Når kommunen modtager en underretning/henvendelse vedr. bekymring for et barn eller en ung, har kommunen pligt til at sikre, at der foretages en systematisk vurdering af, hvorvidt barnet eller den unge må antages at have behov for særlig støtte.
Dette gøres gennem en screening, jf. § 18, hvor der tages stilling til, om der er tale om en problemstilling, som:
- ikke kræver yderligere afdækning
- kræver yderligere afdækning, jf. § 19
- kræver en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20.
Der kan iværksættes tidligt forebyggende indsatser efter §§ 30-31 alene på baggrund af screeningen, mens støttende indsatser efter § 32 kan iværksættes på baggrund af en afdækning, jf. § 19, en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.
Med mindre der er tale om en anbringelse, er det ikke et krav, at der udarbejdes hhv. en barnets plan eller en ungeplan, som fastsætter målene for indsatsen.