Forskning viser, at der kan være vidtrækkende og langvarige konsekvenser, når børn og unge udsættes for overgreb.
Alvorsgraden, hyppigheden og varigheden af de overgreb, barnet/den unge udsættes for, har betydning for omfanget af skadevirkninger. Skadevirkninger kan eksempelvis være depression, angstlidelser (herunder PTSD), spiseforstyrrelser eller selvmordsadfærd (VIVE, 2021).
Det er helt centralt, at børn og unge, udsat for overgreb, modtager relevant støtte og behandling for at mindske risikoen for, at overgrebet får alvorlige konsekvenser for barnet/den unge i såvel barndommen og ungdommen som i voksenlivet.
En dansk undersøgelse viser, at der i kommunalt regi kan være en tendens til at orientere sig mod familieorienteret behandling, når et overgreb er afdækket. Nogle kommuner kan således være tilbøjelige til at have et ensidigt fokus på familieorienterede indsatser og undervurderer barnets/den unges behov for særskilt behandling, f.eks. individuel traumebehandling (Deloitte, 2019).
Samme undersøgelse viser derudover en tendens til, at børnehusets udredning og anbefalinger ikke altid følges. Der er ofte tale om, at kommunen vælger en familieorienteret indsats på trods af børnehusets anbefaling om en individuel traumebehandling til barnet/den unge (Deloitte, 2019).
For at sikre barnet/den unge de bedste muligheder for sundhed, trivsel og udvikling bør der både være fokus på indsatser, der sikrer, at overgrebene ophører, samt indsatser, som sikrer, at barnet/den unge modtager kvalificeret behandling til bearbejdning af overgreb.
Kilder
Deloitte for Socialstyrelsen (2019). Analyse af kommunernes praksis på overgrebsområdet. Rapport udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.