Det inddragende netværksmøde

Udsatte børn Udsatte unge Særlige støttebehov Forebyggelse Faglig tilgang Forebyggende og støttende indsatser til børn og unge

Det inddragende netværksmøde samler barn, ung, familie, børne- og ungerådgiver samt det private og professionelle netværk for i fællesskab at finde realistiske planer og løsninger. Mødet kan medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde, der sikrer, at deltagerne bliver inddraget og hørt.

Det inddragende netværksmøde er en helhedsorienteret metode, hvor der afholdes et møde med barnet, den unge og familien samt det private og det professionelle netværk. Målet er at nå frem til gode og realistiske planer og løsninger, som alle har ejerskab til og bidrager til.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har brug for støtte.

Netværksmøder kan udføres forskelligt med forskellig deltagerkreds. Det vil altid omfatte forældrene og barnet eller den unge. Netværket kan enten være rent professionelt, dvs. de fagpersoner, som har en professionel kontakt med barnet, den unge og dets familie, eller det kan omfatte både det professionelle og det private netværk. Barnets private netværk kan bestå af andre familiemedlemmer end forældrene samt også være fodboldtræner eller andre, som har en nær relation til barnet.

Erfaringer fra praksis peger blandt andet på, at Det inddragende netværksmøde har resulteret i flere netværksanbringelser og bidraget til, at mødedeltagerne i højere grad føler sig hørt og inddraget. Grundig forberedelse med inddragelse af særligt barn, ung og forældre er væsentligt for at sikre en god mødeproces og gode resultater.

Der foreligger en omkostningsvurdering af tilgangen udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen.

I Det inddragende netværksmøde er der fokus på at nå frem til gode og realistiske planer og løsninger med inddragelse af relevante personer, der har kendskab til og indgår i barnets eller den unges hverdagsliv.

Det inddragende netværksmøde er en helhedsorienteret tilgang til afholdelse af møder med familien og barnet eller den unge samt det private og det professionelle netværk. Alle deltagere opfattes som lige vigtige i netværksmødet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnets lov fremhæver børns ret til inddragelse og tydeliggør vigtigheden af, at løbende inddragelse af barnets perspektiver og ønsker skal være styrende for rådgiverens sagsbehandling. Formålet med mødet er at nå frem til gode og realistiske planer og løsninger, som alle kan tilslutte sig og aktivt bidrage til.

Det inddragende netværksmøde består af tre faser:

  1. En beskrivende del med fokus på den aktuelle situation og de ændringer, der ønskes
  2. En reflekterende del med fokus på, hvordan det ønskede kan nås
  3. En aftaledel med fokus på at træffe konkrete aftaler om, hvem der gør hvad

Der er en klar rollefordeling på mødet, og børne- og ungerådgiveren deltager på lige fod med de øvrige mødedeltagere og er ikke mødeleder. Mødelederen kan fx være en kollega til børne- og ungerådgiveren. Det centrale er, at mødelederen ikke er involveret i den konkrete sag.

Det inddragende netværksmøde kan sikre systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager sammen med barnet, den unge og forældrene. Der findes dog begrænset dokumentation af effekten.

Der findes mange erfaringer fra praksis med Det inddragende netværksmøde. Metoden er særligt god til systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager samt af børn, unge og forældre. Der foreligger dog begrænset resultatdokumentation.

Aalborg og Silkeborg Kommune, som har afprøvet metoden, peger blandt andet på, at der er sket flere netværksanbringelser som følge af anvendelsen af Det inddragende netværksmøde, og at mødedeltagerne føler sig hørt og inddraget (Aalborg Kommune, 2013; Jespersen, 2014).

Desuden sås følgende indirekte effekter af metoden:

  • Familiens stemme bliver hørt som resultat af mødets struktur og den faste talerække.
  • Netværket opnår klarhed over problemstillingen, og kommer mere relevant på banen.
  • Det bliver synligt, hvor der ønskes en forandring.
  • Det har en positiv effekt, at man gennem metoden har fokus på ressourcer.
  • Familien bliver bedre til at bidrage med egne ressourcer.
  • Familierne oplever at blive taget alvorligt.
  • Metoden skaber flow i sagerne.
  • Netværket får indsigt i systemets muligheder og begrænsninger, hvilket bidrager til større forståelse og respekt mellem parterne i det fremtidige arbejde.

For at sikre en god proces bør Det inddragende netværksmøde forberedes grundigt med inddragelse af særligt barn, ung og forældre. Der er fleksible rammer for at sammensætte mødets deltagerkreds.

Det inddragende netværksmøde vil altid omfatte forældrene og barnet eller den unge. Hvis barnet eller den unge ikke ønsker at deltage, er det vigtigt, at børne- og ungerådgiveren har tilvejebragt tilstrækkelig viden om barnets perspektiv og ønsker på anden vis. Derudover kan netværksmøder udføres med forskellig deltagerkreds. Det private og professionelle netværk kan både bidrage med vigtig viden om barnet eller den unge og familien, være en del af at etablere de rigtige løsninger, samt bidrage til, at der skabes et trygt rum for inddragelse af det enkelte barn eller ung.

Praksiserfaringer

Flere danske kommuner har erfaring med implementering af Det inddragende netværksmøde. Interne evalueringer fra Silkeborg og Aalborg Kommune peger blandt andet på følgende forhold som væsentlige for at sikre en god mødeproces og gode resultater (Aalborg Kommune, 2013; Jespersen, 2014):

  • Barn, ung og forældre inddrages løbende og særligt i beslutninger om mødedeltagere
  • Mødet ledes af en neutral mødeleder, som er ordstyrer og ansvarlig for tid og proces
  • Fagpersonerne, som anvender tilgangen, skal have stor sikkerhed i rammen for Det inddragende netværksmøde 

Materialer

Find materialer til brug for Det inddragende netværksmøde herunder:

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for hjælp og støtte.

Tilgangen retter sig mod børn og unge, som har brug for støtte.

Det inddragende netværksmøde kan være relevant i den helt tidlige fase af en sag, hvor en bekymring for et barn eller en ung skal undersøges nærmere, fx i forbindelse med en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

Det kan også være relevant i en eksisterende sag, eksempelvis i potentielle anbringelsessager. Hvis der allerede er et godt samarbejde mellem familien og børne- og ungerådgiveren, kan inddragende netværksmøder bidrage til en fortsat god dialog og involvering.

I sager, hvor samarbejdet har været vanskeligt, kan tilgangen også være en nyttig metode. Tilgangen kan få samarbejdet over i en mere konstruktiv retning til gavn for barnet, den unge og familien.

Social- og Boligstyrelsen har lavet en omkostningsvurdering af Det inddragende netværksmøde og vurderer, at omkostningen af et møde er ca. 4.100 kr.

I et projekt fra 2015-2019 har Social- og Boligstyrelsen blandt andet udbredt Det inddragende netværksmøde. I den forbindelse er der foretaget en omkostningsvurdering, som baserer sig på oplysninger fra 2016.

På baggrund heraf vurderes omkostningen til afholdelse af et inddragende netværksmøde at være ca. 4.100 kr. Opfølgende møder vil kræve færre ressourcer, da der vil være mindre forberedelse.

Læs mere

Læs omkostningsvurderingen på sbst.dk

Aalborg Kommune (2013). Projekt Netværksinddragelse: Evalueringsopsamling: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013. Aalborg, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune: pp. 1-25.

Jespersen, Helle Seerup (2014). Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Kontakt

Mette Frost Jørgensen
S: Specialkonsulent