Anbefaling 1: Tydelig ramme og løbende dialog med barnet eller den unge om inddragelse

En forudsætning for børn og unges inddragelse er, at de får mulighed for at blive involveret. Med andre ord, at du tilbyder barnet eller den unge et ”rum”, som er trygt, inkluderende, og hvor barnet eller den unge støttes i både at give udtryk for egne synspunkter og give feedback på deres oplevelse af at blive inddraget. ”Rummet” henviser både til det mentale, det inkluderende og det fysiske rum samt tid.

Barnets eller den unges alder, modenhed, kommunikative kompetencer og funktionsniveau kan have betydning for, hvordan inddragelsen kan sikres og skal tilrettelægges. Du bør tidligt i forløbet og løbende have en dialog med barnet eller den unge om, hvordan barnet eller den unge gerne vil inddrages. Du skal have opmærksomhed på, at barnets eller den unges ønsker til inddragelse kan ændre sig over tid, fx i forbindelse med at barnet eller den unge bliver ældre, mere moden eller får nogle andre behov, som skal imødekommes.

Det er afgørende at opsøge faglig viden om målgruppen og at kende barnets eller den unges situation, udvikling og alder, så du kan målrette rammerne for inddragelsen og sikre, at de er inkluderende i forhold til barnet eller den unge. Foruden dialog med barnet eller den unge kan deres forudsætninger for deltagelse også afdækkes via forældre, andre fagpersoner eller sagsakter.

Det er vigtigt, at barnet eller den unge oplyses om og forstår sine rettigheder, da barnet eller den unge derved kender sine handlemuligheder i sagsforløbet. Det er desuden vigtigt, at du løbende informerer barnet eller den unge om sagsbehandlingsprocessen, aktørers forskellige roller og beslutningskompetencer, så barnet eller den unge oplever en transparent proces med tydelig, konkret og begrundet information om det, der vedrører deres liv. Dette er ikke mindst vigtigt i situationer, hvor du eller andre træffer beslutninger, som ikke er i overensstemmelse med barnets eller den unges ønske.

Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes løbende, inden der træffes beslutninger i barnets eller den unges sag. Det er derfor centralt, at inddragelsen sker løbende og bliver en integreret del af sagsbehandlingen. Det er desuden vigtigt, at du er opmærksom på, at børn og unge ofte har brug for tid til at omsætte relevant information og viden og udtrykke følelser, tanker og meninger. Der bør derfor skabes tid i forløbet til barnets eller den unges refleksion. Endelig er det vigtigt, at inddragelsesrummet er trygt og tillidsfuldt.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Afdække barnets eller den unges foretrukne kommunikationsform.
  
  I tilpasningen og planlægningen af barnets eller den unges inddragelse i forløbet er det vigtigt, at du afdækker barnets eller den unges foretrukne kommunikationsform, herunder eventuelle behov for hjælpemidler. Det kan eksempelvis være, at barnet eller den unge har behov for at kunne give udtryk for synspunkter visuelt eller at kunne besvare nogle spørgsmål ved hjælp af en skala. 
  
  Vær i den sammenhæng opmærksom på din egen kommunikation, så du taler med barnet med udgangspunkt i barnets alder, modenhed og forudsætninger.
  
  
• Afsøge barnets eller den unges ønsker til mødested.
  
  For at understøtte, at mødet med rådgiver føles trygt for barnet eller den unge, bør du være opmærksom på, om barnet eller den unge har ønsker til, hvor jeres samtaler finder sted. Det kan eksempelvis være derhjemme, hos kommunen, i skolen, på gaden m.v.
  Barnet eller den unge kan også have ønsker til, hvem der kan støtte ved deltagelse i møder, eller om han eller hun helst vil deltage uden forældre eller netværkspersoner.
  
  Hvis mødet finder sted i kommunens lokaler, bør du være opmærksom på, om de fysiske rammer, som barnet eller den unge inviteres ind i, er tilpasset barnets eller den unges alder, modenhed og behov. Det er vigtigt at overveje, om rummet opleves trygt og roligt og er indrettet, så det understøtter, at barnet eller den unge kan give udtryk for egne synspunkter. Rummet kan eksempelvis indeholde legetøj eller kreative redskaber, som barnet eller den unge kan anvende til at komme til orde.
  
  
• Forberede barnet eller den unge til deltagelse i møder.
  
  Det er helt essentielt for inddragelsen, at barnet eller den unge så vidt muligt er til stede på møder og inviteres til samtaler. Barnets eller den unges blotte tilstedeværelse er dog ikke ensbetydende med inddragelse, da barnet eller den unge stadig skal understøttes i deltagelsen.
  
  Konkret kan det bestå i, at du som rådgiver forbereder barnet eller den unge bedst muligt til et møde ved at tale med og inddrage barnet eller den unge i formålet med mødet, mødets varighed, stedet, hvor mødet holdes, hvem og hvor mange der deltager i mødet, hvor barnet eller den unge har ønske om at sidde, hvilke spørgsmål barnet eller den unge vil blive stillet, om der er noget, som barnet eller den unge gerne vil sige på mødet, hvilke ønsker barnet eller den unge har til mødets udfald, hvem der efterfølgende får oplysningerne m.m.
  Mødets facilitering er også afgørende. Barnet eller den unge skal føle sig inddraget og ikke blot som deltager i et “voksenmøde”.
  
  
• Tale med barnet eller den unge om, hvem du er, din funktion, hvad der skal ske, og hvad barnet eller den unge kan forvente i de forskellige sagsskridt i sagsbehandlingen. Du skal sikre, at barnet eller den unge ved:
  
  Hvilke møder og andre aktiviteter der forventes og hvorfor.
  
  Hvilke rettigheder barnet eller den unge har, herunder retten til en bisidder, og hvad bisidderens opgave er til mødet og uden for mødet.
  
  Hvordan sagsbehandlingen tilrettelægges og barnets eller den unges indflydelse på planlægningen heraf.
  
  
• Hjælpe barnet eller den unge med at forstå rettigheder og sagsskridt i sagsforløbet. Det er væsentligt, at barnet eller den unge ved, at dets viden og oplevelser er vigtige, og at det har ret til at blive hørt og give udtryk for synspunkter og holdninger, inden der træffes beslutninger og afgørelser.
  
  Med barnets lov har børn fra ti år partsbeføjelser i sager omfattet af § 3 i barnets lov.
  Du skal derfor oplyse børn om deres rettigheder, og hvordan de kan gøre brug af dem i den konkrete sag.
  
  
• Overveje, i samarbejde med dine kolleger og ledelse, at udarbejde skriftligt eller visuelt materiale, som kan læses og forstås af børn i forskellige aldre, fx børnebreve med rettigheder forklaret i et enkelt sprog. Det kan være materiale, du selv kan præsentere for barnet, eller som forældre eller andre nære voksne kan bruge til at støtte barnet.
  
  Til unge kan materialet sendes direkte. For at øge forståelsen kan materialet fx også indeholde billeder og tegninger, der kan illustrere en samtale eller et møde. Det kan være relevant at have information på forskellige sprog for at understøtte inddragelsen af børn og unge med minoritetsbaggrund.

Jensen (2014) har udviklet en model, som understøtter børne- og ungerådgiverens samtale med barnet eller den unge. Modellen er opdelt i tre faser: før, under og efter. Modellen er udarbejdet til brug for samtaler med børn og unge, men tilgangen kan med fordel anvendes til forberedelse og planlægning af alle slags samtaler og møder, idet den hjælper med at sikre god systematik for de samtaler og møder, der afholdes i et sagsforløb.

Brug af ICS-metoden og de understøttende redskaber understøtter gennemsigtighed og kontinuitet i sagsbehandlingen for barnet, den unge og forældrene. Med ICS-trekanten kan du strukturere forløbet, forberede samtaler ved at vurdere, hvilke forhold der skal være fokus på. Planlægning er både vigtig for din tilrettelæggelse af arbejdet og for barnets, den unges og forældrenes oplevelse af inddragelse og sammenhæng i de beslutninger, der bliver truffet. Du kan også anvende ICS-trekanten i selve mødet med barnet, den unge og forældrene for at gøre det tydeligt, hvad du har fokus på.

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv har udarbejdet en række værktøjer med udgangspunkt i Laura Lundys model for børneinddragelse. Disse kan bruges til at tilrettelægge sagsbehandlingen med et fokus på inddragelse af barnet og den unge.