Anbefaling 4: Faglige hypoteser om overgreb

Arbejd med faglige hypoteser om overgreb, så det foldes ud og undersøges, om børn og unge i mistrivsel (også) kan have været udsat for overgreb.

Det er langt fra alle børn/unge, der opspores, når de udsættes for overgreb.

En dansk undersøgelse peger på, at opsporing af overgreb mod børn og unge oftest først sker, når barnet/den unge selv fortæller om overgrebet, eller når der er direkte synlige tegn på overgreb på barnet/den unge. Når det sker, kan barnet eller den unge have været udsat for overgreb igennem lang tid (VIVE, 2021).

Der kan være mange forklaringer på, at overgreb ikke opdages med det samme.

Overgreb er et tabubelagt emne, som både børn, unge og voksne har svært ved at sætte ord på. Mange børn og unge fortæller ikke om de overgreb, de har været udsat for, og hvis de gør, fortæller de det oftest til en ven (VIVE, 2021).

Dertil kommer, at der sjældent er fysiske tegn efter et overgreb imod et barn/en ung, og at mange af de adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner, som børn og unge kan udvise, hvis de er udsat for overgreb, ligner tegn og reaktioner på generel mistrivsel.

Fagpersonernes ansvar

En anden dansk undersøgelse peger desuden på, at fagpersoner, der arbejder på almenområdet og på anbringelsessteder, ser deres opgave som at beskrive deres observationer nøgternt. De overlader vurderingen af, hvad mistrivslen skyldes, til nogen, de mener har mere forstand på det.

Myndighedsrådgiverne mener, at det er fagpersoner på almenområdet, der kender børnene/de unge bedst, og derfor har de bedste forudsætninger for at opspore overgreb.

Fagpersoner på både almenområdet, anbringelsesområdet og på myndighedsområdet er således ikke tilbøjelige til at formulere faglige hypoteser om overgreb (Deloitte, 2019).

Hvis overgreb mod børn og unge skal opspores tidligt, er det centralt, at ledere og medarbejdere på både almen-, special- og myndighedsområdet aktivt overvejer og drøfter, om barnets/den unges mistrivsel kan skyldes overgreb.

Ekstra fokus på socialt udsatte familier

Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at børn og unge, der vokser op i socialt udsatte familier, har større risiko end andre børn og unge for at blive udsat for overgreb (VIVE, 2021).

Vi ved med andre ord, at der er en øget risiko for, at børn og unge, der er i mistrivsel, af kendte årsager i familien, f.eks. forældres psykiske sygdom eller misbrug, også kan have været udsat for overgreb. Det er således centralt også at sætte en faglig hypotese om overgreb i spil for børn, hvor der allerede er en kendt årsag til deres mistrivsel.

Kilder

Deloitte for Socialstyrelsen (2019). Analyse af kommunernes praksis på overgrebsområdet. Rapport udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

For at styrke tidlig opsporing af overgreb er det vigtigt at have en systematisk tilgang til regelmæssigt at vurdere børn og unges trivsel.

Det er desuden vigtigt at være undersøgende i forhold til at afdække baggrunden for mistrivsel hos de børn/unge, der ikke trives.

Det vil være relevant på et overordnet organisatorisk niveau at forholde sig til, hvordan man på tværs af børne- og ungeområdet afdækker, om børn/unge er i trivsel eller mistrivsel, og herunder, hvilke redskaber, der kan bidrage til ensartede vurderinger og et fælles sprog i arbejdet med at afdække mistrivsel og overgreb hos børn og unge.

Ledelsesniveau

Det er en ledelsesmæssig opgave på tværs af børne- og ungeområdet at understøtte medarbejdernes arbejde med at afdække mistrivsel og opspore overgreb mod børn og unge.

Ledelsen skal have forståelse for, hvad denne opgave rummer, herunder at overgreb ofte gemmer sig bag andre former for mistrivsel eller social udsathed.

Eksempler på, hvordan ledelsen på både almen-, special- og myndighedsområdet kan understøtte, at der formuleres hypoteser om overgreb, når børn/unge er i mistrivsel:

  • Bidrag systematisk med en opmærksomhed på om børn og unge i mistrivsel kan have været udsat for overgreb, f.eks. ved individuel sparring.
  • Følg op på, hvordan der bliver arbejdet med at be- eller afkræfte hypotesen om overgreb efter individuel sparring.
  • Sæt hypoteser på dagsordenen og drøft f.eks. om der er ”yndlingshypoteser” og hypoteser, der aldrig kommer i spil.

Medarbejderniveau

Alle fagpersoner på børne- og ungeområdet – myndighedsrådgivere, PPR-ansatte, sundhedsplejen, lærere og pædagoger – kan med fordel arbejde på at få den faglige hypotese om overgreb i spil, når børn og unge er i mistrivsel.

Eksempler på måder at arbejde systematisk med afdækning af mistrivsel og med faglige hypoteser om overgreb:

  • Almenområdet bør have en systematisk opmærksomhed på børn/unge i mistrivsel – deres optagethed, lege, kropssprog, barnets/den unges kontekst (familie og netværk) m.m.
  • Myndighedsrådgivere bør være opmærksomme på, om børn og unge, der modtager støtte på grund af andre forhold end overgreb, også kan have været udsat for overgreb, f.eks. ved udredning af barnets/den unges situation eller under opfølgningssamtaler.
  • Myndighedsrådgivere bør være særligt opmærksomme på anbragte børn og unge, samt børn og unge med handicap, da de er i større risiko for at have været eller blive udsat for overgreb end andre børn og unge.
  • Formulér flere ligeværdige hypoteser, når et barn/en ung er i mistrivsel – sæt forskellige hypoteser i spil, som måske kan forklare barnets/den unges mistrivsel.
  • Vær nysgerrig på foreslåede hypoteser – er der opstået yndlingshypoteser, som f.eks. et særligt sensitivt barn, mistanke om ADHD?
  • Prøv også at undersøge en faglig hypotese om overgreb i forhold til et barn/en ung, der er i mistrivsel, men ikke viser tydelige tegn på at være udsat for overgreb – hvad taler for, og hvad taler imod en hypotese om overgreb?
  • Sørg for systematisk opfølgning, hvor en eller flere hypoteser be- eller afkræftes, f.eks. ved hjælp af observationer, samtaler med barnet/den unge eller med forældrene (såfremt der ikke er mistanke om, at overgrebene er begået af forældrene).

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.

Hent publikationen