Hverdagsliv

Mange borgere med hjerneskade har brug for at lære nye strategier til at kunne klare hverdagen, fx til at skabe struktur og overblik over hverdagens gøremål.

Hjerneskaderamte kan fejlagtigt blive opfattet som dovne, initiativløse eller sløsede, fordi de fx ikke overholder aftaler. Men ofte er årsagen, at den ramte borger er skadet i hjernens pandelapper, hvilket kan give problemer med overblik og initiativ.

Hjemmepleje eller socialpædagogisk støtte

Udredningen vil vise, om borgeren har behov for hjemmepleje og/eller socialpædagogisk støtte - også kaldet hjemmevejledning. Begge ydelser bevilges på baggrund af en konkret individuel vurdering af behovet.

Borgeren kan have behov for hjælp til at udvikle færdigheder, til at vedligeholde færdigheder og til at kompensere for manglende færdigheder.

Socialpædagogisk støtte og hjemmehjælp bevilges uafhængig af den hjerneskaderamtes boligform, hvad enten vedkommende bor i handicapboliger, på plejehjem eller i eget hjem.

Det er svært at vurdere hjerneskadedes behov for støtte i hverdagen, hvis ikke der foreligger en udredning, der også omfatter de skjulte handicap.

Hvis de kognitive følger ikke fremgår af genoptræningsplanen, kan en kognitiv udredning - foretaget af en fagperson med neurofaglig viden, fx en neuropsykolog, autoriseret af Selskabet Danske Neuropsykologer - belyse skadens konsekvenser for borgerens kognitive og fysiske evner til at klare sig i hverdagen.

De to brugerorganisationer på hjerneskadeområdet har socialrådgivere, der kan hjælpe brugerorganisationernes medlemmer og kommunale sagsbehandlere med at finde de rette paragraffer til hjerneskaderamte borgeres rehabilitering.

Hjernesagen 

Hjerneskadeforeningen

Det kan være en god idé at kortlægge, hvilke medarbejdere der skal have neurofaglig viden i kommunen. Eksempelvis er det vigtig, at hjemmehjælpere, hjemmevejledere, jobkonsulenter og andre medarbejdere, der er i kontakt med eller skal støtte hjerneskaderamte, har den nødvendige neurofaglige indsigt og forståelse for de synlige såvel som skjulte følger af skaden hos hjerneskaderamte.

Er Ib fx doven, eller er han initiativ-svækket? Der er kæmpe forskel på de strategier, man vælger over for en person, som er doven og en person, der på grund af sin sygdom, har svært ved at tage sig sammen.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
S: Fuldmægtig

Mere viden

Håndbogen i neuropægagogik giver dig, der arbejder med senhjerneskade, viden og værktøjer til at kunne håndtere de situationer, som opstår undervejs i rehabiliteringsprocessen.
Find håndbogen her.