Fokusområde

Voksne med autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som medfører en anderledes måde at forstå, sanse og opleve verden på. Autisme giver forskellige udfordringer i forhold til kommunikation, socialt samspil og adfærd, men kan også give særlige styrker, som fx sans for detaljer og stor viden på særlige områder.

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om voksne med autisme er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, sociale indsatser samt oversigt over relevante udgivelser.

Vidste du...
Dette indhold kræver cookies Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt. Læs mere om cookies herunder.
Hvis du accepterer cookies skal du genopfriske siden (CTRL+F5), når du vender tilbage.
Læs mere og acceptér cookies her

Vil du se flere tal om voksne med autisme, så besøg vores data- og rapportbank:

Find data- og rapportbanken her

Voksne med autisme

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der særligt påvirker personens kommunikative og sociale færdigheder.

Autisme kan beskrives som en anderledes kognitiv stil, der påvirker måden, hvorpå personen forstår, sanser, oplever og er i verden. Det kan medføre både særlige styrker og særlige udfordringer.

Personer med autisme spænder bredt: Nogle har udviklingshæmning, andre normal eller høj begavelse. En del har eller får øvrige diagnoser som fx ADHD eller angst. Nogle har også udfordringer, der relaterer sig til søvn eller spisning.

Autisme gives som diagnose ud fra de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO’s internationale klassifikationssystem. Autisme kan være arveligt betinget.

Personer med autisme – uanset alder – er typisk registreret med diagnoserne:

  • Infantil autisme
  • Aspergers Syndrom
  • Atypisk autisme
  • Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA).

I WHO’s diagnosesystem, ICD-11, ses autisme som et spektrum med forskellige grader.

Mange diagnosticeres som børn, men der er også en del, som først får diagnosen som voksne. Det kan fx være i relation til en udredning for andre psykiske vanskeligheder eller i forbindelse med, at deres barn udredes for autisme.

Selvom alle med autisme har fællestræk, kommer diagnosen individuelt til udtryk og kan også både ændre sig gennem livet og vise sig forskelligt i forskellige situationer, fx ude og hjemme.

Alt afhængig af den enkeltes samlede udfordringer og livssituation i øvrigt, kan der derfor være stor forskel på, hvilken støtte der er behov for – og i hvilke sammenhænge.

Mange med autisme har vanskeligheder med planlægning og organisering. Der kan være udfordringer med at takle ændringer og ændre adfærd (eksekutive funktioner) og med at afkode helheder og sammenhænge.

Autismen kan dog også give særlige styrker, som fx evnen til at spotte detaljer og fokusere.

Mange med autisme vil, ligesom andre mennesker, gerne deltage i sociale fællesskaber.

Det kan dog være svært for dem at forstå andre menneskers intentioner samt egne og andres følelser, fordi forestillingsevnen fungerer anderledes. De kan derfor have brug for bevidst at lære de usynlige sociale regler, som generelt regulerer vores adfærd.

 Særligt de, der først får deres diagnose som voksne, kan være udfordret. Nogle har gennem årene oplevet mange nederlag i samspillet med andre mennesker, og så er deres eneste eller mindst ressourcekrævende mestringsstrategi måske at trække sig fra sociale sammenhænge.

Udfordringerne med kommunikation spænder meget bredt.

I den ene ende af spektret findes dem, der ikke har verbal kommunikation og evt. kommunikerer med brug af alternativ supplerende kommunikation som fx billeder.

I den anden ende af spektret er der dem, der primært har udfordringer med kommunikationens sociale aspekter, fx i forhold til at tage initiativ til en samtale eller afkode, hvad andre siger.

For nogle personer med autisme kan adfærden været præget af særinteresser, gentagelser, faste rutiner og manglende lyst til ændring. De faste rutiner og ritualer kan være en mestringsstrategi i mødet med en verden, der kan virke uoverskuelig og uforståelig.

Alle sanser kan være påvirket ved autisme.

Nogle er særligt følsomme, fx over for lyd. Det kan betyde, at de er vilde med nogle lyde og afskyr andre. Andre er meget taktilt følsomme og bryder sig fx ikke om følelsen af stramt tøj eller reagerer måske stærkt på berøring.
 
Uanset hvilke sanser der er påvirket, vil overfølsomhed ofte resultere i, at personen hurtigt bliver overvældet eller undgår visse situationer.

Omvendt ses også manglende følsomhed og reaktion på visse sansemæssig stimuli, fx kan nogle, i mindre grad end andre, være følsomme over for fx kulde/varme.