Udover et godt samarbejde er det også vigtigt, at det faglige personale kender til de vanskeligheder og den ulighed, der ofte er for menneskers adgang til sundhedsfremmende indsatser.
Det betyder, at der skal være opmærksomhed på alternative måder og steder at foretage lægebesøg mv. Ligeværdig omsorg og pleje opnås, hvis alle ikke bliver mødt på samme måde, men med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.
Endelig er det afgørende, at det faglige personale har kompetencer til at samarbejde med den enkelte person med udviklingshæmning og tager udgangspunkt i den enkeltes egne ressourcer, mål og ønsker i de konkrete sundhedsfremmende indsatser.
Væsentlige barrierer for lighed i sundhed for mennesker med udviklingshæmning er relateret til koordinerings- og samarbejdsvanskeligheder mellem læger og personalet på bostederne.
Det kan dreje sig om:
- Manglende telefonisk/elektronisk tilgængelighed.
- Manglende forventningsafstemning omkring, hvilke sundhedsfaglige kompetencer der er til stede på botilbuddene.
- Manglende dokumentation fra lægerne, så personalet ikke kan følge behandlingsanvisninger.
Vigtigt med godt kendskab til hinandens områder
For at yde en rettidig og korrekt indsats er det derfor nødvendigt, at sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere, men også socialområdet og sundhedssektoren, har et godt kendskab til hinandens ansvar og kompetencer og forskellig lovgivning, der rammesætter deres arbejde.
Når der er kendskab til det, der regulerer indsatsen på de forskellige områder - og dermed de indsatser, der gøres - kan der foretages en klar forventningsafstemning.
Det faglige personale skal systematisk følge helbredstilstanden hos et menneske med udviklingshæmning og give støtte til at kontakte lægen i tide samt hjælpe med at formidle sygehistorien til lægen. Personalets formidling er afgørende for en undersøgelse hos lægen, da viden om symptomudvikling og sygehistorie ofte vil være nødvendig for at stille en evt. diagnose.
Ofte har den praktiserende læge ikke tilstrækkelig viden om evt. handicapspecifikke problemstillinger, hvilket kan betyde, at nogle sundhedsproblemer ikke bliver opdaget, medmindre det faglige personale kan formidle den nødvendige viden.
Det faglige personale skal desuden have en grundlæggende viden om, hvordan udviklingshæmning generelt og individuelt påvirker den enkeltes evne til at leve sundt. Derudover skal de have tilstrækkelig viden og kompetence til at støtte den enkelte i en sund livsførelse gennem forenklet og tydelig information om bl.a. kost og motion.
Når det faglige personale skal støtte personer med udviklingshæmning i sund livsførelse, herunder også i kontakten til egen læge og andre sundhedsfaglige eksperter, er det af stor betydning, at de kender og kan benytte alternative og kompletterende kommunikationsformer som hjælpemiddel i dialogen med den enkelte person med udviklingshæmning,
En alternativ og kompletterende metode kunne være ”ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation”.
Om Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK)