Børn og unges udvikling sker i relationer til andre. I relationerne lærer børn og unge f.eks. at skelne mellem lyst og ulyst, frivillighed og tvang, omsorg og overgreb.
Kvaliteten af de relationer, barnet/den unge tilbydes, har betydning for, i hvor høj grad barnet/den unge på sigt bliver i stand til at skelne mellem sunde relationer og grænseoverskridende adfærd. På den måde hænger relationsarbejdet tæt sammen med forebyggelse af overgreb (Zeuthen, 2019).
En stor del af børn og unges udvikling sker i de nære relationer i hjemmet og i tæt samspil med de nærmeste omsorgspersoner (forældre, søskende, bedsteforældre, stedforældre, plejeforældre). Men børn og unge indgår også i relationer i dagtilbud, skole, SFO, klub, fritidsaktiviteter og på sociale medier.
Fagpersoner har derfor et ansvar for at indgå i relationer med børn og unge. De skal understøtte, den måde børn og unge indgår i relationer med hinanden på.
Relationsarbejdet er særligt vigtigt i forhold til den gruppe af børn og unge, som ikke tilbydes trygge rammer i hjemmet. Det er derfor også nødvendigt at have et blik for forældrene, deres relation til barnet/den unge og deres kompetencer som forældre.
Arbejdet med relationer har blandt andet som langsigtet mål, at børn og unge selv opbygger kompetencer til at sige fra over for grænseoverskridende adfærd. Det er dog altid de voksne, herunder fagpersoner omkring barnet/den unge, der bærer ansvaret for at beskytte dem mod overgreb. Det er aldrig barnets eller den unges ansvar.
Ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter og på anbringelsessteder har således på forskellig vis et ansvar for at understøtte børn og unges relationer til andre mennesker, for at lære dem at mærke og udtrykke egne grænser samt forstå og respektere andres grænser.
Kilder
Zeuthen (2019). Kærlighed og overlevelse - barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk Forlag