Fokusområde

Børn og unge i psykisk mistrivsel

Mistrivsel hos børn og unge kan dække over mange tilstande, fx angst, depression, stress og ensomhed. Der er ofte tale om en kombination af årsager. Forældre og fagpersoner spiller en central rolle for både at opdage mistrivslen og handle rettidigt.

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om børn og unge i psykisk mistrivsel er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, sociale indsatser samt oversigt over relevante udgivelser.

Vidste du...

Dette indhold kræver cookies Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt. Læs mere om cookies herunder.
Hvis du accepterer cookies skal du genopfriske siden (CTRL+F5), når du vender tilbage.
Læs mere og acceptér cookies her

Vil du se flere tal om børn og unge i psykisk mistrivsel, så besøg vores data- og rapportbank:

Find data- og rapportbanken her

Om børn og unge i psykisk mistrivsel

Psykisk mistrivsel dækker over et spektrum af tilstande, som kan komme til udtryk i varierende grader af fx tristhed, ensomhed, søvnproblemer, uro, lav livstilfredshed, stress, bekymringer og angst.

Alle børn og unge kan – ligesom voksne – opleve et forbigående dyk, hvor de i en periode oplever lavere trivsel, fx i forbindelse med flytning, skoleskift eller som reaktion på en krise i familien.

For nogle børn og unge er mistrivslen imidlertid tilbagevendende eller længerevarende og måske også mere intens, og her vil der ofte være brug for professionel hjælp.

Psykisk mistrivsel er ofte knyttet til flere faktorer

Årsagerne til mistrivsel kan være knyttet til omgivelserne, fx vanskelige forhold i dagtilbud/skole, hjem eller fritidsliv, som det er svært for barnet eller den unge at håndtere.

Der kan også være tale om, at barnet eller den unge på grund af specifikke udfordringer (fx ordblindhed) eller forudsætninger (fx særlig høj intelligens) har behov, som ikke er tilstrækkeligt tilgodeset.

Ofte er der tale om en kombination af faktorer eller omstændigheder.

Mistrivslen opstår, hvis tyngden af eller kompleksiteten i disse faktorer overstiger, hvad det enkelte barn eller unge menneske kan klare - enten på egen hånd eller med støtte fra fx forældre eller en pædagog/lærer.

Barnet eller den unge kan mistrives i en sådan grad, at de bør tilbydes en lettere behandlende form for hjælp fx i et kommunalt tilbud – også for at forebygge en forværring, der i sidste ende kan føre til en decideret psykisk lidelse og behov for behandling i den regionale psykiatri.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Mange typer af forhold ser ud til at spille en rolle for, om børn og unge oplever mistrivsel.

Børn og unge fra familier i sårbare eller udsatte positioner, fx børn af forældre med mentale helbredsproblemer, har fx en øget risiko for at opleve psykisk mistrivsel. Det samme gælder børn og unge med et handicap, en kronisk sygdom og/eller en psykiatrisk diagnose (såsom skizofreni).

Faktorer i det omgivende miljø har også betydning. Der kan fx være forskel på forekomsten af mistrivsel i forskellige lokalområder. Tilsvarende kan der være forskelle på landsplan, idet kommuner med forholdsvis få sårbare børn og unge lettere kan skabe de rette udviklingsbetingelser i dagtilbud og skoler.

Samtidig er kvalitet i pædagogiske miljøer og inkluderende børnefællesskaber i dagtilbud, SFO/klub og skoler beskyttende faktorer i forhold til mistrivsel. Her har blandt andet andelen af faguddannet personale en væsentlig betydning.

Forskning peger på, at også mere overordnede samfundsstrukturer har betydning, herunder den aktuelle udvikling, hvor børn, unge og familiers liv accelererer og præges af øgede muligheder, forventninger, individualisering, påvirkninger, målkultur, effektivisering, digitalisering og skærmforbrug.

Konsekvenser af psykisk mistrivsel

Psykisk mistrivsel i barndommen og ungdommen kan have stor indvirkning på udvikling, læring samt skole- og uddannelsesforløb. Der er fx sammenhæng mellem psykisk mistrivsel og skolevægring.

Den oplevede mistrivsel kan også have konsekvenser videre i livet, fx ift. manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, udvikling af psykiske og somatiske sygdomme, misbrug og kriminalitet.

Tidlig opsporing af børn og unge i mistrivsel

Det er væsentligt, at fagprofessionelle opsporer børn og unge i psykisk mistrivsel tidligt, så den rette hjælp og støtte kan iværksættes, og man kan forebygge en forværring.

Fagprofessionelle i børnene og de unges omgivende miljø, fx pædagogisk personale, sundhedsplejerske, socialrådgivere m.v., skal derfor kunne identificere mistrivsel og risikofaktorer samt handle relevant og rettidigt ved bekymring for et barn eller et ungt menneske.