Motiverende interview (MI) er en samarbejdsbaseret tilgang, der sigter mod at styrke en persons egen motivation til at foretage ændringer.
Det grundlæggende formål med MI er at fremkalde en persons indre motivation for forandring. MI bygger på en humanistisk og personcentreret tilgang. MI betragtes som en vidensbaseret metode. Metoden indeholder en række elementer, som skal være til stede i samtalen (fx åbne spørgsmål, refleksioner og bekræftelser), og behandleren skal bl.a. være accepterende og empatisk, for at metoden udføres korrekt. Samtalen indeholder fx ikke elementer som at være konfronterende, overtalende og argumenterende.
MI kan benyttes i kortere og længere samtaleforløb, og kan bruges i korte mødeøjeblikke med personer, fx personale på en skadestue, der kun har en enkelt samtale med personen. Der er også erfaringer med at anvende MI i gruppeforløb.
Grundprincipperne i MI
Metoden lægger stor vægt på rådgiverens evne til at danne en samarbejdende relation med borgeren herunder rådgiverens evne til at guide borgeren hen imod en hensigtsmæssig forandring. Dette bør gøres på en respektfuld og ikke-dømmende og ikke-konfronterende måde.
Ved brug af metoden samarbejder rådgiveren og borgeren om at identificere og bringe borgerens indre værdier og mål frem. Arbejdet med borgerens udsagn om fx et ønske om, evne eller grunde til forandring er helt centralt for MI og det, der adskiller MI fra andre indsatser. Centralt er også arbejdet med borgerens ambivalens i forhold til forandring.
Kombinering med andre metoder
MI kan anvendes som en selvstændig metode, men anvendes typisk også som et supplement til andre behandlingsmetoder. MI anvendes oftest som en indledning til andre typer af behandling, fx kognitiv adfærdsterapi, eller som en del af en integreret behandlingsindsats.