Hvis rehabiliteringsforløbet er koordineret allerede inden udskrivning, viser erfaringer, at de ramte bliver mere selvhjulpne, fordi de kan bruge kræfterne på at træne i stedet for at forsøge selv at holde overblik.
Menneskeligt og økonomisk er der derfor store fordele ved, at kommunen påtager sig at samordne træning og bevillinger til rehabiliteringen både indholds- og tidsmæssigt i den enkelte hjerneskadesag.
Behovet for koordinering af rehabiliteringsindsatsen kan imødekommes ved, at indsatserne tilrettelægges og koordineres af en hjerneskadekoordinatorfunktion. I mange kommuner er denne oprettet.
En hjerneskadekoordinatorfunktion varetager typisk opgaver i forhold til den ramte, men også i forhold til intern og ekstern koordinering.
Koordineringsopgaver i forhold til den ramte kan handle om at:
- Sikre, at den ramte og dennes pårørende har én kommunal tovholder/kontaktperson.
- Sikre samarbejdet i teamet omkring den ramte.
- Sikre fælles målsætning mellem den ramte og de fagprofessionelle.
- Udarbejde en plan for rehabiliteringsindsatsen.
- Vurdere og justere behovet for de enkelte faggruppers indsatser løbende.
- Sikre visitation og bevilling til aftalte indsatser.
- Formidle kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet eller specialiserede hjerneskadetilbud.
- Støtte personen i forhold til egenomsorg.
- Sikre kontakt til behandlingsansvarlig i sygehus og/eller almen praksis.