Anbefaling 9: Undersøgelse og opfølgning ved mistanke eller viden om overgreb

Undersøg altid barnets eller den unges forhold nærmere, når en underretning indeholder mistanke eller viden om overgreb, så risikoen for at overse overgreb, eller omfanget af overgreb, reduceres.

Tegn og signaler på overgreb er sjældent entydige, og risikoen for at overse overgreb mod børn og unge er stor. Det er vanskeligt og dilemmafyldt for børn og unge at fortælle om overgreb, de udsættes for.

Der er også barrierer hos fagpersoner i forhold til at høre eller se barnets fortælling eller reaktion på overgreb. Undersøgelser viser, at det ofte er en proces, der sker over tid, hvor invitationer og samtaler skal gentages mange gange (VIVE, 2021). Der er med andre ord en risiko for, at overgreb overses.

Det er vigtigt, at børn og unges forhold som udgangspunkt altid undersøges nærmere, når der er mistanke om overgreb. Herunder at der er en opfølgende kontakt med barnet/den unge og barnets familie, inden der træffes en beslutning om at lukke myndighedssagen.

Når kommunen vælger at lave en politianmeldelse på baggrund af en underretning eller samtale med barnet/den unge, bør myndighedsrådgiveren foretage en grundig udredning af barnets situation.

Kommunernes praksis på overgrebsområdet

En dansk undersøgelse fra 2019 peger på, at der er forskellig praksis fra kommune til kommune i myndighedshåndteringen af underretninger om overgreb.

Der er fx forskel på, om der søges sparring hos politiet inden politianmeldelse, og om denne rådgivning er afgørende for politianmeldelsen, eller om myndighedsafdelingen vælger at politianmelde på trods af anden rådgivning fra politiet.

Der er også forskel på, om barnets/den unges forhold altid undersøges, eller om sagen lukkes, hvis der ikke vurderes at være grundlag for politianmeldelse. Undersøgelsen peger desuden på, at argumenterne for at lukke sagen kan være, at forældrene er samarbejdsvillige, at overgrebet kun er foregået en enkelt gang eller at barnets udtalelse om overgreb beror på en misforståelse (Deloitte, 2019).

Denne praksis kan være uhensigtsmæssig, fordi den øger risikoen for at overgreb overses.

Kilder

Deloitte for Socialstyrelsen (2019). Analyse af kommunernes praksis på overgrebsområdet. Rapport udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

Det er en overordnet organisatorisk opgave på chefniveau i myndighedsafdelingen at skabe de rette forudsætninger for at behandle underretninger om overgreb. Det vil sige forudsætninger for en ensartet og tidlig, faglig vurdering af underretninger om overgreb.

Det er desuden et organisatorisk ansvar at sørge for, at alle underretninger, hvor der rejses mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, undersøges og følges op, inden de afsluttes.

De rette forudsætninger kan f.eks. skabes ved hjælp af beskrevne procedurer, handleguides, tjeklister og/eller drøftelser på personalemøder.

Ledelsesniveau

Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sørge for, at procedurer for håndtering af sager om overgreb er kendte og anvendes af myndighedsrådgiverne.

Eksempler på, hvordan ledelsen kan understøtte en ensartet og faglig kvalificeret myndighedshåndtering af sager om overgreb:

  • Sørg for, at uerfarne myndighedsrådgivere får en grundig oplæring, inden de arbejder selvstændigt med overgrebssager.
  • Skab mulighed for, at to myndighedsrådgivere arbejder sammen i komplekse overgrebssager.
  • Indfør procedurer, der sikrer, at sager, der handler om mistanke eller viden om overgreb, altid drøftes med en ledelsesrepræsentant eller en udpeget medarbejder/medarbejdergruppe med særlig ekspertise på området.
  • Brug den faglige ekspertise, der findes i børnehusene.

Medarbejderniveau

Sager, hvor der er mistanke om overgreb, er komplekse og dilemmafyldte. Det vil sjældent være muligt at afdække til bunds, hvad der er foregået. Det er derfor vigtigt at følge beskrevne procedurer og retningslinjer og søge sparring hos kollegaer og ledere.

Eksempler på, hvordan myndighedsrådgivere kan reducere risikoen for at overse et overgreb mod et barn eller en ung:

  • Vær opdateret og velinformeret om arbejdsgange og procedurer omhandlende håndtering af overgrebssager.
  • Brug ekspertisen fra tværsektorielle samarbejdspartnere, inddrag børnehusets sparring og anbefalinger i dit arbejde.
  • Sæt tid af til ekstra samtaler med barnet/den unge og deres forældre.

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.

Hent publikationen