Beskæftigelse

Vejledning af arbejdspladsen, neuropsykologisk specialtræning og kompenserende støtteordninger til den ramte kan hjælpe mange borgere tilbage til arbejdsmarkedet trods hjerneskade.

Mange personer med hjerneskade ønsker at komme tilbage i arbejde, og en stor del af dem har gode chancer, hvis de får fysisk såvel som kognitiv specialgenoptræning.

Ofte er det nødvendigt først at foretage en grundig afklaring af den ramtes ændrede forudsætninger og kompetencer, herunder evt. en neuropsykologisk vurdering, for at en arbejdsprøvning kan give et realistisk billede af den ramtes arbejdsmuligheder.

Resultatet af vurderingen vil vise, hvilken type arbejde og hvilke støtteforanstaltninger der kan være nødvendige for at få den ramte i ordinært arbejde igen med succes.

En neuropsykologisk udredning kan give grundlag for at vurdere borgerens chance for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Brug en tjekliste til at få stillet de rigtige spørgsmål for at vurdere, om borgeren kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Eksempelvis skal borgeren måske kun arbejde nogle få timer om dagen på grund af den særlige træthed, som mange hjerneskaderamte oplever. For nogle er trætheden især markant i starten. For andre fortsætter trætheden.

Tjekliste til vurdering af, om borgeren kan komme tilbage til arbejdsmarkedet

En række problemstillinger skal overvejes, før den ramte kommer i arbejdsprøvning på en virksomhed. Ledere og medarbejdere skal informeres grundigt og gentagne gange om den ramtes handicap. Desuden skal ledere vejledes i at tilrettelægge arbejdet, så den ramte kan honorere forventningerne.

Vejledning om forskellige kompenserende ordninger
Kontakt Cabi for råd om de forskellige kompenserende ordninger for mennesker med handicap, såsom personlig assistance, mentorordninger (supervisor) og flere andre ordninger.

Cabi er et videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet.

Besøg Cabi

For en del hjerneskaderamte vil et dagtilbud eller beskyttet arbejde være mere realistisk end at vende tilbage til ordinært arbejde, og det vil samtidig kunne give en meningsfyldt hverdag.

Mange kommuner har i dag tilrettelagt dagtilbud til netop borgere med hjerneskade, som ikke magter et ordinært arbejde.

Fire ud af fem af borgere med erhvervet hjerneskade (83 %) bevarede tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fleksjob, skånejob eller frivilligt arbejde, efter at de havde deltaget i et intensivt neuropsykologisk genoptræningsforløb. Det viser en ph.d.-afhandling fra 2006, udarbejdet af Henriette Svendsen.

De ramte var stadig i arbejde 12-17 år efter genoptræningen. I kontrolgruppen havde kun 54 % af deltagerne bevaret deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hent Henriette Svendsens ph.d.-afhandling her.

Læs kortere introduktion til hendes forskningsresultater i artiklen: "Genoptræning virker også på langt sigt, Fokus nr 2, 2008. (download hele bladet og find artiklen side 14). (internt link - laves senere)

Det kan være en god ide at kortlægge, hvilke medarbejdere der skal have neurofaglig viden i kommunen. Eksempelvis er det vigtig, at hjemmehjælpere, hjemmevejledere, jobkonsulenter og andre medarbejdere, der er i kontakt med eller skal støtte hjerneskaderamte, har den nødvendige neurofaglige indsigt og forståelse for de synlige, såvel som usynlige og skjulte følger af skaden hos hjerneskaderamte.

Er Ib fx doven, eller er han initiativ-svækket? Der er stor forskel på de strategier, man vælger over for en borger, der er doven og borger, der på grund af sin sygdom har svært ved at tage sig sammen.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
S: Fuldmægtig