Når barnet eller den unge inddrages og får indflydelse på de endelige beslutninger, øges sandsynligheden for, at indsatsen giver mening for barnet eller den unge, at barnet eller den unge er motiveret, og dermed at indsatsen får betydning for barnets eller den unges positive udvikling.
Ifølge Lundy er det centralt for reel inddragelse, at barnet eller den unge ikke blot høres, men at I som rådgivere og andre beslutningstagere er opmærksomme på den forpligtelse I har til at vægte barnets eller den unges synspunkter, så barnet eller den unge så vidt muligt opnår indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer åbenhed om, hvad barnet eller den unge kan have indflydelse på, hvad der reelt kan lade sig gøre og endeligt, at I drøfter med barnet eller den unge, hvad der i sidste ende er den bedste, mest trygge og realistiske beslutning at træffe.
I de tilfælde, hvor beslutningen adskiller sig fra barnets eller den unges ønsker, er det særligt vigtigt, at I er transparente over for barnet eller den unge og kan fortælle hvor- for beslutningen er truffet og endt anderledes end barnet eller den unge ønskede. Samtidig er det vigtigt, at I er tydelige om, hvordan barnets eller den unges synspunkter indgik i jeres vurdering. Dette synliggør, at barnet eller den unge er blevet hørt, og at synspunkterne er vægtet, hvilket kan styrke barnets eller den unges oplevelse af et godt sagsforløb, selvom resultatet måske blev et andet end håbet.
Når der er iværksat en indsats, er det vigtigt, at barnet eller den unge inddrages aktivt i opfølgningen. På den måde kan barnet eller den unge fremkomme med sine egne ønsker og barnet eller den unge oplever at blive inddraget, hørt og taget alvorligt i sin egen sag. Det er medvirkende til at indsatsen bliver en positiv oplevelse for barnet eller den unge og dermed reelt får bedre effekt på barnets eller den unges udvikling og trivsel. Barnets eller den unges perspektiv er desuden vigtig i jeres vurdering af, om den iværksatte indsats er den rette indsats for barnet eller den unge, om der skal ændres i indsatsen eller om indsatsen skal ophøre.
Hvad betyder det for praksis?
Barnets stemme i beslutningsprocessen
- Det er afgørende, at I som rådgivere og andre beslutningstagere er villige til at handle på det, som barnet eller den unge fortæller, så barnet eller den unge så vidt muligt får reel indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer, at I er reelt optaget af at lytte også selvom løsningen på de udfordringer og ønsker, som barnet eller den unge giver udtryk for, ikke er Det handler om at være åbne over for de mulige løsninger, som barnet eller den unge peger på samt andre alternative løsninger. Der kan være behov for at anvende greb, som fremmer barnets eller den unges stemme i beslutningsprocessen. Det kan eksempelvis gøres, ved at barnets eller den unges perspektiv behandles som et særskilt punkt på beslutningsmøder eller at beslutninger, som barnet eller den unge finder vigtigst, behandles først.
Brug af barnet eller den unges plan
- Med barnets lov skal der tages konkret stilling til, om der er behov for at udarbejde en plan, når der træffes afgørelse om en støttende indsats. Derfor skal det i samarbejde med barnet eller den unge løbende vurderes, om der er behov for at udarbejde en Beslutningen om udarbejdelse af en plan beror på en socialfaglig vurdering, som bl.a. bygger på en løbende dialog med barnet eller den unge og forældrene. Der skal altid udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
- Når der arbejdes med barnets plan, skal denne så vidt muligt udarbejdes og revideres i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Barnets plan (eller ungeplanen), er et godt redskab til at beskrive indsatsen sammen med barnet eller den unge og benytte i opfølgningen af Det er intentionen i barnets lov, at barnet eller den unge inddrages i formuleringen af og opfølgningen på de opstillede mål i planen. Barnets plan kan benyttes løbende til at vurdere relevansen af målsætninger og indsatser samt som hjælp til at følge op på, om fastsatte mål opnås.
- I de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet en barnets plan (eller ungeplan) må opfølgningen i stedet tage afsæt i en dialog med barnet eller den unge om indsatsens overordnede formål. Formålet skal fremgå af afgørelsen om en støttende indsats sammen med indsatsens forventede varighed. Det fordrer, at I som rådgivere beskriver formålet med indsatsen præcist nok til, at det er muligt sammen med barnet eller den unge at vurdere, om der er sket de ønskede forandringer, og om indsatsen på den baggrund fortsat er relevant.
Feedback på inddragelsen fra barnet eller den unge
- Som led i at sikre reel børneinddragelse kan det være givtigt, at der regelmæssigt skabes rum for, at barnet eller den unge kan komme til orde med sin oplevelse af samarbejdet og Barnets eller den unges feedback kan systematiseres ved hjælp af eksempelvis opfølgningsskemaer eller formaliserede metoder som Feedback Informed Treatment (FIT), som kan understøtte inddragelsen af barnets eller den unges feedback. Systematiseringen af barnets eller den unges feedback kan hjælpe jer i arbejdet med inddragelse som en kontinuerlig proces, der kræver vedvarende forpligtelse.
Styrket match af barn og anbringelsessted
Svendborg Kommune arbejder frem mod 2024 på at styrke matchet mellem barn og anbringelsessted. Gennem arbejdet sikres en systematisk inddragelse af børn og forældre både før, under og efter en anbringelse. Formålet er, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, i højere grad oplever stabilitet og tryghed.
Styrket match er et projekt under Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med fire kommuner. Projektet kører fra 2021 til 2024. Formålet med projektet er at udvikle en model, som understøtter kommuner i deres arbejde med at finde det rette anbringelsessted til det konkrete barn. Samtidig er inddragelse af såvel barn som forældre centrale elementer i modellen. Modellen er målrettet alle anbringelsesformer og skal kunne rumme alle børn og unge.
Læs mere om Svendborg Kommunes arbejde med styrket match i Praksiseksempler på kommunernes inddragelse af børn og unge.