Critical Time Intervention (CTI) til unge der modtager ungestøtte

2023

CTI er en case-management-metode, som er målrettet unge i en kritisk overgangsfase. Formålet med metoden er at sikre en vellykket overgang til et nyt liv, styrke den unges samlede livssituation og understøtte den unge i at blive mere selvhjulpen

Critical Time Intervention (CTI) er en case-management-metode, som er målrettet borgere i en kritisk overgangsfase. Specifikt kan CTI-metoden anvendes i det forebyggende arbejde med unge, der står over for vanskelige skift og overgange i ungelivet. Eksempelvis i forbindelse med en flytning til ny og egen bolig eller et skift fra uddannelse til beskæftigelse.

CTI-metoden kan bidrage til en vellykket overgang til et voksenliv for den unge, styrke den unges samlede livssituation og understøtte den unge i at blive mere selvhjulpen. Undervejs i forløbet bliver der bl.a. arbejdet på at styrke den unges personlige og sociale kompetencer og ressourcer, sociale og familiære netværk samt inklusion i samfundet.

Metoden kan med fordel bruges til unge i målgruppen for ungestøtte.

Målgruppen for CTI-metoden er unge med store udfordringer, som befinder sig i en kritisk overgangsfase

CTI-metoden er velegnet til intensiv støtte for unge med store udfordringer i forbindelse med skift og overgange i ungelivet, herunder unge mellem 18 og 23 år samt unge i målgruppen for ungestøtte.

Unge i målgruppen for ungestøtte oplever ofte et svækket familienetværk, og de kan have brug for solid støtte i de kritiske overgange, ligesom andre unge, der kan trække på den nære families støtte og opbakning. Her kan CTI-metoden anvendes forebyggende.

CTI-metoden kan være særlig relevant for unge, som:

  • står over for et skift fra uddannelse til beskæftigelse
  • står overfor at skulle fraflytte deres anbringelsessted til egen bolig
  • er i udslusning eller har en kontaktperson, og som har brug for intensiv støtte i en overgangsfase for ikke at miste fodfæste og fx miste bolig eller falde ud af uddannelsessystemet

CTI-metoden er en vidensbaseret case-management-metode, som har til formål at sikre en vellykket overgang for borgere, som er i en kritisk overgangsfase

CTI-metoden er en tidsafgrænset og fokuseret indsats, der gennemføres af en koordinerende støtteperson.

CTI-forløbets tre faser

Et CTI-forløb består af tre faser:

  1. Planlægning og igangsættelse af forløb
  2. Afprøvning og tilpasning af forløb
  3. Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb.

Udgangspunktet for CTI-indsatsen er, at den skal individuelt tilpasset borgerens ønsker, håb og drømme, og at borgeren selv skal være en del af processen. CTI-indsatsen er samtidig kendetegnet ved en række kerneelementer, som fx er recovery-orienteret, individualiseret og baseret i lokalmiljøet.

Læs mere

Er du interesseret i at vide mere om CTI, herunder de tre faser og kerneelementer, så læs mere her

Du kan også læse den generiske manual for CTI på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Social- og Boligstyrelsen har interviewet henholdsvis Odsherred Kommune og Københavns kommune, som har erfaringer med at implementere CTI for unge, som befinder sig i en kritisk overgangsfase. Implementeringen af CTI forudsætter kompetenceudvikling af medarbejderne

CTI-metoden har været afprøvet og implementeret i Danmark siden 2009. Når CTI anvendes i en efterværnsindsats, er det vigtigt at være opmærksom på at tilpasse metoden til målgruppen.

Erfaringer med CTI-metoden fra Odsherred Kommune og Hybelinstitutionen i Københavns Kommune

For at lykkes med implementeringen af CTI fremhæver kommunerne:

  • CTI bruges som et rammeredskab, der understøtter den unges overgang bedst muligt fra barn til voksen
  • at have ledelsen med, da metoden kræver, at der kan handles hurtigt, hvorfor det er afgørende, at der er opbakning i organisationen og let adgang til at træffe beslutninger.
  • det er væsentligt, at CTI-medarbejderen har erfaring med relationsarbejde og er uddannet i metoden.
  • CTI-forløb ikke er relevant for alle unge. Det er vigtigt at have en visitationsproces, hvor det vurderes, om den unge kan have gavn af et CTI-forløb. For at lykkes med et godt CTI-forløb kræver det fx at de unge har kompetencer til at reflektere over eget liv.
  • der bør være fokus på den unges netværk, særligt familien, og den unges narrativ omkring familien, så den unge står stærkere efter CTI-forløbet ift. sine relationer.

Kilder

Projektleder (2020). Socialstyrelsen har interviewet projektlederen på Hybelinstitutionen om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Københavns Kommune, Hybelinstitutionen, Center for Rådgivning og Forebyggelse.

Projektmedarbejdere (2020). Socialstyrelsen har interviewet projektlederen og den uddannede CTI-medarbejder” om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Odsherred Kommune, Center for Børn, Unge og Familier.

CTI-metoden er testet gentagne gange og viser gode resultater for såvel unge som voksne, som befinder sig i kritiske overgange

Metoden er afprøvet på mange forskellige målgrupper, herunder unge, hvor dele af målgruppen har været unge der modtager ungestøtte. Metoden er endnu ikke afprøvet som metode særskilt i forbindelse med ungestøtte.

Metoden er vidensbaseret og testet gentagne gange i randomiserede kontrollerede forsøg i udlandet. I Danmark er CTI afprøvet med gode resultater for borgere, både unge og voksne, der er flyttet fra botilbud, herberger og hjemløshed, og som er udskrevet efter indlæggelse.

Erfaringer fra Odsherred Kommune og Københavns Kommune (2020)

Odsherred Kommune og ’Hybelinstitutionen’ i Københavns Kommune har implementeret CTI som led i at styrke efterværnsindsatsen. Erfaringerne fra begge kommuner, viser at CTI fungerer godt i forhold til udvalgte unge i efterværn, som har brug for en systematisk indsats, der er et tilbud målrettet unge i efterværn.  og målrettet efterværnsindsats.

Kilder

Projektleder (2020). Socialstyrelsen har interviewet projektlederen på Hybelinstitutionen om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Københavns Kommune, Hybelinstitutionen, Center for Rådgivning og Forebyggelse.

Projektmedarbejdere (2020). Socialstyrelsen har interviewet projektlederen og den uddannede CTI-medarbejder” om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Odsherred Kommune, Center for Børn, Unge og Familier.

Rambøll Management, VIVE (2018). Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed - Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner. Odense: Socialstyrelsen.

Social- og Boligstyrelsen har estimeret omkostningerne ved CTI. Borgerforløb samt til udgifterne til at uddanne medarbejderen i CTI

Social- og Boligstyrelsen har estimeret de gennemsnitlig omkostninger i forbindelse med CTI-forløb.

Omkostningsvurderingen er udregnet på baggrund af et scenarie, hvor en kommune ansætter tre CTI-medarbejdere. De arbejder på fuld tid og har en sagsbelastning på gennemsnitligt 10 borgere. Et CTI-forløb varer ni måneder. Herudover skal der lægges ca. 1 måned til kontaktskabelsen til borgeren. Det forventes, at alle borgere gennemfører forløbet. Når der medregnes tid til ferie m.m., antages det, at teamet på tre medarbejdere samlet set kan gennemføre 33 forløb om året. Det forventes, at kommunen drifter indsatsen i fem år.

Ifølge omkostningsvurderings resultater vil udgiften i alt være på 48.867 kr. pr. gennemført deltagerforløbet.

Læs mere

Læs mere i Socialstyrelsens omkostningsvurdering af CTI 

Kontakt

Stine Marie Trøjborg Thomsen
S: Chefkonsulent

Kort om indsatsen

Målgruppe: Unge der modtager ungestøtte
Tilgang eller metode:
Specialiseret støttemetode
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: Styrket overgang. Øget selvhjulpenhed. Styrket sociale kompetencer. 
SØM beregning: Nej