Målgruppen for Housing First for Unge er unge i alderen 14-24 år i risiko for eller i hjemløshed. De unge er kendetegnet ved at have forskellige komplekse problemstillinger, som også kan række ud over hjemløshed.

Målgruppen er unge i alderen 14-24 år, som enten er i hjemløshed, eller som er i risiko for hjemløshed.

Målgruppen er desuden kendetegnet ved at have forskelige komplekse problemstillinger, som også kan række ud over det at være i hjemløshed:

• flere af de unge har tidligere været eller er fortsat er i kontakt med det kommunale system. Nogle har fx haft en forebyggende indsats eller været anbragt i barndommen
• flere af de unge har været eller er fortsat i kontakt med behandlingssystemet (fx psykiatrien). Nogle har fx i løbet af ungdomsårene udviklet psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, og får/har fået en behandlingsindsats
• flere af de unge er tidligt faldet ud af skolesystemet, mens andre fortsat går på en ungdomsuddannelse.

For en stor del af de unge glælder det, at der er et højt konfliktniveau mellem forældrene og mellem forældrene og den unge. De unge overnatter derfor ofte rundt omkring hos familie og venner. Når først de unge ikke kan opholde sig i eget hjem og i stedet overnatter ved familie og venner, betragtes de som værende i hjemløshed.

Housing First for Unge er er en indsatsmodel, der er udviklet og pilottestet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen fire kommuner i perioden 2020-2021.

Siden 2014 har der i Danmark været et særligt fokus på unge i hjemløshed i flere nationale programmer med afsæt i Housing First-tilgangen.

Erfaringer her fra viser, at Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder, Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Time Intervention (ICM) er velegnet til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Der har dog samtidig vist sig at være et behov for at udvikle nye indsatselementer til brug for arbejdet med den unge målgruppe af personer i hjemløshed.

Housing First for Unge er udviklet og pilottestet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og fire kommuner i perioden 2020-2021. Den canadiske indsatsmodel kaldet ’Housing First 4 Youth’, har dannet baggrund for udviklingen af den danske Housing First for Unge-indsatsmodel.

Housing First for Unge-indsatsmodellen består af følgende elementer

• Aktørsamarbejde om tidlig opsporing
• Helhedsorienteret plan og sammenhæng i indsatsen
• Systematisk tilgang til at skaffe boliger
• Social støtte
• Traumebevidst tilgang i indsatsen
• Familie- og netværksmægling
• Inddragelse af civilsamfundets tilbud og aktiviteter
• Inddragelse af lokalpsykiatrien i indsatsen

Læs mere

Er du interesseret i at læse mere om indsatsmodellens elementer, så se evalueringen: Evaluering af Housing First for unge –  et modningsprojekt i fire kommuner

Der er tre forudsætninger for implementering af Housing First-tilgangen, som også er relevante for arbejdet med indsatsmodellen for unge. Det omfatter bl.a. en understøttende organisering i kommunen på tværs af afdelinger på såvel børne- som voksenområdet.

Der er tre forudsætninger for implementering af Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder, herunder CTI eller ICM:

• en systematisk praksis for at tilbyde personer i hjemløshed, der flytter i egen bolig, social støtte
• en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen
• en understøttende organisering og bredt et samarbejde mellem relevante aktører.

 Personer i hjemløshed har forskellige behov til bolig og støtte. Det er vigtigt, at kommunen har den rette bredde og kapacitet i sine tilbud til målgruppen for at kunne tilbyde den rette støtte til personerne. Ofte kan der være behov for, at kommunen har implementeret mere end en af de specialiserede støttemetoder inden for Housing First-tilgangen.

Ift. anskaffelse af boliger, kan kommunen fx benytte den kommunale boliganvisning eller indgå samarbejdsaftaler med lokale boligorganisationer.

Bredt samarbejde mellem kommunale forvaltninger er vigtigt

Det er relevant at etablere en understøttende organisering og et bredt samarbejde mellem relevante forvaltninger, fx social- og beskæftigelsesforvaltningerne og borgerservice. Indsatsen bliver derved bredt ud til alle relevante fagområder i kommunen. Særlig for unge i hjemløshed, er det relevant at etablere et godt samarbejde på tværs af børne- og voksenområdet.

Housing First for Unge er udviklet i et samarbejde mellem Social-og Boligstyrelsen og fire kommuner i perioden efterår 2020-2021. Erfaringer og resultater fra udviklingen af indsatsmodellen peger på lovende resultater.

Væsentlige fund i evalueringen fra 2021:

Kvalificering af det forebyggende og opsporende arbejde

Indsatsmodellen har bidraget til en kvalificering af det forebyggende og opsporende arbejde ift. ungemålgruppen. Det er lykkes at få øje på unge, som er i risiko for hjemløshed, eller som er i hjemløshed men ikke nødvendigvis tidligere er blevet opsporet i det kommunale system.

CTI og ICM som brugbare metoder

Evalueringen bekræfter, at de specialiserede metoder, Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM), er velegnede i arbejdet med ungemålgruppen. Der er samtidig unge, særligt i risikogruppen, hvor en kortere og mindre intensiv indsats med udgangspunkt i den unges behov er tilstrækkelig.

Støtte af unge i håndtering af konfliktfyldte relationer

Evalueringen viser, at det er vigtigt at støtte de unge i at håndtere konfliktfyldte familie- og netværksrelationer, og særligt er det traumebevidste fokus fremhævet som meningsfuldt i forståelsen af og arbejdet med de unge. 

Anskaffelse af boliger gennem kommunal anvisningsret

Der er gode erfaringer med at skaffe boliger til de unge gennem større brug af den kommunale anvisningsret til almene ungdomsboliger og udviklingen af en ny kommunal funktion som boligagent, som hjælper de unge med at finde en bolig.

Kilder

Benjaminsen, Lars og Lea Grønfeldt (2022) Housing First for Unge – Evaluering af et modningsprojekt i fire kommuner. Kbh: VIVE og PwC: pp. 1-73.

Omkostninger forbundet med implementering af Housing First for Unge består af etablerings- og driftsomkostninger. Omkostningerne drives i høj grad af lønudgifter til involverede medarbejdere.

Som led i evalueringen er der gennemført en analyse af omkostningerne ved implementering af Housing First for Unge.

Etableringsudgifter ved Housing First for Unge

Etableringsudgifterne afhænger ofte af, hvad kommunen i forvejen har til rådighed af ressourcer, og hvordan kommunen vælger at tilrettelægge indsatsen. Som en del af etableringen skal der afsættes ressourcer til fx kompetenceudvikling.

Hovedparten af udgifterne er gået til drift, herunder primært til løn til de involverede medarbejdere, og en mindre andel af udgifterne er gået til aktiviteter som fx login til Boligportalen.

Driftsudgifter ved Housing First for Unge

De gennemsnitlige driftsudgifter på tværs af kommunerne er 126.365 kr. pr. kommune, pr. måned, hvor indsatsen er i drift. Gennemsnittet på tværs af kommuner dækker dog over et udsving på ca. 68.000 kr. fra kommunen med den mindste gennemsnitlige driftsudgift pr. måned til kommunen med den højeste.

Det er lykkedes kommunerne at opspore unge, som de ikke tidligere har været i kontakt med, men som har haft et væsentligt behov for støtte. De fagprofessionelle vurderer, at størsteparten af de unge ville være dukket op på et senere tidspunkt med et større støttebehov, og indsatsen kan derfor ses som en forebyggende investering.

Kilder

Benjaminsen, Lars og Lea Grønfeldt (2022) Housing First for Unge – Evaluering af et modningsprojekt i fire kommuner. Kbh: VIVE og PwC: pp. 1-73.

Læs om Evaluering af et modningsprojekt i 4 kommuner af Housing First for unge

Læs mere om Housing First i vidensnotatet om unge og hjemløshed på sbst.dk

Læs mere om unge i risiko for hjemløshed i opsporingsguiden på sbst.dk