Anbefaling 3: Tilpasning af kommunikationsformer til det enkelte barn eller den enkelte unge

Det enkelte barn eller den enkelte unge har ret til frit at kunne give udtryk for egne synspunkter, hvorfor der bør være opmærksomhed på, hvordan barnet eller den unge bedst kan støttes i at forme og give udtryk for disse synspunkter. En række forhold vedrørende kommunikationen med og om barnet eller den unge kan bidrage til, at barnet eller den unge føler sig støttet i inddragelsesprocessen og reelt føler sig set og hørt.

Nogle børn eller unge kan have en oplevelse af, at de ikke har noget at bidrage med – at deres oplevelser og synspunkter ikke er vigtige. Nogle børn eller unge kan have måder at kommunikere på, som er svære at forene med det at indgå i en sagsbehandlingskontekst, ligesom nogle børn eller unge kan være begrænsede i deres kognitive funktionsniveau og kommunikative færdigheder. Når du som rådgiver kommunikerer med og om barnet eller den unge, skal du derfor understøtte, at barnet eller den unge forstår den information, som barnet eller den unge får, at barnet eller den unge bedst muligt kan give udtryk for egne meninger og synspunkter, samt at barnet eller den unge kan se sig selv i de beskrivelser, du som rådgiver udarbejder.

I den mundtlige og skriftlige interaktion med barnet eller den unge er det vigtigt, at der kommunikeres i et sprog, der er forståeligt for barnet eller den unge. Hvis barnet eller den unge til møder og i samtaler bliver talt til i et sprog, som barnet eller den unge forstår, eksempelvis ved at barnets eller den unges egne begreber benyttes, forstærker det følelsen af, at barnet eller den unge bliver set.

I nogle tilfælde kan barnets eller den unges funktionsnedsættelser vanskeliggøre det at gennemføre samtaler. Der kan derfor være brug for, at du hjælper barnets eller den unges perspektiv frem på andre måder, eksempelvis gennem spørgeskema, observation eller visuelle, computerbaserede, billed- og tegnbaserede tilgange til kommunikation. Ved at gøre brug af flere forskellige kommunikationsformer skabes der et grundlag for, at det enkelte barn eller den enkelte unge kan komme til orde på den måde, der passer barnet eller den unge bedst, og at du kan få vigtig viden om barnet eller den unge, som kan have stor betydning for det videre sagsforløb.

Når der er tale om mindre børn og børn eller unge med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, eller hvis barnet eller den unge ikke ønsker at deltage, kan forældre eller andre betydningsfulde voksne bidrage med et såkaldt tilstræbt indefra-perspektiv, ved at de giver et bud på, hvad der kan være barnets eller den unges perspektiv i en konkret kontekst.

I forhold til det skriftlige materiale, der indgår i sagen, ved vi fra undersøgelser, at det, der skrives om børn og unge i sagsakterne, kan få stor betydning for børn og unge, hvis de før eller siden læser det. For nogle kan det opleves voldsomt, hvis de ser sig beskrevet på en måde, de ikke kan genkende, og med en fremstilling, som de oplever ubehagelig eller urimelig.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Variere dine kommunikationsformer.
  
  Det enkelte barns eller den enkelte unges kommunikative behov betyder, at du som rådgiver bør have viden om og adgang til forskellige kommunikationsformer. Det kan være særlig aktuelt, når det drejer sig om mindre børn og børn eller unge med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.
  
  Behovet for variation i kommunikationsformer betyder, at du som rådgiver kan være nødt til at vælge en kommunikationsform, som du ikke er vant til eller har erfaring med at benytte, og der kan være behov for at søge inspiration fra andre områder. Der findes eksempelvis en del viden om visuelle, computerbaserede, billed- og tegnbaserede tilgange til kommunikation i relation til inddragelse af barnet eller den unge i hverdagen, i hjemmet og i skole/dagtilbud.
  
  
• Bruge digitale kommunikationsformer.
  
  Det, at du som rådgiver har mulighed for at kommunikere via sikre digitale platforme, kan være med til at styrke relationen mellem dig og barnet eller den unge. Digitale kommunikationsformer giver mulighed for, at du kan have en løbende og mere uformel kontakt med barnet eller den unge samt kommunikere om andre forhold end blot sagsforløbet.
  
  Denne form for kommunikation styrker dit kendskab til og forståelse for barnet eller den unge og bidrager til, at barnet eller den unge nemmere kan bringe emner på bordet, som barnet eller den unge synes er vigtige, og at du hurtigere kan følge op på emner, som barnet eller den unge rejser.
  Dette bør altid ske med udgangspunkt i gældende GDPR-regler.
  
  
• Inddrage barnet eller den unge i forhold til det skriftlige materiale.
  
  Det er vigtigt, at barnet eller den unge så vidt muligt forstår det skriftlige materiale, der indgår i sagen. Her kan der være behov for i et børnevenligt sprog at forklare, hvad der står, hvem der er afsender af materialet, og hvad det skal bruges til.
  
  Inddragelse af barnet eller den unge i udarbejdelsen af det skriftlige materiale kan være med til, at det skrevne bliver mere dækkende og samtidig genkendeligt for barnet eller den unge. Det kan bidrage til, at barnet eller den unge får sat nogle flere ord på sine oplevelser, og det kan give barnet eller den unge mulighed for at få svar på vigtige spørgsmål om sagen og forløbet, herunder hvad der er indholdet i og årsagen til de beslutninger, der træffes.
  Inddragelsen af barnet eller den unge i det skriftlige materiale kan bidrage til, at du som rådgiver får vigtig viden om barnet eller den unge, som kan være af stor betydning for det aktuelle sagsforløb. Ved at inddrage barnet eller den unge i udarbejdelsen af skriftlige dokumenter kan du styrke barnets eller den unges rettigheder og respekten for barnet eller den unge og sikre, at barnet eller den unge senere i livet kan genkende sig selv og sin historie i de mange sagsakter.