Funktionel Familieterapi (FFT)

2023

FFT er et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at styrke og forbedre familierelationer samt mindske uhensigtsmæssig adfærd.

Funktionel Familieterapi (FFT) er et vidensbaseret terapeutisk behandlingsforløb. Målgruppen for FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år med uhensigtsmæssig adfærd.

Behandlingsforløbet i FFT er inddelt i tre faser:

  1. Motivationsfasen
  2. Adfærdsfasen
  3. Generaliseringsfasen

Behandlingen er intensiv og løber over tre til seks måneder, hvor både den unge og forældrene deltager. Behandlingen foregår hos terapeuten eller i familiens hjem.

FFT er implementeret i en række danske kommuner. FFT-terapeuter kan have forskellige faglige baggrunde fx socialrådgiver eller psykolog.

En dansk evaluering viser, at FFT har signifikant positiv effekt i forhold til unges adfærdsproblematikker, både når det vurderes af de unge selv og af forældrene. Virkningen ses desuden både i forhold til internaliserende og eksternaliserende problemadfærd.

Evalueringen viser også, at konfliktniveauet i familierne sænkes markant. 

Målgruppen for behandlingsforløbet FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år, der udviser uhensigtsmæssig adfærd.

FFT er målrettet til familier med børn og unge mellem 11 og 17 år med uhensigtsmæssig adfærd. 

Kendetegn ved målgruppen for FFT

Børn og unge, som er i målgruppen for FFT, er kendetegnet ved at udvise eller være i risiko for:

  • skoleproblemer
  • antisocial adfærd og højt konfliktniveau med omgivelser
  • kriminel adfærd
  • voldelig og aggressiv adfærd
  • overforbrug af rusmidler
  • isolerende/indadvendt adfærd
  • selvskadende adfærd eller andre psykiske tillægsproblematikker.

Kriterier der ekskluderer børn og unge fra målgruppen

Følgende forhold ekskluderer børn og unge fra deltagelse i FFT:

  • er uden familie eller anden omsorgsbase
  • står over for en anbringelse
  • har autismespektrumforstyrrelse
  • er selvmordstruet
  • er akut psykotisk.

Som et væsentligt element i selve indsatsen arbejdes der aktivt i opstarten med at sikre den unges og familiens engagement og motivation for behandling.

Kendetegn ved målgruppen i Danmark

VIVE har for Socialstyrelsen i 2016-2017 gennemført en evaluering af FFT i Danmark. Evalueringen viser, at gennemsnitsalderen for piger og drenge i FTT-behandling i Danmark er 14 år. Fælles for begge køn er skoleproblemer, tilpasningsproblemer, disharmoni i hjemmet og problemer med venner (Lindberg & Scavenius, 2018).

Kilder

Lindberg & Scavenius (2018). Implementering af FFT i Danmark. Erfaring med Funktionel familieterapi i danske kommuner og organisationer. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: pp. 1-18.

FFT er familieterapi, hvor barnet/den unge og familien mødes med en FFT-terapeut i et intensivt behandlingsforløb. Programmet styrker de relationelle bånd i familien og giver redskaber til at skabe positive relationer.

FFT er et vidensbaseret terapeutisk behandlingsforløb, som tilbydes familier.

Formålet med FFT

Behandlingen tager udgangspunkt i en systemisk forståelse af den unges og familiens vanskeligheder, og man søger at forstå disse vanskeligheder inden for den kontekst, den unge indgår i. Målet med behandlingen er at forbedre hele familiens kommunikations- og problemløsningsfærdigheder, samspillet generelt samt den gensidige omsorg og respekt i familien.

FFT-behandlingens forløb

Den unge og forældrene deltager sammen i FFT-behandlingssessioner over tre til seks måneder alt efter problemernes karakter. Som hovedregel afholdes de første tre sessioner inden for de første ti dage for at igangsætte en forandringsproces. Herefter afholdes sessioner typisk en gang ugentligt, hvilket giver tid til, at familierne kan øve nye strategier og adfærdsmønstre.

Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå andre steder. Behandlingen er mest intensiv i starten.

Tre faser i FFT

FFT er struktureret i tre faser:

  1. Motivationsfasen
  2. Adfærdsfasen
  3. Generaliseringsfasen

Hver fase har tilknyttet tydelige målsætninger, terapeutiske teknikker og påkrævede egenskaber hos terapeuten.

FFT er implementeret i flere danske kommuner. Evalueringen formidler erfaringer fra kommunernes implementeringsforløb og peger på opmærksomhedspunkter for succesfuld implementering.

FFT er implementeret i flere kommuner i Danmark.

Evaluering af implementeringen viser, at FFT giver terapeuterne meningsfulde værktøjer til arbejdet med familierne, og at den teambaserede arbejdsform opleves som en styrke ved FFT i forhold til tidligere arbejdsformer (Kessing & Scavenius, 2016; Scavenius & Lindberg, 2018).

Ledelse er vigtig i implementeringen

Ledelsen spiller ifølge evalueringen en central rolle i implementeringen. De kommuner, der har implementeret FFT, har blandt andet sikret ledelsesinvolveringen gennem styregrupper, som er med til at følge op på og sikre fremdriften (Kessing & Scavenius, 2016; Scavenius & Lindberg, 2018).

FFT-terapeuterne

FFT-terapeuter kan have forskellige faglige baggrunde fx socialrådgiver eller psykolog. Terapeuternes opgave er at bringe FFTs arbejdsmetoder i spil i behandlingsforløbet. Derfor er rekruttering, træning og fastholdelse af medarbejdere vigtige elementer i succesfuld implementering (Kessing & Scavenius, 2016; Scavenius & Lindberg, 2018).

Erfaringer med målgruppen

Evalueringen viser, at FFT har størst effekt for den lidt ældre del af målgruppen pga. deres refleksionsniveau. Desuden oplever terapeuterne, at det er vigtigt at være vedholdende for at fastholde familier i terapi (Scavenius & Lindberg, 2018).

Læs mere

Du kan læse mere om implementering af FFT her

Kilder

Kessing & Scavenius (2016). Funktionel Familieterapi. Midtvejsevaluering af implementeringen. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: pp. 1-48.

Lindberg & Scavenius (2018). Implementering af FFT i Danmark. Erfaring med Funktionel familieterapi i danske kommuner og organisationer. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: pp. 1-18.

FFT viser gode resultater for målgruppen i Danmark. Dette gælder både for eksternaliserende og internaliserende adfærdsproblemer samt for både drenge og piger.

FFT har positiv effekt på familierelationer og unges adfærdsproblematikker.

Signifikant reduktion i problemadfærd

En evaluering af VIVE viser, at FFT-behandlingen medfører, at de unges problematiske adfærd reduceres signifikant. Dette ses både af de unges egne vurderinger og af forældrenes. Konfliktniveauet i familierne sænkes også markant (Lindberg og Scavenius, 2018). 

Effektforskelle på tværs af køn

VIVE måler i evalueringen de unges adfærd med SDQ, som viser internaliserende og eksternaliserende adfærd. Både piger og drenge oplever reduktion i eksternaliserende problemadfærd, mens især piger oplever reduktion i internaliserende adfærd (Lindberg og Scavenius, 2018). Desuden oplever piger større effekt af behandlingen i forhold til udfordringer med kammerater end drengene (Scavenius et al., 2020).

Forældrenes vurdering af den unges udvikling

Forældrene i behandlingen har også vurderet de unges udvikling ved hjælp af SDQ. Forældrene vurderer ved opstarten af behandlingen, at både piger og drenge har væsentlige adfærdsproblemer. Efter FFT-behandlingen ses signifikant reduktion i både internaliserende og eksternaliserende problemadfærd (Lindberg & Scavenius, 2018).

Læs mere

Læs VIVEs evaluering af adfærdsændringer og omkostninger ved FFT her

Kilder

Lindberg & Scavenius (2018).  Adfærdsændringer og omkostninger ved FFT. Resultater fra evaluering af funktionel familie terapi i danske kommuner og organisationerVIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: pp. 1-21.

Scavenius, C. et al. (2020). Adolescent Gender and Age Differences in Responsiveness to Functional Family Therapy. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Family Process, Vol. 59 (4): pp. 1465–1482.

VIVE har gennemført en beregning af omkostningerne ved at implementere og drive FFT. Det fremgår af evalueringen, at FFT vurderes at være en omkostningseffektiv indsats.

VIVE har gennemført en evaluering, som belyser omkostningerne ved FFT. Beregningerne baserer sig på otte danske FFT-teams, som VIVE har indhentet oplysninger fra.

FFT er omkostningseffektiv

På baggrund af den danske evaluering og international forskning konkluderes det, at FFT er et omkostningseffektivt behandlingsprogram. Det antages i den forbindelse, at FFT-behandlingen er med til at reducere bl.a. kriminalitet og anbringelser samt til en vis grad øger tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Omkostninger ved implementering og drift

VIVE belyser omkostningerne ved FFT ud fra to scenarier:

  1. Hvad koster det at starte et FFT-team op og drive FFT i fem år, hvor der i alt gennemføres 159 forløb?
  2. Hvad koster det at have FFT i drift i fem år, hvor der i alt gennemføres 204 forløb?

Beregningen er i begge scenarier baseret på, at der oprettes et FFT-team bestående af en teamvejleder og tre terapeuter. Den største udgift er lønudgifter.

Omkostningsvurderingen viser, at mens udgiften i første scenarie løber op på ca. 68.000 kr. per gennemført forløb, falder udgiften til 51.000 kr. per gennemført forløb i scenarie to. Dette skyldes, at der i scenarie to ikke er udgifter forbundet med uddannelse, og at erfarne FFT-terapeuter kan gennemføre flere forløb per år end terapeuter under uddannelse.

Læs mere

Du kan læse mere om omkostningsvurderingen her

Kontakt

Birgitte Færregaard
S: Specialkonsulent

Kort om indsatsen

Målgruppe: Familier med børn fra 11 til 17 år med uhensigtsmæssig adfærd
Tilgang eller metode:
Intensiv familieterapi
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: Mindre problematisk adfærd hos børn.
SØM beregning: Nej