Uddannelse med ADHD

Det kan være svært at gennemføre en uddannelse, når man har ADHD. Stigende forventninger til både det faglige, det sociale og det praktiske vil, for nogle unge med ADHD, være svære at leve op til uden støtte.

På en uddannelse bliver unge mødt af stigende krav og forventninger, bl.a. i forhold til fordybelse, overblik og selvstændighed. Det kan være udfordrende, for unge med ADHD, at leve op til disse krav.

Mange unge med ADHD gennemfører ikke hverken ungdomsuddannelser eller videre uddannelse, og en del vil bruge mange forsøg og have brug for støtte til at lykkedes. Fx kan vanskeligheder med adfærd og koncentration skabe øget risiko for eksklusion fra faglige og sociale fællesskaber, ligesom impulsivitet og utålmodighed kan udfordre relationer til både undervisere og medstuderende.

Samtidig er perioden som ung og ung voksen, hvor de fleste typisk tager deres uddannelse, kendetegnet ved generel øget selvstændighed og ansvar, som også kan byde på mange fristelser og risikofyldte valg i forhold til ens livssituation.

Læs mere om overgangen fra ung til voksen med ADHD

På ungdomsuddannelserne skal den unge indgå i et mere løst struktureret læringsmiljø, end i folkeskolen, og de unge bliver her mødt af større krav og forventninger om fx selv at skulle tage ansvar, initiativ og selvstændigt at kunne indgå i læringssammenhænge og opgaveløsning.

Den mindre grad af struktur og forudsigelighed kan være en udfordring for mange unge med ADHD. Unge med ADHD har derfor ofte brug for både faglig og praktisk støtte til at gennemføre et uddannelsesforløb.

Mange unge med ADHD kan have gavn af at få forskellige former for støtte på deres ungdomsuddannelse – uanset om det er en ordinær ungdomsuddannelse eller FGU (Forberedende Grunduddannelse).

Læs mere om SPS-støtte på www.uvm.dk 

Indsatser på ungdomsuddannelsen

Unge med ADHD’s læring, udvikling og trivsel er påvirket af de læringskontekster og fællesskaber, som de er en del af. I hverdagen på uddannelsen er det derfor vigtigt, at de fagprofessionelle opsporer mistrivsel og igangsætter individuelt tilpassede indsatser og metoder, der kan understøtte den unges deltagelse.

Afhængig af den unges ressourcer, funktionsniveau og støttebehov vil indsatsen kunne variere i intensitet, form og varighed. Den kan spænde fra specialpædagogiske tilpasninger i miljøet omkring hele ungefællesskabet til helhedsorienterede individuelle indsatser, der er igangsat samtidigt på tværs af uddannelses- og socialområdet.

Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen

Læs om, hvordan man generelt kan understøtte børn og unge med ADHD's trivsel og udvikling i anbefalinger om god kvalitet i indsatsen for børn og unge med autisme og/eller ADHD.

Anbefalingerne sætter både fokus på organisering og samarbejde omkring børnene og de unge og på opmærksomheder i den direkte indsats for målgruppen.

Læs anbefalingerne for god kvalitet i indsatsen 

Den nationale ADHD-handleplan

Læs om eksempler på forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, der er målrettet skolen

Styrket overgang til ungdomsuddannelse for unge med handicap

Social- og Boligstyrelsen er, sammen med udvalgte kommuner, i gang med at udvikle en indsats, der kan støtte unge med handicap i at starte på og gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Læs vidensafdækningen om overgange ifm. ungdomsuddannelser for unge med handicap

Øvrige indsatser og redskaber

Flere aktører på området, som fx Center for ADHD, Videnscenter om handicap og ADHD-foreningen, har viden eller materialer, hvor man også kan finde viden om og inspiration til, hvordan forældre og fagprofessionelle kan understøtte børn og unges deltagelse i sociale og faglige fællesskaber.

Der kan fx findes inspiration til, hvordan man kan arbejde med at tilpasse omgivelserne, så de matcher barnets forudsætninger.

Der findes også indsatser, praksisnære råd og redskaber, der understøtter, at barnet eller den unge udvikler sine sociale færdigheder, så deres forudsætninger for at deltage i og mestre hverdagslivet øges.

Mange unge og unge voksne med ADHD har haft en svær skolegang. Deres vanskeligheder og skoleerfaringer kan påvirke deres videre uddannelsesforløb.

En del lykkes ikke med at tage en uddannelse, hvilket har naturlige konsekvenser for deres muligheder på arbejdsmarkedet samt personlige og samfundsmæssige konsekvenser. 

Der er kun ganske få begrænsninger for, hvad man som ung eller ung voksen med ADHD kan uddanne sig til, men der kan være forskel på, hvor fleksible og tilpasningsbare uddannelse og undervisere er i forhold til at imødekomme studerende med ADHD’s behov, ligesom der er variation i, hvad uddannelsen tilbyder, fx i forhold til at få den sociale side af studielivet til at fungere.

Ud over indholdet af selve studiet kan det være relevant at undersøge og overveje ting, som fx hvor store krav studiet stiller til den studerendes evne til at strukturere og planlægge sin indsats, hvor stor vægt studiet lægger på gruppearbejde, eller hvordan studiet arbejder med at støtte de studerende socialt og fagligt.

Motivation til uddannelse

Det er vigtigt at lytte til og være nysgerrig på den unges ønsker og drømme for en videregående uddannelse, så mennesker med ADHD er motiveret af både indholdet undervejs og af perspektiverne for deres arbejdsliv fremadrettet.

Det kan være svært at finde motivation i et mål, der er mange år fremme i tiden, hvis man har svært ved at overskue, forstå og planlægge vejen derhen. Her er det væsentligt at vejlede og støtte planlægningen af studielivet, både på det overordnede niveau og helt nede i, hvordan hverdagen som studerende kan se ud.

For mange unge med ADHD kan det være en god idé at arbejde med at opstille delmål og fejre milepæle undervejs.

Trivsel på studiet

Mennesker med ADHD kan trives dårligt på deres studie, hvis rammerne ikke tager hensyn til deres vanskeligheder, eller der stilles for høje krav til deres sociale kompetencer og eksekutive funktioner. Det vil ofte enten betyde, at de falder fra studiet, eller det kan få konsekvenser for deres mentale helbred.

På mange uddannelser fylder det sociale med medstuderende meget. Det er særligt tilfældet på uddannelser med meget holdundervisning og gruppearbejde, men det sociale er også en del af identiteten som studerende.

Det er derfor ofte nødvendigt at tilpasse uddannelsesforløbet til de individuelle behov og ressourcer og støtte den unge eller den unge voksne i at få hverdagen som studerende til at hænge sammen, hvor der både er fokus på det faglige og det sociale på uddannelsen.

Der findes forskellige muligheder for støtte under uddannelsen for mennesker med ADHD, som fx SPS-støtte. Målet er at lette et uddannelsesforløb, der kan være mere krævende for dem, end for andre, på grund af de vanskeligheder, der er kendetegnende ved ADHD.

Hvad der er af muligheder, vil afhænge af uddannelsesstedet, og det er godt at undersøge mulighederne fra start, så man ved, hvad man kan opsøge hjælp til, hvis behovet opstår.

Læs mere om SPS-støtte på www.uvm.dk

Fra uddannelse til arbejdsliv

Når man som ung voksen med ADHD står med sit eksamensbevis, skal man til at foretage ét af livets store skift, hvor man skal omstille sig fra at være studerende til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Dette skift kan være præget af store ændringer i hele livssituationen, hvor man måske skal flytte ud af studiebolig, søge job som færdiguddannet, håndtere ændringer i ens sociale netværk og påtage sig en ny rolle som medarbejder på en arbejdsplads.

I denne periode er netværket omkring den unge voksne med ADHD vigtigt, og der kan være brug for særlig opmærksomhed fra kontaktpersoner, vejledere og andre, som kan være med til at støtte op om en tryg overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.

Læs mere om overgangen fra ungeliv til voksenliv

Kontakt

Susanne Ploug-Sørensen
S: Specialkonsulent