SFT er afprøvet af Social- og Boligstyrelsen til borgere med svære psykiske lidelser som fx skizofreni, svær angst eller bipolar lidelse, men metoden kan også anvendes på andre målgrupper.

Målgruppen for afprøvningen af SFT inkluderer personer over 18 år, som modtog støtte efter Servicelovens (SEL) § 85 eller anden støtte med lignende formål. Derudover havde borgerne én eller flere diagnoser inden for skizofreni, affektive sindslidelser, nervøse og stressrelaterede tilstande og/eller personlighedsforstyrrelser samt et funktionelt dansk sprog.

SFT til andre målgrupper

Der er ingen forbehold i selve metoden, der betinger, at den udelukkende skal afgrænses til målgruppekriterierne for metodeafprøvningen. På voksenområdet er der vist positive resultater i forhold til voksne med autisme, senhjerneskade og udviklingshæmning. På børneområdet er der også vist positiv effekt af SFT i forhold til bl.a. børn med ADHD og autisme.

Sociale færdigheder defineres som færdigheder, der sætter individet i stand til at klare sig i en given social sammenhæng, dvs. løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde.

Social Færdighedstræning bygger på antagelsen, at sociale færdigheder skal forstås i lyset af socialt samvær. Det er gennem færdighederne, at mennesker opfatter hinanden, og det er gennem samværet, at færdighederne opstår, udvikles og forstærkes. Sociale færdigheder sætter os med andre ord i stand til at fungere sammen med andre i sociale sammenhænge.

Fokuspunkter i SFT

SFT fokuserer på:

• at træne borgeren i at tage medansvar i den medicinske behandling
• at mestre symptomer
• at opdage tidlige tegn på eksempelvis psykose
• at forbedre kommunikative færdigheder og evne til at løse konflikter.

Metodemanual til SFT

Der er udviklet en metodemanual til et samlet gruppeforløb af 9 måneders varighed. Manualen beskriver dels metodens kerneelementer, som er elementer, der ikke må ændres ved, dels justerbare elementer, der kan tilpasses det konkrete gruppeforløb. Desuden indeholder den en konkret beskrivelse af de 36 ugentlige sessioner, med beskrivelse af struktur, indhold, øvelser og redskaber.

SFT’s gruppetrænere

Der er gennemført kompetenceudvikling og certificering af i alt 33 gruppetrænere, som har udøvet metoden igennem projektperioden. Et gruppeforløb indebærer ugentlige gruppetræningssessioner af 1½ times varighed over en periode på 9 måneder.

Læs mere

Læs mere i metodemanualen til SFT på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Ni kommuner har i perioden 2014-2016 afprøvet metoden Social Færdighedstræning (SFT) som gruppetilbud til borgere med svære psykiske lidelser. SFT er efterfølgende udbredt i yderligere 18 kommuner.

Ni projektkommuner har organiseret implementeringen og metodeafprøvningen af SFT ved ansættelsen af en projektleder, etablering af en styregruppe og en projektgruppe og udarbejdelse af en implementeringsplan, der omfatter strategier for rekruttering, kommunikation m.m.

Kommunerne har desuden modtaget implementeringsstøtte fra  Social- og Boligstyrelsen samt deltaget i netværksmøder på tværs af kommunerne med henblik på erfaringsudveksling og sparring.

Kommunale erfaringer med implementering af SFT

Kommunernes erfaring fra implementeringsprocessen viser, at kendskab til metoden mindsker modstand. Kendskab og opbakning til metoden blandt kolleger er essentiel, både i forhold til at sikre forståelse for gruppetrænernes ændrede opgaver, men i høj grad også for at sikre støtte til rekruttering og fastholdelse af borgere i gruppetræningen.

Erfaringerne viser også vigtigheden af at undersøge, hvordan indsatsen forankres, og hvilke parter der skal involveres i rekruttering og støtte til borgeren. Det er også vigtigt at undersøge, hvordan indsatsen bliver koordineret med anden indsats - og at sikre sig ledelsesopbakning på tværs af relevante enheder.

Læs mere

Læs mere om erfaringerne fra implementeringen i evalueringen af SFT på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Læs mere om SFT og find en guide til implementering på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

SFT har en positiv effekt på udviklingen af det sociale funktionsniveau og graden af mental recovery. SFT bidrager også til, at borgerne på længere sigt kommer tættere på uddannelse og deltager mere i beskæftigelsesindsatser.

En evaluering af SFT foretaget af Defactum for Social- og Boligstyrelsen viser, at SFT samlet set havde en lille positiv effekt på borgernes sociale funktionsniveau (PSP) og graden af mental recovery (MHRM) ved gruppeforløbets afslutning.

Dokumenteret positiv effekt for borgeren

Evalueringen viser, at en tredjedel af deltagerne i SFT-forløbet udviklede sig i en grad, der kan betragtes som klinisk signifikant, dvs. med en positiv udvikling for borgeren. Dette gælder på socialt funktionsniveau og graden af recovery, både på afslutningstidspunkt og opfølgningstidspunkt.

For socialt funktionsniveau er der en større andel deltagere i SFT-forløbet, der udvikler sig klinisk signifikant, end deltagere i kontrolgruppen.

Effekten i forhold til socialt funktionsniveau og recovery er særligt positiv for de borgere, der er diagnosticeret senest, samt unge mellem 25-34 år. I forhold til socialt funktionsniveau, viste SFT sig særligt virksom i forhold til borgere med skizofreni.

Du kan læse mere om resultaterne i evalueringen af SFT på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Flere positive effekter fundet i opfølgningsstudie

Et opfølgningsstudie fra 2021 foretaget af Social- og Boligstyrelsen viser, at SFT i samspil med socialpædagogisk støtte (SEL §85) kan bidrage til, at mennesker med svære psykiske lidelser kommer tættere på uddannelse og deltager mere i aktive beskæftigelsesindsatser, men at effekten af indsatsen indfinder sig flere år senere.

Læs mere om resultaterne i opfølgningen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Anvendelsen af SFT er forbundet med udgifter for etablering og gennemførsel af gruppeforløb. På sigt kan SFT bidrage til færre udgifter, blandt andet på grund af deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

En omkostningsvurdering i en evalueringsrapport fra 2017 viser, at afprøvningen i ni kommuner har inkluderet implementeringsomkostninger på i gennemsnit 30.329 kr. pr. borger og driftsomkostninger på i gennemsnit 47.667 kr.

Opfølgende beregninger fra 2021 estimeret ud fra den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) viser, at SFT er en udgift på kort sigt. Det skyldes bl.a., at der er omkostninger ved selve indsatsen på knap 78.000 kr. pr. forløb.

På længere sigt kan metoden være forbundet med positive økonomiske konsekvenser. Det skyldes, at deltagerne i højere grad gør brug af vejledning, opkvalificering, uddannelse og kurser, hvilket antages at have en positiv indvirkning på deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

SFT’s potentiale

Der er et positivt investeringspotentiale for kommuner, hvis SFT anvendes langsigtet, samtidigt med at evalueringer viser, at SFT øger livskvaliteten for borgerne i det daglige.

Læs mere

Du kan læse mere om beregningerne i evalueringen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Her kan du finde en analyse af de opfølgende beregninger fra 2021.