Mentaliseringsguiden

Særlige støttebehov Psykiske udfordringer Udsatte børn Udsatte unge Psykisk sårbarhed Forebyggelse Faglig tilgang Forebyggende og støttende indsatser til børn og unge Børn og unge i psykisk mistrivsel

Mentaliseringsguiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere.

Mentaliseringsguiden sætter fokus på mentalisering i arbejdet med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder konkrete øvelser, der kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at mentalisere, og i forbindelse hermed stiller den forskellige redskaber til rådighed. Mentaliseringsguiden kan anvendes som grundlæggende tilgang i pædagogisk eller behandlede praksis eller som et afgrænset behandlingstiltag

Mentalisering er en grundlæggende menneskelig evne til at forestille sig egne og andres mentale tilstande. Mentaliseringsevnen er derfor essentiel for at kunne opbygge og indgå i sociale sammenhænge. Mentaliseringsevnen dækker et bredt spektrum fra ingen opfattelse af følelser og tanker overhovedet til en kompleks forståelse for interaktionen mellem egne og andres mangeartede følelser og tanker.

Erfaringer med Mentaliseringsguiden i en dansk kontekst viser positive tendenser i forhold til anbragte børn og unges evne til at mentalisere andres følelser og i forhold til deres generelle socioemotionelle udvikling.

Danske implementeringserfaringer viser, at både medarbejdere, børn og unge er positive over for tilgangen. Implementering lykkes bedst, når der er en høj grad af samarbejde og medarbejderindflydelse.

Mentaliseringsguiden har fokus på at styrke omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unges evne til at mentalisere ved hjælp af redskaber og øvelser til blandt andet fagpersonale.

Mentaliseringsguiden fokuserer på forståelsen af mentaliseringsevnens betydning for mellemmenneskeligt samvær, og den rummer specifikke øvelser til at styrke mentaliseringsevnen hos udsatte børn og unge, der kan have en skrøbelig mentaliseringsevne, og derfor have svært ved at sætte ord på deres egne og andres følelser og adfærd.

Evnen til at mentalisere er afgørende for at kunne:

  • følelsesregulere
  • indgå i sociale relationer
  • håndtere konflikter.

Mentaliseringsguiden er opdelt i fire dele:

  1. Teori og analyse
  2. Redskaber til psykoedukation med børn, forældre og andre fagpersoner
  3. Redskaber til den professionelles mentalisering
  4. Øvelser, som kan bruges med barnet, den unge eller familien

Guiden kan bruges af fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Der kræves ikke nogen specifik uddannelse eller certificering i brugen af Mentaliseringsguiden. Formålet er at guide lærere, pædagogisk personale, plejefamilier og andre fagpersoner i, hvordan de kan understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

En afprøvning af Mentaliseringsguiden viser positive tendenser i anbragte børn og unges mentaliseringsevne samt deres generelle socioemotionelle udvikling. Resultaterne skal dog læses med en række forbehold.

Mentaliseringsguiden er afprøvet blandt anbragte børn og unge på 11 anbringelsessteder i Danmark i perioden 2018-2020. Afprøvningen blev evalueret for at undersøge de unges mentaliseringsevne og socioemotionelle kompetencer.

Resultaterne fra evalueringen viser nogle positive tendenser i de unges evne til at mentalisere andres følelser ud fra ansigtsudtryk. Derimod viser resultaterne, at de unges evne til at mentalisere indre karakteristika hos sig selv og andre er relativt ringe set i forhold til andre unge på samme alder. I forlængelse heraf fremhæves det, at unge, der har svært ved at forestille sig og beskrive følelser hos sig selv og andre, kan have svært ved at tilegne sig nye mentaliseringsevner alene gennem sprogbårne indsatser.

Evalueringen viser positive tendenser i de unges generelle socioemotionelle udvikling. Det peger i retning af, at Mentaliseringsguiden har styrket de unges generelle trivsel og normaliseret niveauet af socioemotionelle vanskeligheder.

Læs mere

Du kan læse rapporterne på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside ved at klikke her.

Erfaringer viser, at arbejdet med Mentaliseringsguiden fungerer bedst i forbindelse med en stærk samarbejdskultur og en høj grad af medarbejderindflydelse.

Mentaliseringsguiden kan bruges som en grundlæggende tilgang i pædagogisk eller behandlende praksis eller som et særligt defineret og afgrænset behandlingstiltag.

Implementeringerfaringer

Mentaliseringsguiden er blevet implementeret og afprøvet som en pædagogisk tilgang gennem en periode på 2,5 år blandt børn, unge og personale på anbringelsessteder. Her har man haft fokus på uddannelse og observation af medarbejdere, psykoedukative gruppeforløb for anbragte børn og unge samt supervision af frontmedarbejdere og ledelsessparring (Hansen, Steen Juul et al., 2020; Kaspersen et al., 2020).

Evalueringen viser blandt andet, at:

  • medarbejderne på anbringelsesstederne generelt er positive over for arbejdet med indsatsen
  • guiden kan bidrage til at skabe et fælles sprog om mentalisering
  • medarbejderne oplever, at de er blevet mere mentaliserende over for børnene og de unge
  • børnene og de unge er positivt indstillede over for indsatsen
  • implementeringen lykkes bedst på de anbringelsessteder, der blandt andet har en stærk samarbejdskultur og en stor grad af medarbejderindflydelse på den pædagogiske praksis.

Mentaliseringsguiden er målrettet omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge, der kan have en skrøbelig mentaliseringsevne. Guiden tilbyder konkrete værktøjer til fagpersoner, der arbejder med  børn og unge i udsatte positioner.

Den primære målgruppe for tilgangen er omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og/eller traumer, kan have en skrøbelig mentaliseringsevne og derfor have svært ved at sætte ord på deres egne og andres følelser, tanker og adfærd.

Mentaliseringsguidens sekundære målgruppe

Den sekundære målgruppe for Mentaliseringsguiden er fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Guiden indeholder værktøjer til pædagogisk personale, plejeforældre, familiebehandlere, psykologer og lærere i deres arbejde med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge.

VIVE har på vegne af Socialstyrelsen foretaget en omkostningsvurdering af Mentaliseringsguiden og oplistet omkostningskategorier forbundet med implementering og drift af guiden.

VIVE har på vegne af Socialstyrelsen foretaget en omkostningsvurdering af, hvad det koster at implementere Mentaliseringsguiden på et anbringelsessted.

VIVE finder, at et anbringelsessted med 20 medarbejdere, der implementerer Mentaliseringsguiden, i gennemsnit har omkostninger for 2.447.000 kr. over en treårig periode. Omkostningsdataene inkluderer fire hovedkategorier af aktiviteter og omkostninger:

  • Faste aktiviteter
  • Supplerende aktiviteter
  • Ekstra udgifter
  • Kompetenceudvikling.

Omkostningsvurderingen er centreret omkring uddannelsesaktiviteterne, der indeholder:

  • Syv undervisningsdage for medarbejdere
  • En observationsdag
  • Seks dages undervisning og gruppeforløb for unge
  • Syv gange ledelsessparring
  • 20 gange medarbejdersupervision.

Læs mere

Du kan læse den fulde omkostningsvurdering ved at klikke her.

Hansen, Steen Juul et al. (2020). Erfaringer med implementering af to mentaliseringsbaserede programmer – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og VIA University College: pp. 1-33.

Kaspersen, Steffen et al. (2020). Fidelitetsvurdering af to mentaliserings-baserede programmer på anbringelsessteder – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og VIA University College: pp. 1-46.

Kontakt

Pernille Holzmann Poulsen
S: Fuldmægtig