Fakta om misbrug og udviklingshæmning

Misbruget blandt mennesker med udviklingshæmning består helt overvejende af alkohol, men der findes også en del hashmisbrugere og andre med et blandingsmisbrug af eksempelvis medicin og alkohol.

Risikoen for at udvikle et misbrug er ikke lige stor hos alle mennesker med udviklingshæmning. De, der bor i egen lejlighed, har en større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug, end de, der bor i boformer eller bofællesskaber med en del mere personalestøtte.

Ganske som i resten af befolkningen har de fleste mennesker med udviklingshæmning et fornuftigt og balanceret forhold til alkohol. De nyder måske et glas vin eller en øl til maden lørdag aften – og måske nogle flere genstande ved fester og andre særlige lejligheder.

Alkoholproblemer hos mennesker med udviklingshæmning er ikke en følge af deres funktionsnedsættelse. Der er ikke belæg for, at de skulle være mere disponerede for at blive misbrugere. Derimod er der noget, som tyder på, at de særlige livsvilkår for denne gruppe borgere spiller en vis rolle.

Overgangen fra et overvåget liv på institution til et liv i mindre kontrollerede boformer har betydet, at flere mennesker med udviklingshæmning lever et mere selvstændigt liv med arbejde, fritid, egen bolig og retten til at bestemme selv. Det har været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det formentlig været vanskeligt at håndtere de nye udfordringer. Og for nogles vedkommende har det været medvirkende til et stort alkoholforbrug.

Ensomhed og isolation er formentlig også en medvirkende årsag til misbrugsproblemer blandt mennesker med udviklingshæmning. Mange, der bor i egen bolig, er ensomme, og er aldrig rigtigt blevet en del af det 'normale samfund'. Nogle af dem opsøger derfor forskellige alkoholmiljøer for at dulme ensomheden.

Mennesker med udviklingshæmning har ret til at bestemme over eget liv. Selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme, uanset om man har nedsat psykisk funktionsevne eller ej. Udgangspunktet er således beskyttelse af den personlige frihed.

Lovmæssigt fremgår den personlige frihed af grundlovens § 71.

Pædagoger er livshjælpere og dialogpartnere, som har til opgave at motivere og vejlede mennesker med udviklingshæmning, men det er i sidste ende en personlig beslutning, hvordan man vil leve sit liv.

• Misbrug uden behandling - udviklingshæmmede og misbrug, Jonna Andersen & Thomas Gruber, 2001. 
• Udviklingshæmning og problematisk forbrug af rusmidler, Screeningsrapport 2022, Social- og Boligstyrelsen og Metodecentret