Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge

Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge er en tværfaglig tilgang, som sætter børnenes og de unges perspektiv og motivation i centrum.

Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge er en tværfaglig koordineret organisatorisk tilgang med ligeligt fokus på skole- og socialområdet. Formålet med tilgangen er at løfte anbragte børn og unges faglige udvikling og trivsel og på længere sigt at understøtte, at anbragte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed får et godt udgangspunkt for et voksenliv kendetegnet ved selvstændighed og livskvalitet.

Støtten tilrettelægges med fokus på det enkelte barns forudsætninger, kompetencer og behov. Tilgangen har kontinuerlig opmærksomhed på at inddrage barnets egne perspektiver og ønsker for at skabe motivation for læring.

Principper i arbejdet med tilgangen

Fire retningsgivende principper danner den samlede faglige retning for de fagprofessionelles og ledelsens arbejde med tilgangen:

1. Inddragelse af barnets perspektiv
2. Positive og passende forventninger til barnets faglige præstationer
3. Ligeligt og samtidigt fokus på faglig udvikling og social trivsel
4. Sammenhængende læringsmiljøer mellem skole og hjem

Tilgangens fire kerneelementer

I styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge indgår fire kerneelementer:

1. Systematisk udredning
2. Tæt samarbejde mellem nære voksne og professionelle i barnets hverdag
3. Faglig sparring og vejledning til fagprofessionelle i skolen
4. Faglig sparring til plejeforældre/anbringelsessteder

Læs mere om tilgangen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Tilgangen viser blandt andet lovende resultater i forhold til børnene og de unges sociale og indlæringsmæssige kompetencer.

En evaluering af modning af tilgangen i tre kommuner viser, at børnene og de unge har fået en større faglig og social selvtillid.

Evalueringen viser desuden, at børn og unge, der har modtaget støtte i modningsperioden, har forbedret deres sociale kompetencer og indlæringsfærdigheder, efter at de har modtaget støtten. Derudover oplever flere børn og unge, at de i højere grad bliver hørt og lyttet til af de voksne omkring dem.

Styrket samarbejde

Evalueringen peger også på at mål, der er sat sammen med barnet eller den unge om deres faglige og sociale udvikling, har dannet et fælles afsæt for det tværfaglige samarbejde omkring barnet eller den unge og har understøttet det tværprofessionelle samarbejde mellem barnets skole og barnets anbringelsessted. Samarbejdet mellem skole og anbringelsessted er desuden blevet styrket.

Tilgangen kræver vedvarende tværfagligt ledelsesfokus og et koordineret samarbejde på tværs af social- og skoleområdet. For at tilgangen skal lykkes, skal der arbejdes sammen med børnene, og deres perspektiv skal inddrages.

De faglige og trivselsmæssige mål sættes i et samarbejde mellem skole og anbringelsessted og barnet. En læringsvejleder/-koordinator bidrager med faglig sparring til både anbringelsessted og skole i forhold til at arbejde med målene. I skolen arbejder man med at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor barnets mål indgår som en del af den samlede undervisning i klassen.

De fagprofessionelle på anbringelsessted og i skolen følger løbende op på og justerer målene sammen med barnet. Barnets børne- og ungerådgiver skal samtidig løbende inddrages, ligesom der er behov for et kontinuerligt tværfagligt ledelsesfokus på de retningsgivende principper og det personalemæssige ophæng af indsatsen.

Implementeringserfaringer

Erfaringer fra et modningsprojekt peger på flere afgørende forudsætninger for at skabe det faglige og kulturelle holdningsskifte og indsats, som kan være nødvendigt for at styrke anbragte børn og unges læringsmiljøer:

• Vedvarende og tydeligt ledelsesfokus på flere niveauer
• Læringsvejleder og -koordinator som ambassadører for tilgangens fire principper
• Inddragelse af børnene og de unges perspektiv
• Løbende systematisk målsætning, opfølgning og revidering af mål sammen med barnet
• Myndighedsrådgiveren skal tænkes ind og bidrage fra starten
• Tilgangen skal forankres på tværs af skole- og socialområdet

Se en lille inspirationsfilm om arbejdet med modellen her: 

Inspirationsfilm - "Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge" - YouTube

Målgruppen for tilgangen er anbragte børn og unge, som går i 0.-10. klasse i grundskolen eller tilsvarende. Den sekundære målgruppe er de fagprofessionelle omkring barnet i skolen, på anbringelsesstedet og på myndighedsområdet.

Tilgangens primære målgruppe er børn og unge, som er anbragt i familiepleje eller på institution, og som går i et alment undervisningstilbud eller specialundervisningstilbud i grundskolens 0.–10. klasse eller tilsvarende (fx en intern skole).

Den sekundære målgruppe består af de professionelle og nære voksne, som direkte eller indirekte er en del af anbragte børn og unges hverdagsliv, og som gennem deres praksis og samarbejde kan bidrage til at styrke anbragte børn og unges læringsmiljøer. Barnet eller den unges biologiske forældre inddrages om muligt.

Børn og unge, der primært er anbragt på baggrund af nedsat funktionsevne, har ikke været omfattet af tilgangen.

Der er foretaget en omkostningsvurdering i forbindelse med modningen af tilgangen i tre kommuner

I en evaluering foretaget af Rambøll for Socialstyrelsen foreligger en omkostningsvurdering af Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge.

Evalueringen vurderer, at etableringsomkostningerne for indsatsen i gennemsnit udgør ca. en million kroner i alt pr. kommune. Udgifterne dækker over de ressourcer, medarbejderne har brugt på at etablere indsatsen. Etableringsomkostningerne pr. barn er opgjort til ca. 47.500 kr.

Mulige besparelser ved indsatsen

Omkostningsvurderingen opstiller tre scenarier for et positivt investeringspotentiale inden for skoleområdet. I to af scenarierne er indsatsen forbundet med en besparelse for kommunen.

De to positive scenarier er:

1) Hvis barnet går fra et tilbud om specialundervisning i almenklasse til at gå i almenklasse uden specialundervisning.

2) Hvis barnet går fra specialskole til at modtage specialundervisning i en almen klasse.

Læs mere

Læs hele den økonomiske analyse i Social- og Boligstyrelsens afsluttende evaluering