Overvægt og fedme, men også undervægt, forekommer i større omfang hos mennesker med udviklingshæmning, end hos den øvrige befolkning. Mens der i normalbefolkningen generelt er 50 pct., der er normalvægtige, er 27 pct. normalvægtige i gruppen af borgere med udviklingshæmning.
Der er således en stor gruppe borgere med udviklingshæmning, som er enten overvægtige eller undervægtige (Region Midtjylland u.å.).
Overvægt og fedme har konsekvenser for fysisk og psykisk velbefindende
Flere danske og internationale studier har de sidste år peget på fedme og overvægt som store risikofaktorer i forhold til fysisk sundhed for mennesker med udviklingshæmning. Fedme og overvægt har betydning for personens fysiske og psykiske velbefindende i hverdagen.
En konsekvens af overvægt kan være vanskeligheder med at udføre opgaver i hverdagen, og det kan øge risikoen for yderligere funktionstab – og dermed give et øget behov for omsorg og støtte. En anden konsekvens kan være social isolation. Overvægt og fedme fører på sigt også til øget risiko for blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes.
At foretage gode kostvalg handler om at have de rette handlekompetencer til at planlægge, købe ind til, fremstille og spise gode måltider. Det handler også om en forståelse af, hvad der er god kost, og hvorfor det er vigtigt at spise sundt. I sidste ende handler det om at være motiveret til at spise god kost.
Mennesker med udviklingshæmning har, pga. den kognitive funktionsnedsættelse, ofte vanskeligt ved at forstå og overskue nødvendigheden af sund kost. Derfor er det en væsentlig præmis i kostplanlægningen, at man ikke kun har øje for personens egne ressourcer og handlekompetencer, men også inddrager de samlede ressourcer omkring personen, herunder det faglige personale, der varetager støtten til personen.
Selv- og medbestemmelse har betydning for valg af kost
Danske og internationale studier har vist, at det har betydning for, om mennesker med udviklingshæmning spiser sundt, at de oplever selvbestemmelse ift. valg af kost. Motivationen til at spise sundt øges betydeligt, når personen støttes i selv at foretage gode kostvalg og oplever det som meningsfuldt. Det vil sige, at oplevelsen af det gode måltid er individuel og derfor altid skal tilpasses individuelt.
Der er inden for en årrække gennemført flere danske og nordiske projekter med fokus på sund kost, hvor et gennemgående fokus har været selv- og medbestemmelse. Inddragelse af borgernes egne ressourcer og mestringsevne har været gennemgående i projekterne, hvilket har haft stor betydning for, at deltagerne med udviklingshæmning har oplevet meningsfuldhed og motivation for at foretage sunde kostvalg.
Projekterne har bl.a. udviklet modeller for samarbejde mellem beboere og medarbejdere på boformer om indkøb, valg af kost og fremstilling af måltider. Flere af projekterne har ligeledes udviklet konkrete arbejdsredskaber til beboere, som fx lettilgængelige kogebøger. Endelig er der i nogle projekter gennemført fælles undervisning i sund kost for beboere og medarbejdere.
Det ses, at indsatser, der kombinerer kost og fysisk aktivitet, giver en vis forbedring i sundhed. Studierne viser også, at støtte fra omsorgspersoner og nære pårørende samt sundhedsvæsen er vigtigt for udfaldet.
Sanserne har betydning for spiseoplevelsen
Personen kan have spisevanskeligheder som følge af en manglende eller forsinket mundmotorisk udvikling. Vanskeligheder med at sansebearbejde spiller også ind, fordi måltidet er en sanseoplevelse, hvor de fire sanser syns-, høre-, lugte- og smagssansen spiller en væsentlig rolle for oplevelsen og for lysten til at spise. Derudover spiller de fire nærsanser berørings-, balance-, muskelleds-, og indrekropssansen en stor rolle.
Bearbejder hjernen ikke sanseinputtene på en hensigtsmæssig måde, vil selvreguleringen og arousal også blive påvirket ifm. måltidet.
Hvis personen har svært ved at spise, har fagpersonerne en vigtig opgave i at være bevidste om, at sansesystemet er velreguleret og velstimuleret for at opnå det gode måltid. Det handler først og fremmest om at identificere, hvad der udgør et problem for, om personen kan – og har lyst til – at spise:
- Hvor og hvordan sidder personen under måltidet?
- Er der den nødvendige ro, eller er der nok impulser?
- Har maden den rette konsistens?
- Er der smerter forbundet med spisningen?
- Får personen i det hele taget den rette hjælp ved måltidet?