Begreberne risiko- og beskyttelsesfaktorer beskriver forhold, som har betydning for, om mennesker med udviklingshæmning har en god fysisk sundhedstilstand, og om sundhedstilstanden fører til oplevelsen af daglig trivsel og generel livskvalitet.
På samme måde beskriver risiko- og beskyttelsesfaktorer forhold, som har betydning for, om mennesker med udviklingshæmning har samme adgang til det primære (fx den praktiserende læge) og sekundære sundhedsvæsen som den øvrige befolkning.
Risikofaktorerne relateres til de barrierer, der kan medføre, at mennesker med udviklingshæmning har en usund livsførelse, og at sygdomme mv. ikke opdages, afhjælpes eller behandles.
Den voksne med udviklingshæmnings egne ressourcer udgør en beskyttelsesfaktor ift. sund livsførelse. Mennesker med udviklingshæmning er dog i høj grad afhængige af, at omgivelserne - herunder især det faglige personale - yder den rette indsats ift. at understøtte, at borgernes egne ressourcer bringes i spil, og sikrer de nødvendige sundhedsfremmende tiltag.
Derfor skal de faktorer, der virker beskyttende eller udgør en risiko for sundheden hos mennesker med udviklingshæmning, især findes i omgivelserne.