Skjulte følger af hjerneskade

Hvordan viser problemerne sig

• Bliver hurtig træt, både fysisk og mentalt.
• Har lille udholdenhed.
• Mislykkes med opgaver, som ellers mestrer.

Gode råd

• Støt personen i at tilpasse aktiviteter og forventninger til den reelle formåen både på dags- og ugebasis.
• Sørg for hyppige pauser i et aktivitetsforløb og i løbet af dagen.
• Brug eventuelt ugeskema.

Hvordan viser problemerne sig

• Glemmer aftaler og navne.
• Har svært ved at modtage og huske instruktion.
• Har vanskeligt ved selv at tage initiativ til en handling.
• Har problemer med at fastholde en besked og udføre en handling, fx. når en støttende person ikke er til stede.

Gode råd

• Brug kalender (evt. elektronisk), dagbog, kommunikationsark eller ugeskema.
• Indfør og fasthold faste rutiner både på dags- og ugebasis.
• Sørg for, at alle hjælpere kender og bruger rutinerne.
• Prøv at fastholde personens opmærksomhed, og kontroller forståelsen af fx en besked.

Hvordan viser problemerne sig

• Taber tråden
• Kan ikke samle sig om en opgave
• Rastløs
• De læste ting fæstner sig ikke
• Afledes let.

Gode råd 

• Hold mange små pauser
• Sørg for ro og afskærm forstyrrende forhold
• Undgå myldretid
• Vigtige samtaler er bedst på tomandshånd.

Det kan fx være problemer med overblik, struktur, rækkefølge.

Hvordan viser de sig

• Kan ikke overskue et forløb, fx en bestemt handling eller en dags aktiviteter.
• Har problemer med at strukturere handlinger.
• Har intentioner om at udføre en handling, men har ikke overblik over, hvor der skal sættes i gang.

Gode råd

• Giv støtte til planlægning og prioritering
• Vær opmærksom på træthed og det øgede tidsforbrug
• Brug kalenderen
• Gør én ting ad gangen.

Det kan fx være problemer med at håndtere redskaber og med planlægning af aktiviteter.

Hvordan viser de sig

• Har problemer med at udføre almindelige hensigtsmæssige bevægelser og håndtere redskaber i forbindelse med hygiejne, madlavning m.m.
• Har svært ved at komme i gang med fx at tage tøj på.
• Har problemer med at standse en bevægelse eller med at skifte fra én handling til en anden.
• Bruger redskaber uhensigtsmæssigt.

Gode råd

• Sørg for at forenkle omgivelserne, så der er mindst muligt at tage fejl af.
• Tal i korte sætninger ved at sige ét budskab ad gangen og brug et klart ordvalg.
• Del handlinger op trin-for-trin.
• Sørg for at indøve faste rutiner.
• Læg ting frem i rigtig rækkefølge, fx tøj.

Det kan fx væreproblemer med føle- og lugtesans, genkendelse via sanserne og fortolkning af sanseudtryk.

Hvordan viser de sig

• Kan ikke mærke forskel på varmt og koldt.
• Har problemer med at holde styr på lemmernes orientering, når synet ikke bruges, fx kan det være svært at gå på en trappe i mørk belysning, hvor man er afhængig af at kunne fornemme sin krop.
• Kan ikke genkende lyde, fx. af kogende vand eller dørklokke.
• Har problemer med at genkende ting via synet.

Gode råd

• Undgå situationer, der kan være farlige.
• Prøv at finde andre handlemønstre eller hjælpemidler.
• Prøv at gøre personen opmærksom på at bruge andre sanser end den, der er skadet, fx ved at mærke vandets temperatur med den anden hånd.

Det kan fx være problemer med at orientere sig i tid, rum og sted.

Hvordan viser de sig

• Kan ikke mærke forskel på varmt og koldt.
• Har problemer med at holde styr på lemmernes orientering, når synet ikke bruges, fx kan det være svært at gå på en trappe i mørk belysning, hvor man er afhængig af at kunne fornemme sin krop.
• Kan ikke genkende lyde, fx af kogende vand eller dørklokke.
• Har problemer med at genkende ting via synet.

Gode råd

• Undgå situationer, der kan være farlige.
• Prøv at finde andre handlemønstre eller hjælpemidler.
• Prøv at gøre personen opmærksom på at bruge andre sanser end den, der er skadet, fx ved at mærke vandets temperatur med den anden hånd.

Det kan fx være følelsesmæssige ændringer, ændret social adfærd, manglende sygdomsindsigt, manglende realitetssans.

Hvordan viser problemerne sig

• Har svært ved at vurdere egen formåen, fx overvurderer egne muligheder og ressourcer eller benægter vanskeligheder.
• Virker euforisk.
• Virker ligeglad, apatisk.
• Virker depressiv eller angst.
• Har ukontrollerede gråd- eller latteranfald.
• Siger eller gør ting, der af andre opleves som stødende eller socialt uacceptable.
• Virker følelsesmæssig forfladiget.

Gode råd 

• Prøv at fastholde realiteterne over for personen.
• Prøv at vær følelsesmæssig neutral.
• Lyt til personen.
• Vær opmærksom på, at ændringer af personligheden skyldes hjerneskaden. Det er ikke udtryk for “ond vilje”.
• Prøv at få aflastning både fysisk og psykisk.
• Søg om nødvendigt professionel hjælp eller supervision.

Hvordan viser de sig

• Har manglende seksuel lyst.
• Har øget seksuel drift og manglende hæmninger.

Gode råd

• Hold det ikke skjult. Vær åben og søg eventuelt hjælp.
• Vær opmærksom på risikoadfærd.

Hvordan viser sprogvanskeligheder sig

• Har problemer med at udtrykke sig i tale og/eller skrift.
• Har problemer med at forstå.
• Har problemer med at læse.
• Har problemer med at skrive.
• Har problemer med at regne.

Gode råd

• Brug korte sætninger.
• Vis, at du har tid til at lytte.
• Få og giv tilbagemelding på, om noget er forstået - eventuelt ved at omformulere det sagte.
• Brug kropssprog og mimik, det fremmer forståelsen.
• Brug eventuelt alternative kommunikationsformer, fx ved at tegne og skrive.

Hvordan viser kommunikationsproblemer sig 

• Har svært ved at forstå abstrakt sprog, ironi, billedsprog, humor.
• Har svært ved at forstå og tolke andres mimik og kropssprog..
• Mangler mimik og kropssprog.
• Har en monoton stemmeføring og langsomt eller hurtigt taletempo.
• Taler længe og meget, gentager sig selv.

Gode råd 

• Vær konkret, undgå abstrakt sprog, billedsprog m.v.
• Tal klart og tydeligt.
• Udtryk følelser i ord og ikke i kropssprog.
• Aftal evt. et signal, fx en håndbevægelse, der markerer, at personen taler for meget.