En god tilknytning til dagtilbud, skole, uddannelse og/eller fritidsjob er en væsentlig faktor for et godt børne- og ungeliv. Det øger samtidig sandsynligheden for på sigt at lykkes med at etablere en selvstændig voksentilværelse. En god skolegang kan desuden være en løftestang for en vellykket anbringelse.
Positive fællesskaber i dagtilbud
Det lille barns mulighed for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber og stimulerende læringsmiljø- er er afgørende for barnets læreprocesser og for barnets senere læring i skolen. For de mindste børn er relationer og venskaber afgørende, hvis barnet skal opleve at være en del af fællesska- bet og blive respekteret og lyttet til. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Når barnet får positive erfaringer med at deltage i dagtilbuddets fællesskaber, får det positive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen, det senere skal indgå i.
Tilknytning til grundskolen
Forskning peger på skolegang som den væsentligste enkeltfaktor for, hvordan børn eller unge i udsatte positioner klarere sig senere i livet. En god skolegang styrker udsatte børn eller unges faglige dannelse, sociale relationer og selvværd. Samtidig åbner den døren til en ungdomsuddannelse, der kan skabe et godt fundament for resten af livet.
Næsten halvdelen af danske børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, gennemfører imidlertid ikke folkeskolens adgangsprøve. Og næsten halvdelen af de børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, går enten i en specialklasse i folkeskolen, på en specialskole eller et undervisningstilbud på et børne- og ungehjem (tidligere benævnt intern skole). Samtidig viser data, at kun 15 pct. af de børn, der har modtaget specialundervisning, har taget en ungdomsuddannelse fem år efter, de har forladt folkeskolen.
Der er behov for at skærpe fokus på anbragte børn og unges faglige udvikling, sådan at fagprofessionelle omkring barnet eller den unge har et ligeligt og samtidigt fokus på såvel barnets eller den unges faglige udvikling som sociale trivsel. Det er samtidig vigtigt, at fagprofessionelle skaber sammenhæng mellem læringsmiljøet i barnets eller den unges skole og anbringelsesstedet.
Vi ved, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har oplevet flere traumatiske begivenheder end børn og unge i øvrigt. Traumereaktioner kan bevirke forhøjet impulsivitet og distraktion, og sandsynligheden for, at det går ud over barnets eller den unges læring, er stor, selvom den verbale intelligens er alderssvarende. Traumeudløste koncentrationsudfordringer kan ofte misforstås som faglige udfordringer og betyder, at de faglige forventninger uretmæssigt sænkes, og skolegang nedprioriteres ud fra ønsket om at ville skærme barnet. Men forskning peger på, at det er væsentligt, at fagprofessionelle møder barnet eller den unge med positive forventninger til barnets eller den unges faglige udvikling, fordi det har en positiv betydning for barnets eller den unges tro på sig selv og for barnets eller den unges læring.
Planlæg skift af skole og uddannelse
De fleste børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har oplevet et skoleskift, og halvdelen har oplevet mere end et. Et skift til en ny skole er uanset årsagen en ustabil og usikker situation for barnet eller den unge. Når der er behov for skift, bør disse derfor planlægges, så overgangen bliver så skånsom som muligt for barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal inddrages mest muligt i processen. En forudsætning for et skånsomt skift er, at det private og professionel- le netværk omkring barnet eller den unge samarbejder og koordinerer, og at det altid sker med inddragelse af barnet eller den unge i hele processen.
Ungdomsuddannelse og overgangen til voksenlivet
Mange unge, der er anbragt, oplever udfordringer i overgangen til voksenlivet. Kun omkring en fjerdedel får således en ungdomsuddannelse. De unge har også større risiko for at opleve hjemløshed efter anbringelsen. Det er veldokumenteret, at der er store forskelle i kommunernes brug af ungestøtte og i, hvordan børne- og ungerådgiveren involverer den unge i at udarbejde en ungeplan. Ungeplanen skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov til overgangen til voksen- livet. Relevante temaer som uddannelse, forsørgelse og drøftelse af ønsker til fremtidig bolig m.v. skal derfor adresseres allerede fra det fyldte 16 år.
Fritidsjob som beskyttelsesfaktor
Et fritidsjob kan være en god motivationsfaktor i forhold til at give den unge drømme og et positivt syn på fremtiden. Fritidsjobbet og det at tjene egne penge kan medvirke til at styrke unges tilknytning til uddannelse og job på længere sigt. Fritidsjobbet styrker de unges erfaringer med at være en del af et arbejdsfællesskab og det øvrige samfund og kan understøtte lighed gennem øgede økonomiske muligheder. Fritidsjob er derfor en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge, som er anbragt, da jobbet øger sandsynligheden for et selvstændigt voksenliv.