Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær

Psykiske udfordringer Faglig tilgang Børn og unge i psykisk mistrivsel

Bekymrende skolefravær er et fælles ansvar og skal håndteres med udgangspunkt i barnets ønsker og behov. Modellen beskriver, hvordan kommuner kan arbejde med en helhedsorienteret fraværsindsats på tværs af skoler, PPR og socialområdet.

Modellen henvender sig til kommuner, der vil udvikle deres tvær­faglige samarbejde om bekymrende skolefravær. Målgruppen er børn og unge med begyndende eller bekymrende skolefravær i grundskolens 0.-9. klasse samt 10. klasse.

Modellen beskriver, hvordan kommuner kan arbejde med en helhedsorienteret indsats på tværs af skoler, PPR og socialområdet. Modellen understøtter fagpersoner omkring barnet i at samarbejde og sætte ind med en sammenhængende indsats, hvor der kan arbejdes med fokus på både læringsmiljøet i skolen, relationer til lærere og kammerater, fritidsliv, forhold i hjemmet og barnet selv. Samtidig har modellen et særligt fokus på, at barn og forældre inddrages i dialog, planlægning og beslutninger, så indsatsen tager afsæt i barnets ønsker og behov.

Tilgangen indebærer også, at kommunen etablerer et tværfagligt kom-i-skole-team, som kan støtte skolerne i håndtering af bekymrende skolefravær.

Erfaringer fra praksis viser, at modellen kan omsættes til lokale arbejdsgange og er fleksibel i forhold til forskellige kommunale organiseringer.

Modellen består af fire kerneelementer, som tilsammen udgør en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på inddragelse af barn og forældre.

Skolefraværssager er ofte komplekse og kræver samarbejde og involvering af flere aktører. Der findes ikke én løsning, der afhjælper skolefravær for alle børn. Afhængigt af kompleksiteten og fraværets omfang kan den rette indsats kræve, at der bliver iværksat flere samtidige tiltag, for eksempel i klasselokalet, i hjemmet og individuelt til barnet.

Modellen kort fortalt

Modellen beskriver, hvordan skoler, PPR, kommunale sagsbehandlere og andre relevante parter kan samarbejde om at hjælpe børn og unge med at komme mere i skole.

Modellen arbejder med et helhedssyn på tværs af alle arenaer i barnets eller den unges liv med fokus på både læringsmiljøet i skolen, barnet eller den unges relationer til lærere og kammerater, fritidsliv, forhold i hjemmet og hos barnet selv. Samtidig har modellen et særligt fokus på inddragelse af barn og forældre.

Modellens elementer

Modellen er centreret om fire kerneelementer:

  • Samarbejde
  • Opsporing
  • Kortlægning
  • Handlemuligheder

Hvert kerneelement er karakteriseret ved et antal faglige principper, som sætter retning for den faglige praksis. Ud over de fire kerneelementer består den samlede model af et værdigrundlag og en række organisatoriske forudsætninger, der rammesætter arbejdet med kerneelementerne.

Læs mere

Kerneelementer og principper er uddybet i modelbeskrivelsen, som du kan læse på sbst.dk.

Børn og unge i indsatsen oplever bedre trivsel og har mindre fravær. Fagprofessionelle vurderer, at modellen er meningsfuld og kan styrke den helhedsorienterede indsats.

Tre kommuner har bidraget til udvikling af modellen. Kommunerne oplever, at modellen er meningsfuld, og at den kan styrke helhedsorienterede indsatser med afsæt i barnets eller den unges behov.

Bedre trivsel og mindre fravær for børnene og de unge

Børn og unge i indsatsforløbene har en forbedret trivsel fra før til efter forløbet. Samtidig er de i mindre grad påvirket af faktorer, som gør det svært for dem at være i skolen, og hovedparten har mindre fravær ved afslutning af forløb.

Resultaterne for målgruppen skal dog tages med det forbehold, at datagrundlaget for målingerne er varierende og relativt lille.

Virksomme elementer

Barnets og den unges motivation er en forudsætning for udbytte af indsatsen. Det er afgørende, at barnet eller den unge inddrages og føler sig lyttet til. Evalueringen peger også på vigtigheden af, at skolen er fleksibel, og at fagprofessionelle har gode relationskompetencer.

Det understøtter den helhedsorienterede indsats, når skolen, kom-i-skole-teamet og kommunens socialforvaltning arbejder tæt sammen. Det lykkes dog kun i begrænset omfang, og evalueringen peger på, at der er et vigtigt potentiale forbundet med tidlig inddragelse af socialområdet.

Læs mere

I evalueringen på sbst.dk kan du læse mere om resultater og erfaringer. 

Erfaringer viser, at modellen kan omsættes til lokale arbejdsgange og fleksibelt kan tilpasses forskellige kommunale organiseringer. Der er fire organisatoriske forudsætninger, der er vigtige for implementering af modellen.

For at modellen er meningsfuld, skal den implementeres, så den passer til kommunens øvrige organisering og arbejdsgange. Af den grund kan anvendelsen af modellen se forskellig ud på tværs af kommuner.

Det er dog centralt at forholde sig til fire organisatoriske forudsætninger:

  1. Et tværfagligt kom-i-skole-team
  2. Omsætning af modellen til jeres arbejdsgange
  3. Forankring af indsatsen på skolen
  4. Viden og handlemuligheder

Tværfagligt kom-i-skole-team

Som del af arbejdet med modellen etableres et tværfagligt kom-i-skole-team, som har særlig viden om skolefraværsproblematikker. Teamet skal støtte skolerne i håndtering af bekymrende skolefravær og styrke forståelsen for de udfordringer, som børn med et bekymrende skolefravær oplever.

Den konkrete organisering af teamet kan være forskellig på tværs af kommuner. Evalueringen af modellen viser, at der er fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer, men den viser først og fremmest, at modellen er omsættelig i forskellige kommunale kontekster.

Læs mere

De organisatoriske forudsætninger er uddybet i modelbeskrivelsen, som du kan læse på sbst.dk. 

I evalueringen på sbst.dk kan du læse mere om kommunernes erfaringer med implementering af modellen.

Målgruppen omfatter børn og unge i grundskolens 0.-9. klasse samt 10. klasse med begyndende eller bekymrende skolefravær. Børn med skolefravær er en bred gruppe, hvor årsagerne til fraværet kan være forskellige og sammensatte.

Målgruppen for modellen er alle børn og unge i grundskolens 0.-9. klasse samt 10. klasse med begyndende eller bekymrende skolefravær. Målgruppen omfatter både børn, der går i et alment skoletilbud og børn i specialtilbud.

Samlet set er der tale om en bred og heterogen målgruppe, hvor årsagerne til den enkeltes skolefravær både kan omhandle faktorer knyttet til skole, hjem, fritid og barn.

Bekymrende skolefravær udvikler sig ofte gradvist, og skolefravær er lettest at afhjælpe tidligt i problemudviklingen. Derfor er det vigtigt ikke alene at forstå og definere bekymrende skolefravær ud fra mængden eller typen af fravær, men også være opmærksom på barnets trivsel i skolen.

Børn og unge i udsatte positioner eller med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

Vær opmærksom på, at børn og unge i udsatte positioner samt børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser oftere end deres jævnaldrende oplever problemer med at komme i skole.

Baggrund

Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær er udviklet i 2019-23 af Social- og Boligstyrelsen i tæt samarbejde med kommunerne Herning, Hørsholm og Slagelse samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Projektet er evalueret af Rambøll Management Consulting. Social- og Boligstyrelsen har i projektperioden løbende revideret modellen på baggrund af erfaringer fra de tre projektkommuner samt resultater fra evalueringen.

Kontakt

Lise Skov Pedersen
S: Specialkonsulent