Det er nødvendigt med klare mål for indsatsen for at kunne følge op på, om indsatsen har den ønskede påvirkning på barnets eller den unges trivsel. Klare og enkle mål kan bidrage til barnets, den unges og forældrenes motivation for det efterfølgende arbejde i forbindelse med indsatsen, når det er tydeligt for dem, hvad der er formålet med indsatsen, og hvad de arbejder henimod.
Det er derfor nødvendigt, at både mål og det overordnede formål med indsatsen tager udgangspunkt i barnets eller den unges ønsker og behov, så barnet, den unge og forældrene oplever, at de med indsatsen arbejder henimod deres egen ønsketilstand.
Barnets eller den unges ønskede trivsel skal derfor afspejles i målene for indsatsen. Trivsel forstås i et hverdagsperspektiv, hvor trivsel skabes gennem flere arenaer, herunder familie, skole, fritidsliv m.v. Målene kan med fordel formuleres som tydelige, enkle, handlingsanvisende og afgrænsede mål, hvor det tydeligt fremgår, hvem der er ansvarlig for de forskellige mål. Det gør det lettere for barnet eller den unge og familien og andre at planlægge konkrete handlinger, der skal udføres for at indfri målene.
Der er krav om, at det overordnede formål fremgår i afgørelsen om indsatsen, men det kan imidlertid for både barnet eller den unge, forældrene og dig selv give et godt overblik at skrive det overordnede formål i barnets plan eller ungeplanen, da dette løbende giver et fælles blik på, hvad formålet med indsatsen er og eventuelle behov for justeringer eller ændringer.
Det er dog kun i forbindelse med anbringelse, at der er et lovgivningsmæssigt krav om, at der udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan (ved 16 år) med mål for indsatsen. Når der træffes afgørelse om støttende indsatser efter barnets lov, § 32 skal du på baggrund af den socialfaglige vurdering tage stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan. Planen skal i givet fald udarbejdes senest tre måneder efter afgørelse om valg af indsats.
I alle tilfælde er der dog krav om opfølgning på iværksatte støttende indsatser, og barnets plan eller ungeplanen er et godt grundlag til at sikre, at støtten bliver udført med afsæt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov. Der er ikke formkrav til barnets plan.
Det er vigtigt, at planen afspejler barnets eller den unges ønsker og drømme til forandring, og hvordan de voksne omkring barnet eller den unge kan bidrage hertil. Det betyder, at det primært er barnets eller den unges plan.
Barnets plan og ungeplanen er redskaber til at sikre et kontinuerligt fokus på barnets eller den unges motivation og ønsker til egen trivsel og udvikling, da barnet eller den unge selv er med til at sætte målene for indsatsen. Udarbejdelsen af barnets plan eller ungeplanen sker i samarbejde med barnet eller den unge og familien, og den er et centralt redskab i den løbende opfølgning, herunder vurderingen af, om der er behov for at justere de iværksatte indsatser.
Barnets plan eller ungeplanen skal dog først og fremmest sikre, at barnets eller den unges ønsker og behov er styrende i opfølgningen på barnets eller den unges trivsel og udvikling, og den skal fokusere på, hvordan familien, det private og professionelle netværk vil støtte barnets eller den unges trivsel.
I de tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke ønsker en plan, kan det være relevant, at du på anden vis dokumenterer målene for indsatsen i sagen.