Anbefaling 7: Opsporing og tidlig indsats

Vær opmærksom på tegn på mistrivsel hos børn og unge og tegn på ADHD og autisme, så børnene og de unge opspores, og der kan igangsættes målrettede indsatser og tiltag.

En tidlig indsats handler både om at kunne starte indsatsen tidligst muligt i barnets liv, men også om at kunne starte indsatsen hurtigst muligt ved tegn på mistrivsel eller tilstødende vanskeligheder. Jo tidligere symptomer på mistrivsel, fx grundet ikke-diagnosticeret ADHD eller autisme eller øvrig belastning, viser sig, jo tidligere kan man sætte ind med at tilbyde målrettede indsatser, der kan støtte barnet eller den unges udvikling, og mindske risikoen for udvikling af mistrivsel, forværring af belastningsreaktioner eller tilstødende vanskeligheder.

Jo tidligere der er vished om, at barnet eller den unge oplever udfordringer, jo tidligere kan barnet eller den unge også henvises videre til rette hjælp, fx via PPR eller børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan være vanskeligt at opspore mistrivsel og tegn på ADHD eller autisme hos de børn og unge, der er gode til at tilpasse sig kontekster eller maskere deres udfordringer. Dette kan kræve udvidet samarbejde, fx mellem skole/uddannelse og hjem, for at få øje på udfordringerne på tværs.

Børn og unge har derfor brug for, at de fagprofessionelle omkring dem, fx pædagoger og sagsbehandlere, er opmærksomme på, om de udviser tegn på mistrivsel. Dette gælder, uanset om barnet eller den unge er diagnosticeret med ADHD eller autisme endnu. Da børn og unge med autisme og/eller ADHD hele livet igennem har øget sårbarhed for at komme i mistrivsel og udvikle forskellige komorbiditeter og belastningsreaktioner, er det væsentligt med fokus på den tidlige og forebyggende indsats hele livet. Får man ikke i tide øje på mistrivslen hos barnet eller den unge med ADHD og/eller autisme, kan det have store konsekvenser for børnene og de unges livsudfoldelse, fx kan det føre til manglende deltagelse i skolegang eller uddannelse, social isolation, ensomhed eller psykiske og adfærdsmæssige udfordringer.

Med øget viden om tidlige tegn på ADHD og autisme hos de helt små børn er det muligt, at der kan sættes ind meget tidligt i barnets liv med indsatser, fx fra sundhedsplejerske eller sagsbehandler, der har fokus på både barn og familie. En tidlig indsats kan understøtte familien i at blive rustet bedst muligt til livet med et barn med ADHD og/eller autisme, så de får metoder og strategier, som kan understøtte barnets trivsel.

Ledelse

For at kunne igangsætte en tidlig indsats er det nødvendigt, at der organisatorisk er en bred tilbudsvifte med mulighed for at igangsætte tidlige indsatser. Hvis indsatserne ikke kan udføres internt, bør der være mulighed for at benytte indsatser fra andre instanser og leverandører.

Ledelsesmæssigt bør der skabes rammer for, at der, så snart der er kendskab til, at et barn eller ung er i mistrivsel eller har autisme, ADHD eller lignende vanskeligheder, kan ske en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en indsats. Der bør endvidere være nedskrevne procedurer for, hvordan der skal handles, og hvem der skal handle, så snart der observeres tegn på mistrivsel hos et barn, en ung eller en familie. Herunder nedskrevne handleprocedurer for håndtering af underretninger fra fagpersonale samt henvisning til PPR med henblik på udarbejdelsen af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) og eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Procedurerne bør ligeledes indeholde viden om, hvordan PPR og børne- og ungdomspsykiatrien inddrages i forhold til indsatser for barnet eller den unge.

Ved mistrivsel eller mistanke om ADHD og/eller autisme bør der ledelsesmæssigt skabes rum for, at der kan afholdes tværfaglige møder med relevante aktører og netværk omkring barnet eller den unge, så den rette indsats, ud fra en helhedsorienteret tilgang, hurtigst muligt kan blive sat i gang.

Medarbejder

Det anbefales, at fagpersonerne omkring barnet, den unge eller familien er opmærksomme på tidlige tegn på mistrivsel.

Tidlige tegn på mistrivsel kan fx være:

  • Øget fravær (skole eller dagtilbud)
  • Øget konfliktniveau
  • Undgåelsesadfærd o.a.
  • Øgede udfordringer i forhold til hyperaktivitet
  • Øgede udfordringer med opmærksomhed
  • Øgede udfordringer med impulsivitet
  • Udfordringer med at indgå i sociale relationer
  • Udfordringer med at kommunikere med andre
  • Øget rigiditet i forhold til vaner.

Samtidig skal fagpersonen være proaktiv i forhold til at sikre fortsat trivsel, såfremt der sker ændringer i barnet eller den unges liv, der potentielt vil medføre ændringer i trivsel. Det kan fx være personaleskift i skole eller dagtilbud, samlivsophør i familien, overgange og skift samt øvrige ændringer i hverdagens rammer.

Fagpersoner – sundhedsplejersker, pædagoger og lærere – bør have opdateret viden om tidlige tegn på autisme og ADHD, fx ift. om barnets kontakt, motorik, sprog og regulering af opmærksomhed er alderssvarende, eller om der er øvrige forhold omkring barnet eller den unge, der kunne tyde på enten autisme eller ADHD. Dette gælder både hos det helt lille barn og hos det lidt ældre barn eller den unge, der måske endnu ikke har en diagnose, men har vanskeligheder, der kan skyldes ADHD eller autisme.

I de seneste år er der kommet øget fokus på, at ADHD og autisme ofte overses hos piger og kvinder. Derfor er det væsentligt for fagpersoner at være opdateret i forhold til, hvordan ADHD og autisme kan komme forskelligt til udtryk hos kønnene.

Fagpersoner skal endvidere være opmærksomme på, at barnet eller den unge kan vise forskellig adfærd i hjemmet og i fx skolen. Det er her vigtigt, at forældres bekymring tages alvorligt og mødes med lydhørhed, når de eksempelvis giver udtryk for, at de oplever reaktioner i hjemmet, som ikke ses i andre kontekster.

Der skal endvidere være et fokus på, om barnet eller den unge med ADHD og/eller autisme udviser risikoadfærd eller befinder sig i en socialt udsat position, fx er anbragt uden for hjemmet. Dette kræver ekstra opmærksomhed i forhold til både sagsbehandling og den pædagogiske indsats, hvor der skal anlægges et både-og-perspektiv, så diagnosens problemstillinger ikke overses i forhold til de sociale forhold.

Nr. 1: STIME

I STIME arbejder kommuner og børne- og ungdomspsykiatrien sammen på nye måder om at udvikle og implementere en systematisk opsporing og screening samt en tidlig og relevant indsats. Målgrupperne, som der arbejdes med i STIME, er bl.a. børn og unge i psykisk mistrivsel og børn og unge med udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Læs mere på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside

Nr. 15: Autistiske rollemodeller

Materiale omkring autistiske rollemodeller, som er en del af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Materialet henvender sig primært til den del af spektret, der har normal begavelse.

Find 'Autistiske rollemodeller' på Aarhus Universitets hjemmeside

Nr. 37: Strategisk ramme og faglig retning

Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. I materialet beskrives de centrale elementer, der indgår i en kommunal omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Fokus er på tidlig indsats, mindset, ressourceorienteret og inddragende tilgang, indsatstrappen, tværfagligt samarbejde og koordinering.
Særlig relevant for: Ledelse.

Hent 'Strategisk ramme og faglig retning' på sbst.dk

Nr. 38: Håndbog: En tidligere forebyggende praksis på myndighedsområdet med tæt kontakt og hyppig opfølgning

Formålet med håndbogen er at bidrage med inspiration til kommuner, som ønsker at arbejde mod en tidligere forebyggende praksis på børne- og ungeområdet. Der er fokus på myndighedsområdets rammer og socialrådgivernes rolle i kontakten med børn/unge, forældre og samarbejdspartnere.

Læs 'En tidligere forebyggende praksis på myndighedsområdet med tæt kontakt og hyppig opfølgning' på sbst.dk

Nr. 39: Indsatstrappen

Den grafiske illustration af Indsatstrappen. Figuren indeholder de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats på almenområdet til de mest indgribende foranstaltninger.
Særlig relevant for: Ledelse og sagsbehandlere.

Hent 'Strategisk ramme og faglig retning' på sbst.dk

Nr. 40: Psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse hos børn og unge

I materialet beskrives en model til at arbejde systematisk med tidlig indsats og opsporing af børn og unge i psykisk mistrivsel og med tidlige tegn på psykiske lidelser i grundskolen. Modellen indeholder tre dele: 1. Organisering af samarbejdet og kendte handleveje 2. Fælles vidensgrundlag om psykisk mistrivsel og psykisk lidelse 3. Anvendelse af SDQ -værktøjet i grundskolen og udpegning af ressourcepersoner.

Hent 'Psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse hos børn og unge' på sst.dk

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme'.

Hent publikationen