Fokusområde

Voksne med psykiske vanskeligheder

Psykiske vanskeligheder har sjældent én årsag, men udvikler sig i et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale årsager. Med den rette hjælp vil mange have mulighed for at komme sig – helt eller delvist.

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om voksne i psykiske vanskeligheder er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, sociale indsatser samt oversigt over relevante udgivelser.

Vidste du...
Dette indhold kræver cookies Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt. Læs mere om cookies herunder.
Hvis du accepterer cookies skal du genopfriske siden (CTRL+F5), når du vender tilbage.
Læs mere og acceptér cookies her

Vil du se flere tal om voksne med psykiske vanskeligheder, så besøg vores data- og rapportbank:

Find data- og rapportbanken her

Voksne med psykiske vanskeligheder

Målgruppen for socialpsykiatrien omfatter voksne i alderen 18 til 67 år, der har psykiske vanskeligheder og et samtidigt behov for en socialpædagogisk indsats.

De mest udbredte psykiske vanskeligheder er depression og angst. Andre er skizofreni, personlighedsforstyrrelser, psykoser, bipolare lidelser, selvskade og spiseforstyrrelser.

Hjælpen fra kommunen kan være støtte i eget hjem §85, aktivitets- og samværstilbud §104, ophold i midlertidigt botilbud §107, ophold i længerevarende botilbud § 108, støtte-kontakt-person §99, gruppebaseret støtte (§82a), individuel tidsbegrænset støtte (82b) eller sociale akuttilbud (§82c). Nogle modtager en kombination af flere former for støtte.

En del har udover deres psykiske vanskeligheder også sociale problemer, som fx et stort forbrug af rusmidler og/eller hjemløshed, ligesom en del har sammensatte udfordringer eller flere samtidige diagnoser.

Årsagen til psykiske vanskeligheder er sjældent entydige, og generelt er der konsensus på tværs af det socialfaglige og sundhedsfaglige område om den såkaldte bio-psyko-sociale model, hvor psykiske vanskeligheder ses som noget, der udvikler sig i et komplekst samspil mellem flere faktorer. Nogle psykiske vanskeligheder er grundlagt af traumer.

Gode muligheder for at komme sig

Psykiske vanskeligheder kan have store konsekvenser for den enkeltes trivsel og muligheder for at mestre eget liv.

Forskning viser imidlertid, at mange kan komme sig helt eller delvist, hvis de får den rette hjælp. Især dem som, via personlige netværk eller støttet af en socialfaglig indsats, opnår adgang til de almene fællesskaber. Feks positive rollemodeller blandt venner, medstuderende, kolleger; deltagelse i foreningsliv, sportsklubber og frivillige organisationer. Her finder mange bæredygtige relationer, der kan være en vigtig brobygning til at komme sig og leve et almindeligt liv på lige fod med andre.

Nogle uddanner sig til peer-medarbejdere, dvs. at de på baggrund af deres personlige erfaringer med psykiske vanskeligheder arbejder i social- eller behandlingspsykiatrien og hjælper andre med psykiske vanskeligheder.

Psykiske vanskeligheder er en bred betegnelse, der rækker fra let depression til svære psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer. Der er flere yngre end ældre voksne med en psykiatrisk diagnose, og især de yngre voksne får oftere flere psykiatriske diagnoser.

Mennesker med psykiske vanskeligheder lever kortere end gennemsnittet og har samlet set en højere forekomst af mange forskellige former for somatisk sygdom. Årsagerne er sammensatte, men kan til dels skyldes underdiagnosticering, måske fordi de psykiske lidelser skygger over de andre udfordringer borgeren har.

Overdødeligheden skyldes også livsstilssygdomme, selv-medicinering med rusmidler, følgevirkninger af psykofarmaka, ensomhed og stigmatisering mv.

Der kan også være tale om manglende overskud til at træffe sunde valg. Uhensigtsmæssig kost, rygning og fysisk inaktivitet kan bidrage til en øget forekomst af fx type 2 diabetes, KOL og forhøjet blodtryk.

Tidlig mistrivsel og debuterende symptomer medfører, at markant færre borgere i målgruppen end i almenbefolkningen gennemfører en ungdomsuddannelse. Det får ofte på kort såvel som længere sigt negativ betydning for målgruppens adgang til videreuddannelse og senere beskæftigelse.

Med den rette hjælp har mange med psykiske vanskeligheder mulighed for at opnå recovery – dvs. at komme sig, helt eller delvist.

Forskning viser, at recovery både er en personlig og en social proces. En proces som kan fremmes ved, at fagprofessionelle, herunder peers, tilbyder borgeren følgeskab til deltagelse i ønskede almene fællesskaber, f.eks. job, uddannelse og foreningsliv.

Studier peger på, at selv blandt mennesker med svære psykiatriske diagnoser, er der mange, der drømmer om arbejde eller uddannelse, og at begge dele kan spille en positiv rolle for recovery-processen. Flere oplever dog barrierer, som vanskeliggør springet fra ”udenfor-skab” til deltagelse, og den socialpædagogiske støtte kan derfor bl.a. bestå i at hjælpe den enkelte til at bryde barriererne.

Barriererne kan være holdningsmæssige og strukturelle, men også fysiske; fx hvis en person har kvalifikationerne til at bestride en bestemt stilling, men på grund af social angst ikke kan arbejde under de fysiske rammer, der er.

Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats

Læs Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til, hvordan sociale indsatser kan samarbejde traumebevidst med voksne borgere. Anbefalingerne er særligt rettet mod ledere og medarbejdere, der arbejder med mennesker i socialt udsatte positioner. Det kan fx være mennesker, som er psykisk sårbare.

Læs mere om anbefalingerne her