Det er langt fra alle børn/unge, der opspores, når de udsættes for overgreb.
En dansk undersøgelse peger på, at opsporing af overgreb mod børn og unge oftest først sker, når barnet/den unge selv fortæller om overgrebet, eller når der er direkte synlige tegn på overgreb på barnet/den unge. Når det sker, kan barnet eller den unge have været udsat for overgreb igennem lang tid (VIVE, 2021).
Der kan være mange forklaringer på, at overgreb ikke opdages med det samme.
Overgreb er et tabubelagt emne, som både børn, unge og voksne har svært ved at sætte ord på. Mange børn og unge fortæller ikke om de overgreb, de har været udsat for, og hvis de gør, fortæller de det oftest til en ven (VIVE, 2021).
Dertil kommer, at der sjældent er fysiske tegn efter et overgreb imod et barn/en ung, og at mange af de adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner, som børn og unge kan udvise, hvis de er udsat for overgreb, ligner tegn og reaktioner på generel mistrivsel.
Fagpersonernes ansvar
En anden dansk undersøgelse peger desuden på, at fagpersoner, der arbejder på almenområdet og på anbringelsessteder, ser deres opgave som at beskrive deres observationer nøgternt. De overlader vurderingen af, hvad mistrivslen skyldes, til nogen, de mener har mere forstand på det.
Myndighedsrådgiverne mener, at det er fagpersoner på almenområdet, der kender børnene/de unge bedst, og derfor har de bedste forudsætninger for at opspore overgreb.
Fagpersoner på både almenområdet, anbringelsesområdet og på myndighedsområdet er således ikke tilbøjelige til at formulere faglige hypoteser om overgreb (Deloitte, 2019).
Hvis overgreb mod børn og unge skal opspores tidligt, er det centralt, at ledere og medarbejdere på både almen-, special- og myndighedsområdet aktivt overvejer og drøfter, om barnets/den unges mistrivsel kan skyldes overgreb.
Ekstra fokus på socialt udsatte familier
Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at børn og unge, der vokser op i socialt udsatte familier, har større risiko end andre børn og unge for at blive udsat for overgreb (VIVE, 2021).
Vi ved med andre ord, at der er en øget risiko for, at børn og unge, der er i mistrivsel, af kendte årsager i familien, f.eks. forældres psykiske sygdom eller misbrug, også kan have været udsat for overgreb. Det er således centralt også at sætte en faglig hypotese om overgreb i spil for børn, hvor der allerede er en kendt årsag til deres mistrivsel.
Kilder
Deloitte for Socialstyrelsen (2019). Analyse af kommunernes praksis på overgrebsområdet. Rapport udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.