Det er en forudsætning, at rehabiliteringsforløbet bliver baseret på en systematisk og individuel udredning af personens samlede funktionsevne. Det er for, at den efterfølgende visitation til indsatser og tilbud kan ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkeltes behov. Udredningen er grundlaget for de fælles beslutninger om, hvordan rehabiliteringsindsatsen skal tilrettelægges og målrettes den enkelte person, både i forhold til timing, indhold og intensitet.
Mange mennesker med erhvervet hjerneskade opnår god funktionsevne i løbet af et rehabiliteringsforløb. Der er dog nogle personer, hvis følger af hjerneskaden er så alvorlige, at de fremover vil være afhængige af andres hjælp til mange aktiviteter. De har behov for en vedvarende indsats i form af daglig pleje, behandling af komplikationer, vedligeholdelse af funktioner og kan have brug for personlig assistance i alle vågne timer.
Faser i rehabiliteringsforløbet
Indsatsen i forbindelse med erhvervet hjerneskade inddeles i 4 faser:
- Fase I er den akutte behandling
- Fase II er rehabilitering under indlæggelse
- Fase III er rehabilitering efter udskrivelse
- Fase IV er den fortsat udviklende fase.
Kommunen har både myndigheds- og leverandøransvaret for rehabiliteringsindsatserne efter udskrivelse fra hospitalet. Det er også kommunen, som visiterer til indsatserne efter udskrivelse. Koordinering og samarbejde mellem hospitalet og kommunen er afgørende. En hjerneskadekoordinator kan tilrettelægge og koordinere samarbejdet i kommunalt regi.
Kommunens opgaver
Kommunen har opgaver i alle 4 faser, dog i varierende grad. Under indlæggelse (fase I og II) er kommunens hovedopgave at afhjælpe akutte problemer af social karakter.
Efter udskrivelse (fase III og IV) iværksætter kommunen indsatser i forhold til genoptræning og kompensation. Forskellige aktører yder indsatserne gennem en række forskellige lovgivninger. Indsatser bevilliget efter serviceloven udgør ofte kun en del af det samlede rehabiliteringsforløb.
På børne- og ungeområdet kan der foruden serviceloven være indsatser forankret i sundhedsloven, folkeskoleloven og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. På voksenområdet kan der for eksempel være tale om bevillinger på baggrund af sundhedsloven, lov om specialundervisning for voksne og beskæftigelseslovgivningen.
I starten af rehabiliteringsforløbet er indsatsen ofte rettet mod kroppens funktioner og basale daglige færdigheder, såsom spisning, personlig hygiejne, toiletbesøg og mobilitet. Men fokus ændres gradvist til at rette sig mod træning af mere komplekse aktiviteter og social deltagelse, fx mestring af dagligdagen, deltagelse i fritidsaktiviteter og tilbagevenden til arbejdsmarkedet/tilbagevenden til skole, daginstitution og kammerater.
Lovgivning
Mange offentlige og private institutioner, instanser og organisationer kan være til hjælp for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. De områder, som man i et rehabiliteringsforløb ofte møder, er sundheds-, social- samt undervisnings- og/eller beskæftigelsesområdet.
Den meget klare opdeling af lovområderne er ikke nødvendigvis så skarpt afgrænset i praksis. Indsatserne fra de forskellige områder kan være forankret i eksempelvis ét eller to tilbud. Fx kan et specialiseret tilbud på socialområdet varetage indsatser på tværs af sundheds-, social og beskæftigelsesområdet, og et specialskoletilbud kan også varetage sundhedsfaglige indsatser i form af træning ved ergo- og fysioterapeut