Engagementet vokser gennem medarbejdernes fælles tilgang og fælles sprog om sundhedsfremmende aktiviteter og adfærd, og samtidig gør det samarbejdet mellem medarbejdere og borgere nemmere og styrker derigennem den enkelte sundhedsfremmende indsats.
Særligt har ”den motiverende samtale” vist sig at være et anvendeligt redskab i forbindelse med motivationsarbejdet, som kan benyttes i praksis. Aktiv medarbejderdeltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter har også vist en særlig gavnlig effekt på motivationen for sundhedsfremmende aktiviteter hos voksne med udviklingshæmning.
Mestring og oplevelsen af sammenhæng
Oplevelsen af sammenhæng er tæt forbundet med evnen til at kunne mestre en ny situation, øge kontrollen og fremme sundheden.
Den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi, Aron Antonowski, bruger begrebet ”oplevelse af sammenhæng”. Et individ opnår en oplevelse af sammenhæng, hvis en ny situation er meningsfuld, kan begribes samt håndteres af den enkelte voksne med udviklingshæmning.
Oplever den enkelte, at en ny situation fx er uforudsigelig eller meningsløs, er evnen til at kunne mestre situationen forringet. Derfor er det væsentligt, at alle sundhedsfremmende aktiviteter er tilrettelagt ud fra det grundlag, at den enkelte voksne med udviklingshæmning skal kunne opnå en oplevelse af sammenhæng.
Sundhedsfremmende aktiviteter skal derfor tilrettelægges, så:
- Aktiviteten kan forudsiges og begribes af den enkelte.
- Kravene for aktiviteten balanceres med den enkeltes ressourcer.
- Den enkelte inddrages i planlægning og udførelse af aktiviteten, så denne bliver så meningsfuld for den enkelte som mulig.
Såfremt ét af de tre parametre ikke er til stede, er der risiko for, at den voksne med udviklingshæmning har vanskeligt ved at mestre situationen, hvilket kan medføre risiko for magtesløshed, mistrivsel, usund adfærd og øget sygelighed.
Selvbestemmelse og motivation
Voksne med udviklingshæmning har, på lige fod med alle andre mennesker, et stort behov for at have kontrol over eget liv. Historisk set har voksne med udviklingshæmning dog kun i begrænset omfang været involveret i beslutninger, som berører dem selv.
At opnå kontrol over eget liv er tæt forbundet med evnen til at kunne mestre nye situationer, som fx sundhedsfremmende aktiviteter, hvor den voksne med udviklingshæmning skal med ud i haven til nye aktiviteter med vand, bål eller dans.
Oplevelsen af kontrol og selvbestemmelse er tæt forbundne og spiller en vigtig rolle i, hvordan vi opfatter vores liv og trivsel. Oplever den enkelte ikke kontrol, kan det medføre, at den enkelte fravælger at deltage i sundhedsfremmende initiativer og aktiviteter.
Selvbestemmelse er retten til at træffe egne beslutninger, hvilket øger oplevelsen af kontrol over eget liv. Kontrol over eget liv bygger på forståelsen af, at tilværelsen skal være begribelig, håndterbar og meningsfuld.
Indsatsen skal også fremme motivationen gennem relationer, sjov og inddragelse og give den enkelte et valgudbud af sundhedsfremmende aktiviteter. Den pædagogiske refleksion skal derfor handle om, hvad der udbydes, og hvordan det udbydes, og skal i højere grad bygge på den enkeltes ønsker og deltagelse.