Den tillidsfulde relation kan understøtte barnets eller den unges engagement i eget forløb og vilje til at samarbejde. Desuden at barnets eller den unges perspektiv kommer i fokus og bliver et styrende element i sagsbehandlingen. Tilliden i relationen bidrager til at øge barnets eller den unges selvfølelse, selvtillid og sikkerhed i forløbet, fordi der i tilliden ligger et element af anerkendelse og respekt.
Barnets eller den unges oplevelse af at have en positiv og tillidsfuld relation til dig kan også bidrage til at øge barnets eller den unges generelle tillid til ”systemet” og de professionelle voksne omkring barnet eller den unge og smitte af på barnets eller den unges samlede oplevelse af at være blevet hørt og inddraget i egen sag som helhed.
Med udgangspunkt i Laura Lundys model kan du som rådgiver anses som ”tilhører”, der indtager en nøgleposition i forhold til at lytte til barnet eller den unge og understøtte, at barnet eller den unge bliver hørt. Den positive og tillidsfulde relation mellem barnet eller den unge og dig som rådgiver har da afgørende betydning for barnets eller den unges deltagelse i sagsbehandlingen og barnets eller den unges oplevelse af at være blevet inddraget.
Det kræver fokuseret relationsarbejde at skabe et fundament for dialog og tillid, som både understøtter, at barnet eller den unge kan komme til orde og føle sig hørt, og at du som rådgiver kan opnå forståelse for og inddrage barnets eller den unges perspektiver på eget liv og egen situation i sagsbehandlingen.
Børn og unge fremhæver tilgængelighed, kendskab og kontinuitet i relationen som betydningsfulde faktorer for, hvorvidt de oplever at kunne etablere en tryg og tillidsfuld relation til den professionelle voksne, og hvorvidt de føler sig hørt og inddraget.
Arbejdet med at skabe trygge og tillidsfulde relationer til det enkelte barn eller den enkelte unge kræver, at de organisatoriske rammer understøtter dette. Der skal være mulighed for at kunne arbejde løbende og fleksibelt med inddragelse og have den fornødne tid til at etablere den tillidsfulde relation.
Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:
- Udøve relationelle kompetencer.
Det handler om at være aktivt lyttende, opmærksom og interesseret i mødet med barnet eller den unge. Det understøtter barnets eller den unges positive oplevelse af relationen, når du udviser oprigtig interesse for at høre om og forstå de bekymringer og ønsker, som fylder hos barnet eller den unge selv.
Her ligger både en opmærksomhed over for det, som barnet eller den unge eksplicit udtrykker og italesætter, og også en opmærksomhed over for det eventuelt usagte. For barnet eller den unge vil muligheden for at få kontakt med dig direkte eller telefonisk, når barnet eller den unge oplever, at det er relevant, også være af betydning for opbygningen af en god relation.
Ydmyghed og respekt over for både barnets eller den unges livssituation, privatliv og barnets eller den unges egne synspunkter og ønsker er også væsentligt for etableringen af en positiv og tillidsfuld relation. Dette indebærer også at kunne rumme barnets eller den unges fortællinger uden eksempelvis at blive skræmt af det, som barnet eller den unge fortæller.
Barnet eller den unge bør blive mødt med en empatisk, indlevende og personlig tilgang, hvor du sætter dig i barnets eller den unges sted. Det kan her være fremmende for den positive relation, hvis barnet eller den unge oplever, at du som rådgiver kan relatere dig til barnets eller den unges situation.
- Opbygge kendskab og kontinuitet.
Behovet for kontinuitet i relationen mellem barn eller ung og rådgiver hænger sammen med behovet for, at du som rådgiver forpligter dig over for barnet eller den unge og etablerer forbindelse via kendskabet til barnet eller den unge – og barnets eller den unges kendskab til dig.
Forpligtelsen indebærer at stille dig til rådighed og dedikere tid til barnet eller den unge, at du er tilgængelig og pålidelig, og at du står klar til at hjælpe, når behovet opstår. Arbejdet med at etablere forbindelse til barnet eller den unge indebærer blandt andet, at du anvender det kendskab til barnet eller den unge, som løbende opbygges, aktivt ind i samtalen med barnet eller den unge, så I følger op på tidligere samtaleemner, og samtalen personliggøres.
- Reflektere og agere i balancen mellem din faglige og professionelle myndighedsrolle på den ene side og dit personlige og menneskelige engagement på den anden. Det betyder, at du bør være bevidst om din egen rolle som børne- og ungerådgiver, hvor du både skal udøve myndighed og indgå i en gensidig relation.
- Afholde væsentlige møder med barnet eller den unge sammen med en anden børne- og ungerådgiver i nye sager, hvor der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og ved det personrettede tilsyn i forbindelse med anbringelser.
Formålet er, at hvis den ene af jer fx går på barsel, bliver syg eller skifter arbejde, vil barnet eller den unge kende den anden af jer, og du eller din kollega vil kende barnet eller den unge, hvilket skaber kontinuitet og en fortsat relation.
- Være opmærksom på mulige loyalitetskonflikter, fordi de kan forhindre barnet eller den unge i at give udtryk for egne holdninger og oplevelser. Der kan fx være konflikter mellem at passe på sine forældre og at leve med omsorgssvigt.
Det kan også være, at barnet eller den unge ikke vil fortælle om sine problemer med forældrene, fordi det kan gøre dem kede af det eller have indflydelse på sagen på en måde, som ikke er til fordel for forældrene. En tillidsfuld relation og et for barnet eller den unge trygt samarbejde med dig kan over tid bidrage til, at barnet eller den unge indvier dig i sin loyalitetskonflikt.
Signs of Safety er en løsningsfokuseret metode, der kan benyttes til at afdække et barns situation ud fra barnets eget perspektiv såvel som ud fra forældrenes og det private og professionelle netværks. Signs of Safety eller dele heraf, som fx De Tre Huse, benyttes i mange af landets kommuner i forhold til udsatte børn, unge og familier.
Dialoglinealen kan anvendes i samtalen med barnet, den unge og forældrene og har reference til Trivselslinealen og Børnelinealen. Dialoglinealen viser ordene ”begrænsninger” og ”ressourcer” på den ene side og triste og glade smileys på den anden side. Dialoglinealen kan dermed anvendes til både børn, unge og voksne, herunder også til børn og unge med begrænset eller intet verbalt sprog.