Den unge vender sig i stigende grad mod jævnaldrende og vælger selv sine sociale relationer i form af både venskaber og kærlighedsrelationer.
For mange unge med ADHD kan det være svært at etablere, indgå i og vedligeholde sociale relationer med andre, og hvis det ikke lykkedes, kan det føre til en følelse af social isolation. Her kan nogle unge i deres ønske om at høre til, komme til ukritisk at søge efter og indgå i sociale fællesskaber, hvor de kan føle sig accepteret.
Derfor er det vigtigt med støtte til at opbygge, indgå i og fastholde et stærkt socialt netværk.
Risikoadfærd
Ungdomslivet er ofte præget af forskellige former for risikoadfærd. Det er i ungdomsårene, at de fleste gør deres første erfaringer med fx sex, rusmidler og bilkørsel, og det er her, at de unge typisk bevæger sig ud i nattelivet.
Til disse erfaringer knytter der sig ofte en gråzone af risikobetinget adfærd, hvor man bevæger sig på grænserne af, hvad der er lovligt og fornuftigt. Det kan være ubeskyttet sex, ulovlige rusmidler, kørsel under påvirkning og konflikter, der fører til vold eller andre typer af mindre lovovertrædelser.
Risikoadfærd har en social funktion, som giver den unge mulighed for at skabe nye kontakter eller fastholde de gamle. Den er relateret til de unges selvvalgte sociale relationer, snarere end til de familiemæssige forhold.
Risikoadfærd er i høj grad styret af evnen til at kontrollere impulser, til at kunne vurdere en situation, kalkulere med konsekvenser og til at skabe overblik, og derfor kan risikoadfærd være mere fremtrædende hos unge med ADHD, sammenlignet med andre unge.
Denne adfærd kan have store konsekvenser for både den unge selv og for omgivelserne. Det er derfor af stor betydning, at den unges netværk er aktivt ift. at være opmærksomme, opsøgende og støttende omkring netop håndtering af risikoadfærd.
Læs mere om risikoadfærd og andre samtidige udfordringer