ADHD og andre samtidige vanskeligheder

Mennesker med ADHD har ofte andre vanskeligheder sammen med deres ADHD. Det kan både være forskellige andre diagnosticerede udfordringer eller følgevirkninger af ADHD i form af sociale udfordringer.

ADHD optræder forholdsvis sjældent isoleret. De fleste mennesker med ADHD har også andre vanskeligheder samtidig med deres ADHD. Det kan både være i form af en eller flere samtidige diagnoser og/eller i form af andre socialfaglige problematikker, som påvirker deres liv.

Nogle vanskeligheder kan hænge tæt sammen med ADHD og andre vil være mere adskilte.

De forskellige udfordringer vil ofte indvirke på hinanden og kan eventuelt forværre kernesymptomerne for ADHD, så de udgør en større belastning, end hvis ADHD symptomerne stod alene.

Men uanset deres karakter og indbyrdes påvirkning, giver flere samtidige udfordringer mere komplekse forløb og vil med al sandsynlighed udgøre en højere belastning både for den enkelte, for familien og for netværket. Det er derfor vigtigt at have det samlede udfordringsbillede for øje, når man vurderer støttebehov og tilrettelægger indsatser til mennesker med ADHD, som har andre samtidige vanskeligheder.

Når en person har flere diagnosticerede udfordringer på samme tid, kaldes det "komorbiditet".

Diagnosernes symptomer kan spille mere eller mindre direkte sammen. Således vil der typisk være større gensidig påvirkning mellem udfordringer forbundet med fx ADHD og autisme end med fx ADHD og tics.

Mange mennesker med ADHD har komorbiditet med tilstande som fx autisme, angst, depression, indlæringsvanskeligheder og søvnforstyrrelser. Komorbiditet kan gøre diagnosticering og behandling mere kompleks, da symptomer kan forveksles eller indvirke på hinanden. Men komorbiditet vil også have indflydelse på det samlede funktionsniveau og dermed på den enkeltes behov for støtte.

De mest almindelige samtidige diagnoser

Børn med ADHD oplever ofte komorbiditet med adfærdsmæssige problemer, autisme, indlæringsvanskeligheder, angst og søvnforstyrrelser. Disse tilstande kan have betydelig indvirkning på børns daglige funktion og skolepræstationer, ligesom de med stor sandsynlighed kan påvirke både, hvordan ADHD kommer til udtryk, og hvordan barnet mestrer sin ADHD.

Unge og voksne med ADHD oplever ofte komorbiditet med angst, depression, autisme, søvnforstyrrelser og stress. Dette gælder i særlig grad for dem som enten ikke er udredt eller som er udredt i voksenalderen.

De udfordringer, som disse tilstande medfører, kan påvirke unge og voksne med ADHD på uddannelse eller arbejdsplads, i sociale interaktioner og i deres generelle livskvalitet.

Ligesom hos børnene vil disse tilstande med stor sandsynlighed påvirke både, hvordan ADHD kommer til udtryk, og hvordan den unge eller den voksne kan mestre sin ADHD.

Mennesker med ADHD er i forhøjet risiko i forhold til en række sociale udfordringer. Nogle af disse er af socioøkonomisk karakter og andre er mere direkte forbundet med nogle af ADHD kernesymptomerne.

Men mennesker med ADHD vil ofte underpræstere i forhold til deres intellektuelle evner og de er overrepræsenteret i statistikker for risikoadfærd, som fx kriminalitet, misbrug og tidlige graviditeter.

Socioøkonomiske forhold

Mennesker med ADHD har som gruppe den samme intellektuelle profil, som den generelle befolkning. Men grundet udfordringer med fx uddannelse er de ofte mindre uddannede end deres intellektuelle formåen tilsiger og de underpræsterer således i forhold til fx job og lønniveau.

Der findes mennesker med ADHD i alle sociale lag. Mange personer har ADHD har velfungerende liv med uddannelse, job og familie, hvor de med mestring og fordelagtige kontekstuelle forhold har tilrettelagt et liv, hvor de kan håndtere ADHD symptomerne og eventuelt vende dem til styrker.

Det kan fx være gennem stærk netværksstøtte, valg af et erhverv der passer til deres styrker og gode relationer.

Det generelle billede for mange mennesker med ADHD er dog, at kernesymptomernes påvirkning af deres hverdag har negativ betydning for deres generelle livsvilkår og sociale udsathed. Det kan være i form af frafald fra uddannelse, usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, og mangel på mere overordnet plan for, hvordan tingene skal ændre sig.

Risikoadfærd

Risikoadfærd refererer til adfærd eller valg, der øger risikoen for negative konsekvenser eller skade, enten fysisk, psykisk eller socialt. Disse handlinger udføres ofte uden tilstrækkelig overvejelse af konsekvenserne eller risikoen forbundet med dem.

Risikoadfærd er ikke direkte koblet til ADHD, men hvis en persons ADHD fx kommer til udtryk ved, at personen er meget impulsstyret, så kan dette have betydning for ens risikovillighed og evne til at gennemskue konsekvenser af handlinger.

Dette kan føre til en villighed til at tage chancer, som de fleste andre vil anse som uhensigtsmæssige eller farlige. Og det kommer også til udtryk ved at en del mennesker med ADHD har svært ved at styre og holde overblik på fx deres økonomi og forbrug i dagligdagen.

Nogle eksempler på risikoadfærd inkluderer:

  • Impulsivitet: Handlinger udført uden at tænke på konsekvenserne, ofte med umiddelbart tilfredsstillelse som det primære mål.
  • Sensationssøgen: Aktiviteter, der involverer at søge intens eller spændende stimulation for at håndtere rastløshed eller kedsomhed.
  • Stofmisbrug: Overdreven brug af stoffer eller alkohol. Særligt for mennesker med ubehandlet ADHD kan brug af rusmidler også hænge sammen med et forsøg på selvmedicinering.
  • Farlige aktiviteter: Deltagelse i aktiviteter med høj risiko for skader, såsom hurtig kørsel, ekstremsport eller risikabel seksuel adfærd, herunder risiko for tidlig graviditet.
  • Impulsivt forbrug: Uanset om det er penge, mad eller andre ressourcer, kan nogle have tendens til at forbruge uden plan eller overvejelse af konsekvenser for fx økonomi eller sundhed.

Læs mere om risikoadfærd for unge i artiklen om overgang fra ung til voksen

Mestring af risikoadfærd

Risikoadfærd ikke er en uundgåelig del af ADHD, men snarere en udfordring, der kan håndteres med behandling, øvelse og støtte. Ved at identificere og adressere underliggende årsager til risikoadfærd samt lære mestringsteknikker til fx impulsstyring og konsekvensvurdering, kan langt de fleste personer med ADHD således blive bedre til at håndtere og styre impulser mere hensigtsmæssigt.

For mennesker med ADHD, som mestrer en vis risikostyring, kan risikovilligheden også vendes til en ressource. I nogle jobs kan det fx være en fordel med en vis risikovillighed.

Mestringstræning

Social- og Boligstyrelsen har gennem en årrække arbejdet med et gruppebaseret mestringsforløb til unge og voksne med ADHD, kaldet Reasoning & Rehabilitation version 2 (R&R2-ADHD).

Du kan læse mere om indsatsen R&R2- ADHD, og om hvordan man kan få en dansk uddannelse i metoden. 

Reasoning & Rehabilitation (R&R2-ADHD)

Kontakt

Susanne Ploug-Sørensen
S: Specialkonsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.