Neuropædagogik

Neuropædagogik er en pædagogisk tilgang til personer med neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik tager udgangspunkt i pædagogik og i kognitive teorier om hjernens funktioner og funktionsnedsættelsers betydning for den enkelte.

Neuropædagogik er ikke en specifik metode, men en pædagogisk tilgang til personer med neuropsykologiske vanskeligheder. Metoden omfatter strategier og tiltag, som er baseret på viden om hjernens funktioner, individuelle dysfunktioner, personlighed og styrker.

Metoden kombinerer viden fra pædagogik, hjerneforskning og neuropsykologi for at danne hypoteser om en persons vanskeligheder og ressourcer gennem systematisk afdækning og analyse. Hypoteserne bruges til at udvælge og afprøve indsatser til den enkelte.

Neuropædagogikkens formål

Formålet med anvendelsen af neuropædagogik er at fremme og understøtte den enkelte persons ressourcer, udviklingspotentialer og mestring, og dermed styrke den enkeltes oplevelse af trivsel, selvstændighed, mening, sammenhæng og selvhjulpenhed.

Erfaringerne med neuropædagogik anvendt i indsatsen til personer med udviklingshæmning beskrives af praksisfeltet som positive. Der er dog endnu ikke gennemført egentlige evalueringer af effekten.

Der er ikke gennemført evalueringer af effekten af at anvende neuropædagogik i indsatser til personer med udviklingshæmning. Forskere vurderer, at resultatet af indsatsen altid vil være afhængig af funktionsnedsættelsens karakter, personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet. Resultatet er derudover afhængig af det professionelle samarbejde, der har til formål at støtte og udvikle personen.

Praksiserfaringer

To botilbud, Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune og Sødisbakke i Mariager, har anvendt og gjort sig positive erfaringer ved brugen af neuropædagogik. Af positive resultater fremhæves blandt andet, at beboerne har opnået øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed og at der er sket en nedgang i antallet af konflikter og magtanvendelser.

Den pædagogiske analyse danner grundlag for tilrettelæggelse af den faglige og individuelle indsats og understøtter, at indsatsen både tager højde for personens vanskeligheder og for de ressourcer, der er hos og omkring personen.

Litteratur på området fremhæver som et grundlæggende krav, at den neuropædagogiske indsats bygger på et indgående kendskab til neurovidenskaben. Der er ikke et entydigt krav til, hvilke faggrupper der kan arbejde med neuropædagogik, da tilgangen henvender sig bredt.

Neuropædagogisk analyse

Neuropædagogisk arbejde for personer med udviklingshæmning inkluderer en pædagogisk analyse, som danner basis for valg af metoder og indsatser til den enkelte person. Fagpersoner udfører analysen på baggrund af observationer, dialog og med redskaber som fx livshistorie og udviklingsbeskriver, der fokuserer på kontekstuelle og relationelle aspekter.

Udviklingsbeskrivelser

En central del af analysen er udviklingsbeskrivelserne. I praksis bliver der anvendt forskellige modeller til brug i udarbejdelsen af en udviklingsbeskrivelse:

• Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede anvendes til vurdering af voksne personer med udviklingshæmning. Indsatsen planlægges ud fra den vurderede udviklingsalder, samt personens ressourcer, for dermed at forhindre at personen oplever krav, som vedkommende ikke kan efterleve (Freltofte, 2007/2010).
• Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse (DPU) er udviklet til brug i det neuropædagogiske arbejde, og tilpasset arbejdet på bo- og dagtilbud for voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder udviklingshæmning. DPU omfatter otte udviklingsområder, som til sammen giver et helhedsbillede af væsentlige udviklingsaspekter. Det anbefales, at analysen udføres af flere fagfolk i et tværfagligt samarbejde (Lyhne & Langhoff, 2014)

Implementeringserfaringer

Neuropædagogik anvendes i et relativt stort omfang på botilbud for personer med udviklingshæmning i Danmark.

To botilbud, Landsbyen Sølund i Skanderborg og Sødisbakke i Mariager, har anvendt neuropædagogik i en årrække. Begge tilbud vurderer, at fremmende for implementeringen er, at samtlige medarbejdere uddannes i neuropædagogik i en vekselvirkning mellem teori og praksis på botilbuddet. At handleplansarbejdet kobles med det neuropædagogiske analysearbejde, i et refleksivt teamsamarbejde i personalegruppen, og der gennem drøftelser med udgangspunkt i praksis og den enkelte borger, skabes fælles forståelse af neuropædagogiske begreber i personalegruppen. Derudover, at ledelsen sikrer tid og ressourcer til at arbejde med neuropædagogiske projekter og til uddannelse og sparring.

Neuropædagogik henvender sig til flere målgrupper inden for både almen- og specialområdet, herunder også i indsatsen til voksne med udviklingshæmning.

Målgruppen for neuropædagogik er beskrevet bredt i forhold til børn, unge, voksne og ældre, inden for både almen- og specialområdet.

Den neuropædagogiske tilgang henvender sig til personer med neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder, der er opstået på grund af medfødte eller erhvervede hjerneskader og funktionsnedsættelser i hjernen. Der er tale om vanskeligheder og behov i en sådan grad, at man har brug for støtte til at mestre en meningsfuld, værdig og aktiv tilværelse i videst muligt omfang.

Både forskere og praktikere vurderer, at den neuropædagogiske indsats også er relevant i forhold til den brede målgruppe af personer med udviklingshæmning. Der skal ikke være særlige forhold til stede hos den enkelte person med udviklingshæmning, for at neuropædagogik kan tages i brug.

Når neuropædagogik skal implementeres, så skal der tages højde for en række økonomiske forhold, bl.a. uddannelse af fagpersonale og forberedelse.

Anvendelsen af neuropædagogik forudsætter, at fagpersonalet har en neuropsykologisk indsigt, samt kan anvende de neuropædagogiske redskaber. Der udbydes en række efteruddannelseskurser i neuropædagogik på professionshøjskoler og gennem forskellige private/offentlige udbydere.

Ud over omkostninger til efteruddannelseskurser må der i implementeringsfasen påregnes udgifter til en række aktiviteter, fx ressourcer til medarbejderes forberedelse og til træning i de neuropædagogiske redskaber, herunder ressourcer til supervision og coaching.

Der vil også løbende være behov for at afsætte ressourcer til fastholdelse af den neuropædagogiske tilgang, herunder til opkvalificering af nye medarbejdere.

Freltofte, S. (2007/2010): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. Bakkedal.

Lyhne, J. & Langhoff, A. M. N. (2014): Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dansk Psykologisk Forlag.