Familierådslagning

Udsatte børn Udsatte unge Særlige støttebehov Forebyggelse Faglig tilgang Forebyggende og støttende indsatser til børn og unge

Familierådslagning kan bruges i en tidlig og forebyggende indsats og i igangværende børnesager. Metoden kan også bruges som et led i en afklaring af, om en anbringelse er den rette støttende indsats for barnet eller den unge. Familierådslagning bidrager til at inddrage barnets, den unges og forældrenes netværk i beslutninger vedrørende barnet.

Tanken bag familierådslagning er, at det udvidede netværk omkring et barn eller en ung har unikke kundskaber, erfaringer og ressourcer, som er gavnlige for beslutningsprocessen. Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er alvorligt bekymrede for barnets eller den unges trivsel. Metoden kan dog også benyttes i sager, hvor der er en mindre bekymringsgrad. Det kan variere fra barn til barn, hvem der indgår i det udvidede netværk.

Familierådslagning kan bl.a. bruges som et led til at afklare, om den rette indsats for barnet eller den unge er at blive anbragt, samt til at sikre kvalitet i anbringelser. Erfaringer fra praksis viser bl.a., at familier er tilfredse med forløbet.

Familierådslagning foregår i samspil med socialforvaltningen, idet socialforvaltningen har en vigtig ekspertise på fagområdet, mens netværket omkring barnet eller den unge har vigtig viden om barnet, den unge og familien. Netværket kan være en del af at etablere de rigtige løsninger, og de kan bidrage til, at der skabes et trygt rum for inddragelse af det enkelte barn eller ung. Netværket inddrages i alle faser af familierådslagningen og medvirker til at udvikle og eventuelt revidere en mulig barnets plan eller ungeplan i samarbejde med fagpersonerne.

Hvad er den faglige tilgang?

Familierådslagning kan sikre en gennemsigtig beslutningsproces, hvor fagpersoner og barnets, den unges og forældrenes private netværk samler alles ressourcer og opstiller fælles forpligtende mål.

Grundtanken i Familierådslagning er, at det udvidede netværk omkring et barn eller en ung har unikt kendskab, erfaringer og ressourcer. Dette gør det muligt for netværket at træffe konstruktive beslutninger om barnet eller den unge og at bidrage til løsninger og aktiviteter i en evt. barnets plan eller ungeplan. Metoden lader netværkets deltagere forstå, at de er gensidigt afhængige af hinanden og lige partnere i arbejdet med at skabe forandringer.

To tilgange i dansk forskning

Dansk forskning beskriver to grundlæggende normative tilgange til at inddrage barnet og den unge og de betydningsfulde voksne i barnets og den unges liv. Den ene tilgang er en rettigheds- og medborgertilgang, hvor den anden repræsenterer en nytte- og effektivitetstilgang (Rasmussen & Jæger, 2019).

Hvorfor arbejde med tilgangen?

Familierådslagning har god effekt i forhold til at sikre kvalitet i anbringelser, og det ses, at familier er tilfredse med forløbet.

Familierådslagning anvendes for at skabe fælles mål for deltagerne, opbygge tillid og gensidig respekt, gennemføre en gennemsigtig beslutningsproces og samle ressourcer. Tilgangen kan bl.a. bruges som et led til at afklare, om den rette indsats for barnet eller den unge er at blive anbragt.

Danske erfaringer

En undersøgelse af Esbjerg Kommunes anvendelse af Familierådslagning i perioden 2014-2018 viser, at langt de fleste deltagere i familierådslagninger i kommunen vurderer metoden positivt. Ved opfølgende familierådslagninger efter 3-6 mdr. svarer de fleste deltagere, at planen er blevet realiseret, og at barnets eller den unges trivsel har gennemgået en positiv udvikling (Rasmussen & Sandgaard, 2019a & 2019b).

Effekt påvist i amerikansk studie

Et amerikansk registerstudie viser effekter i forhold til børn anbragt i familiepleje, der har modtaget familierådslagning. Børnene bliver i højere grad hjemgivet til deres familier, og de anbringes i højere grad i en netværksanbringelse (Wang et al., 2012).

Hvordan kan man arbejde med tilgangen?

Det er vigtigt, at de to centrale personer i en familierådslagning, initiativtageren og samordneren, har grundigt kendskab til metodens udgangspunkt og praktiske udførelse.

Familierådslagning består af en forberedelsesfase, et møde og en opfølgning. På mødet får netværket til opgave selv at udvikle et forslag til en plan, som efterfølgende bliver gennemgået og eventuelt revideret i samarbejde med fagpersonerne.

For at implementere familierådslagning skal initiativtagere oplæres og der skal uddannes samordnere, som kender metodens teoretiske- og værdimæssige udgangspunkt og praktiske udførelse.

Initiativtageren

Initiativtageren kan fx være barnets eller den unges børne- og ungerådgiver, men det kan også være en pædagog, en lærer eller en anden fagperson, som vurderer, at der er behov for at afholde en familierådslagning for at støtte op om barnet eller den unge i dets hverdag.

Samordneren

Samordneren er en uvildig person, der får til opgave at planlægge selve mødet. Det indebærer, at samordneren kontakter alle de inviterede fra barnets, den unges og forældrenes netværk, ofte ved hjemmebesøg, for at forberede dem på, at familierådslagning er et forum, hvor netværket selv skal udarbejde en plan for barnets bedste.

Hvem retter tilgangen sig mod?

Tilgangens målgruppe er børn og unge, hvor familien eller fagpersoner er bekymrede for barnets eller den unges trivsel.

Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er bekymrede for barnets/den unges trivsel, og hvor det vurderes, at der er behov for hjælp og støtte. En sekundær målgruppe kan være familienetværket, herunder forældrene. Gennem inddragelse får de hjælp til at mobilisere egne ressourcer, så barnet eller den unge kan blive støttet bedst muligt.

Flydende netværk

Forskning peger på, at det inviterede netværk i familierådslagning skal ses som relativt flydende, og det vil variere fra barn til barn og fra ung til ung, hvem der indgår. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af et barns netværk.

Økonomi

Social- og Boligstyrelsen har lavet en omkostningsvurdering af Familierådslagning og vurderer, at omkostningen pr. gennemførte familie er ca. 45.500 kr.

Social- og Boligstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering i 2016, hvor der er taget udgangspunkt i Esbjerg Kommune, der anvender metoden.

Omkostninger forbundet med et forløb af Familierådslagning vedrører forberedelse, uddannelse, drift af indsatsen og øvrige omkostninger og på baggrund af det vurderes omkostningen til ca. 45.500 kr.