Mentaliseringsbaseret terapi for unge (MBT-A)

Psykisk sårbarhed Psykiske udfordringer Udsatte børn Udsatte unge Faglig tilgang Børn og unge i psykisk mistrivsel

MBT-A er en terapiform, der har til formål at øge den enkeltes mentaliseringsevne og dermed bidrage til at mindske selvskadende adfærd.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) søger at øge den enkeltes evne til at mentalisere. Mentalisering handler om at kunne forestille sig sine egne og andre menneskers tanker, følelser, behov og antagelser, og at disse hænger sammen med ens egne og andres handlinger. Mentaliseringsevnen sætter os i stand til at forstå mellemmenneskelige samspil og sammenhængene mellem adfærd og mentale tilstande hos en selv og andre over tid.

MBT er videreudviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18 år med selvskadende adfærd under navnet MBT-A (Mentalization-Based Treatment for Adolescents). Formålet med behandlingen er at øge den unges mentaliseringsevne og styrke den enkeltes selvfølelse samt affektregulering for derved at mindske den selvskadende adfærd. Dette sker gennem individuel terapi, gruppeterapi, familieterapi eller psykoedukation.

Flere studier finder indikationer på effekt af MBT-A i forhold til at mindske selvskadende adfærd hos unge, men reviews konstaterer, at effektresultaterne er for svage og skal undersøges yderligere. Implementeringserfaringer peger på, at det er vigtigt, at behandleren har særlige kompetencer til at støtte målgruppen og kan fungere som en rollemodel for barnet eller den unge.

MBT-A er en terapiform, der har til formål at øge mentaliseringsevnen og dermed bidrage til at mindske selvskadende adfærd hos børn og unge.

MBT-A er en terapiform, der gennem individuel terapi, gruppeterapi, familieterapi eller psykoedukation kan øge den enkeltes mentaliseringsevne og dermed bidrage til at mindske selvskadende adfærd. MBT-A udspringer af MBT for voksne, som er en dynamisk og procesorienteret form for psykoterapi forankret i bl.a. psykoanalyse (Møhl, 2015).

I MBT-A rettes fokus mod bagvedliggende mentale processer ved at belyse de relationelle processer, som opstår mellem individet og andre, frem for at arbejde direkte med den selvskadende adfærd. Der arbejdes med kædeanalyser, spejling og med at træne nuancering af tanker og følelser, så den unge kan undgå mentaliseringssvigt, der kan føre til selvskadende adfærd (Møhl & Rubæk, 2020).

Flere studier finder indikationer på effekt af MBT-A i forhold til at mindske selvskadende adfærd hos unge, men effektresultaterne er svage og bør undersøges yderligere.

Implement Consulting Group finder i en erfaringsopsamling en vis indikation på, at psykosociale behandlingsmodeller baseret på bl.a. mentalisering kan mindske gentagelse af selvskade særligt hos den yngre del af befolkningen (Implement, 2018).

Et britisk pilot RCT-studie kunne ikke påvise forskel i effekten mellem MBT-A som gruppeindsats og ”Treatment As Usual”. Ved begge grupper skete signifikant reduktion af den selvskadende adfærd og positive ændringer ift. social angst, emotionel regulering og på borderline symptomer (Griffiths et al., 2019).

To større reviews konkluderer, at der efter behandling med MBT var indikation for, at der forekom færre tilfælde af selvskade hos unge med gentagende selvskadende adfærd. Forfatterne påpeger dog, at kvaliteten af undersøgelserne er lav, og at der er behov for yderligere undersøgelser (Morken et al., 2020; Hawton et al., 2015)

MBT-A stiller krav til behandlerens kompetencer og rolle. Behandlingen er bygget op omkring tre faser.

MBT-A er bygget op omkring tre faser:

  • En indledende fase med et formulerings- og familiemøde
  • En mellemfase med ugentlige terapisessioner
  • En afslutningsfase, hvor barnet/den unge skal opleve uafhængighed ift. at tage vare på sig selv.

Implementeringserfaringer og MBT-forskning

Lokalpsykiatrien i Odense har anvendt MBT til unge i over 20 år. Ved en gennemgang af behandlingen over for den selvskadende adfærd blev det påpeget, at koordinerede indsatser med koordinerende sagsbehandlere er væsentlig for en vellykket implementering (Implement, 2018).

Da brugen af elementer i MBT-A tilpasses den unges aktuelle evne til at kunne mentalisere, må behandleren være opmærksom på den unges følelsesmæssige spændingstilstand og benytte mentaliseringsbaserede tilgange i et helhedsorienteret perspektiv (Møhl, 2020; Center for Mentalisering, 2021).

Forskningen peger generelt på, at det ved implementering af MBT er vigtigt, at behandleren:

  • har adgang til supervision
  • har særlige personlige kompetencer til at støtte målgruppens følelsesmæssige spændingsniveau
  • kan være en rollemodel og selv besidder en god mentaliseringsevne (Bateman & Fornagy, 2009; Kvarstein et al., 2015).

MBT-A er målrettet børn og unge med selvskadende adfærd, som har behov for øget evne til at kunne forstå egne og andres handlinger og øget indsigt i, hvordan disse handlinger påvirker andres og egne følelser og tanker.

Målgruppen for MBT-A er børn og unge, der er præget af manglende eller svækket evne til mentalisering. Det betyder, at barnet/den unge har svært ved at forstå sine egne og andres mentale tilstande, hvilket vanskeliggør følelsesmæssig regulering. Dette kan øge sandsynligheden for at handle impulsivt.

MBT-A og familieterapi

Børn og unge, der modtager MBT-A, skal som udgangspunkt altid modtage familieterapi. Derfor indgår familien i målgruppen og inddrages efter en konkret vurdering. Formålet med familieterapien er at øge barnets/den unges og deres nærmeste families kapacitet til at forstå egne og andres følelser i forskellige situationer og træne reaktionsmønstre og handlemuligheder.

Familieterapi kan undlades, hvis det vurderes, at den nærmeste familie ikke kan fungere som ressourcepersoner.

Ikke alle profiterer af MBT-A

For børn og unge med selvskadende adfærd, som også har indlæringsvanskeligheder, autisme, er psykotiske eller har en spiseforstyrrelse, vides det endnu ikke, om de også vil have gavn af MBT. For børn og unge, hvor selvskaden har svære fysiske, psykiske og sociale følger, kan der være behov for at arbejde direkte med reducering af selvskaden, inden der anvendes MBT (Møhl, 2015).

Bateman, A. & Fonagy, P. (2009). Randomized controlled trial of outpatient mentalization-based treatment versus structured clinical management for borderline personality disorder. The American Journal of Psychiatry, Vol. 166(12): pp. 1355-1364.

Center for Mentalisering. (u.å.). Selvskade, misbrug og selvmord. Center for Mentalisering.

Kvarstein, Elfrida H. et al. (2015). Changing from a traditional psychodynamic treatment programme to mentalization-based treatment for patients with borderline personality disorder – Does it make a difference? Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, Vol. 88(1): pp. 71-86.

Griffiths, H. et al. (2019). Efficacy of Mentalization-based group therapy for adolescents: The results of a pilot randomised controlled trial. BMC Psychiatry, Vol. 19(167): pp. 1-13.

Implement Consulting Group (2018). Erfaringsopsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet mennesker med selvskadende adfærd. København: Sundhedsstyrelsen.

Møhl, B. (2015). Selvskade: Psykologi og behandling. (1. udg.). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Møhl, B., & Rubæk, L. (2020). FAQ om selvskade. (1. udg.) Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Kontakt

Pernille Holzmann Poulsen
S: Fuldmægtig