Assertive Community Treatment (ACT) - Hjemløshed

2023

Assertive Community Treatment (ACT) er en specialiseret støttemetode. På hjemløshedsområdet er ACT målrettet de mest udsatte personer, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem.

ACT er en specialiseret støttemetode, som fokuserer på at give de mest udsatte personer en fleksibel og tværfaglig støtte i en ubegrænset periode. Indsatsen udføres af et tværfagligt indsatsteam af med kompetencer ud i social støtte, sundhedsmæssig behandling og kommunal myndighed. De specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde den nødvendige støtte til personen. ACT er målrettet personer i hjemløshed med meget komplekse problemstillinger, der ikke kan benytte de eksisterende tilbud, og som har brug for en udgående støtte. ACT er kendetegnet ved en individuelt tilpasset støtteindsats der er:

  • recovery-orienteret
  • tidsubegrænset og gives, så længe personen har behov for det
  • målrettet særlige områder udvalgt af personen
  • individuelt tilpasset den enkelte person
  • baseret i lokalmiljøet
  • forankret i et tværfagligt team med rette uddannelse eller kompetencer

En evaluering viser, at næsten alle personer, som får en ACT-indsats, lykkes med at komme ud af hjemløshed (Rambøll & SFI, 2013a).

ACT er en af tre specialiserede støttemetoder, som indgår i Housing First-tilgangen. De andre specialiserede støttemetoder er:

ACT kan anvendes til personer, som er i en langvarig hjemløshedssituation med svære komplekse problemer. Metoden kan bruges forebyggende i situationer, hvor personer med en lang hjemløshedshistorik skal have hjælp til at forblive i en bolig.

Målgruppen for ACT-indsatsen er personer med komplekse støttebehov. Det er personer, som har vanskeligt ved eller slet ikke kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser (fx social misbrugsbehandling, støtte fra lokalpsykiatrien eller aktivitets- og samværstilbud). Personerne har derfor brug for, at der leveres specialiserede indsatser fra et tværfagligt indsatsteam direkte til personen i fx eget hjem eller der, hvor personen opholder sig.

Det kan være personer, som har været i en langvarig hjemløshedssituation, og som har svære psykosociale problemer og/eller misbrugsproblemer. Personerne kan f.eks. have:

  • levet lang tid på gaden
  • opholdt sig på forskellige §110-boformer
  • haft længerevarende ophold på hospital eller behandlingstilbud.

Af ovennævnte grunde kan personerne derfor have behov for intensiv støtte til at etablere og fastholde bolig. ACT-metoden er også anvendelig i situationer, hvor personer med komplekse støttebehov allerede har en bolig, men skal have hjælp til at fastholde den og dermed forebygge hjemløshed.

ACT-indsatsen er tidsubegrænset og varer så længe, personen har behov for støtten.

ACT-metoden er en del af Housing First-tilgangen og bygger på recovery, rehabilitering og empowerment. Metoden er centreret omkring et tværfagligt indsatsteam.

På hjemløshedsområdet benyttes ACT-metoden som en del af Housing First-tilgangen og har det samme udgangspunkt i værdierne recovery, rehabilitering og empowerment. Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt specialiseret støtte og behandling. ACT tilbydes som en udgående støtte primært i personens eget hjem, eller hvor personen ønsker det.

En tværfaglig teamindsats

ACT-metoden bygger på et tværfagligt eller tværsektorielt indsatsteam, der yder en samlet koordineret indsats til personen.

Den sociale og praktiske støtte ydes ofte af socialfaglige fagprofessioner, mens den sundhedsfaglige indsats ofte ydes af sundhedsfaglige fagprofessioner. Derudover indgår medarbejdere fra myndighed fra fx social-, beskæftigelses- eller, familieområdet i ACT-teamet.

Det er afgørende, at alle fagligheder i ACT-teamet anerkender og tager ejerskab for de mål, der er aftalt med personen om indsatsen.

Lavt caseload

ACT er baseret på et lavt caseload. Hver medarbejder i teamet har i gennemsnit maksimalt et caseload på ca. otte personer.

Læs mere

Du kan læse manualen til ACT her ACT-metodemanual til anvendelse på hjemløshedsområdet

Der er tre centrale forudsætninger for implementering af Housing First-tilgangen, herunder ACT. De omfatter et systematisk arbejde med boliger og den sociale støtte, samt en understøttende organisering og et bredt samarbejde om indsatsen.

Der er tre centrale forudsætninger for implementeringen af Housing First-tilgangen, herunder ACT:

  • En systematisk praksis for at tilbyde personer i hjemløshed, der flytter i egen bolig, social støtte
  • En systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen
  • En understøttende organisering og bredt samarbejde mellem relevante aktører.

De centrale forudsætninger

Personer i hjemløshed har forskellige behov til bolig og støtte. Det er vigtigt, at kommunen har den rette bredde og kapacitet i sine tilbud til målgruppen for at kunne tilbyde den rette støtte til personerne. Ofte kan der være behov for, at kommunen har implementeret mere end en af de specialiserede støttemetoder inden for Housing First-tilgangen.

Ift. anskaffelse af boliger, kan kommunen fx benytte den kommunale boliganvisning eller indgå samarbejdsaftaler med lokale boligorganisationer.

Særligt for implementeringen af ACT er det vigtigt at etablere en understøttende organisering og et bredt samarbejde. Dette både internt i kommunen mellem relevante forvaltninger og med relevante eksterne aktører, fx psykiatrien. Indsatsen bliver på derved forankret hos alle relevante fagområder i og udenfor kommunen.

Både danske og internationale evalueringer viser, at langt størstedelen af de personer, der har modtaget en ACT-indsats, kommer i egen bolig.

ACT-metoden er evalueret i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013). Evalueringen omfattede 65 ACT-forløb og konkluderede, at ni ud af 10 personer (93 pct.), som fik en ACT-indsats, lykkedes med at komme ud af hjemløshed. Derudover viste evalueringen en positiv udvikling i relation til psykiske lidelser og personens økonomi. Her bør det bemærkes, at den positive udvikling ikke betyder, at personerne ikke længere har udfordringer omkring psykiske lidelser og økonomi (Rambøll & SFI, 2013).

ACT-metoden er også afprøvet for personer med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, som ikke nødvendigvis lever i hjemløshed. Her oplevede personerne et reduceret misbrug og øget trivsel (VIVE & Rambøll, 2017).

Internationale erfaringer

Et forsøg foretaget i New York City blandt 225 personer i hjemløshed diagnosticeret med alvorlige psykiske lidelser viste, at ca. 80 pct. i en indsatsgruppe, der fik ACT-støtte, kom ud af hjemløshed målt over en to-årig periode. Dette gjorde sig kun gældende for ca. 30 pct. i en kontrolgruppe, der ikke modtog ACT-støtte (Tsemberis et al., 2004).

Kilder

Hjemløsestrategien – Afsluttende rapport (2009-2013): Rambøll & SFI (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet. 

Amilon, A. et al. (2017). Evaluering af ”Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug”. Kbh.: VIVE. 

Tsemberis, S. et al. (2004). Housing First, Consumer Choice, and Harm Reduction for Homeless Individuals with a Dual Diagnosis. American Journal of Public Health, Vol. 94(4): 651-656.

 

Evalueringen af afprøvningen af ACT-metoden under Hjemløsestrategien viste, at nogle kommuner oplevede ACT-metoden som meget omfattende og dyr. Der er dog ikke udarbejdet en økonomisk analyse specifikt til hjemløshedsområdet.

Personer i målgruppen for ACT-metoden har komplekse udfordringer og er typisk i langvarig hjemløshed. Derfor knytter der sig særlige omkostninger til målgruppen.

Der er ikke lavet en økonomisk analyse på hjemløshedsområdet. Der er dog udarbejdet en evaluering af en afprøvning af ACT til personer med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug (VIVE & Rambøll, 2017). I evalueringen er det beregnet, hvordan prisen på et gennemsnitligt ACT-forløb ser ud sammenholdt med udgifter ved den eller de indsatser, som personerne ellers ville have modtaget.

Evalueringen viser, at der hverken er substantiel eller statistisk signifikant forskel imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen ift. de samlede omkostninger forbundet med psykiatriske indlæggelser og ambulante kontakter. Samlet set har ACT-indsatsen dermed på kort sigt ikke resulteret i økonomiske gevinster eller besparelser grundet øget beskæftigelse eller reduktion i omkostninger for psykiatriske kontakter for personerne i indsatsen (VIVE & Rambøll, 2017).

Der knytter sig nogle væsentlige usikkerheder til data for undersøgelsen, da opfølgningsperioden for personerne er relativt kort. Der er derfor kun mulighed for at beregne effekterne på kort sigt.

Kilder

Amilon, A. et al. (2017). Evaluering af ”Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug”. Kbh.: VIVE. 

Kort om indsatsen

Målgruppe: Borgere i hjemløshed med komplekse støttebehov
Tilgang eller metode:
Specialiseret støttemetode
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: Færre hjemløse borgere.
SØM beregning: Nej

Kontakt

Christina Skøtt-Christensen
S: Chefkonsulent