrom
- Atypisk autisme
- Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA).
I WHO’s diagnosesystem, ICD-11, ses autisme som et spektrum med forskellige grader.
Mange diagnosticeres som børn, men der er også en del, som først får diagnosen som voksne. Det kan fx være i relation til en udredning for andre psykiske vanskeligheder eller i forbindelse med, at deres barn udredes for autisme.
Selvom alle med autisme har fællestræk, kommer diagnosen individuelt til udtryk og kan også både ændre sig gennem livet og vise sig forskelligt i forskellige situationer, fx ude og hjemme.
Alt afhængig af den enkeltes samlede udfordringer og livssituation i øvrigt, kan der derfor være stor forskel på, hvilken støtte der er behov for – og i hvilke sammenhænge.