Overgangen fra ung til voksen med ADHD

I takt med at man bliver ældre, er der en stigende forventning om, at man i højere grad tager ansvaret for eget liv på sig. Det kan blandt andet handle om økonomisk uafhængighed, hvor unge begynder at tage ansvar for deres egen økonomi ved fx at have et arbejde, betale regninger og håndtere eget budget.

Samtidig kommer ansvaret for egen bolig og sundhed, hvilket indebærer at træffe daglige beslutninger og tage vare på sig selv og sin hverdagskontekst.

Der følger også et øget ansvar med, når unge bliver myndige. Her bliver de i juridisk forstand betragtet som voksne og får tildelt en række rettigheder og et medfølgende ansvar. Eksempelvis får de valgret, de kan få kørekort, købe på afbetaling og selv afgøre, hvor de vil bo mv.

Selvbestemmelse

At blive myndig giver også mulighed for at den unge vælger ikke længere at involvere sine forældre i beslutninger og hverdagen. Som alle andre unge voksne har unge voksne med ADHD ofte et ønske om at begrænse forældrenes indblanding, uanset hvor velment, fornuftig og måske nødvendig den måtte være.

Unge med ADHD kan, som følge af deres vanskeligheder med fx at planlægge og forudse konsekvenserne af egne handlinger, være mindre modne, end deres jævnaldrende til at skulle varetage det ansvar, som omgivelserne stiller dem i udsigte.

De øgede krav kan gøre disse unge særligt sårbare, og det er derfor nødvendigt, at omgivelserne forholder sig aktivt til de udfordringer og problemstillinger, og støtter de unge til på sigt at kunne varetage det øgede ansvar.

Støtte til den unge

Det er afgørende, at de unge får mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de får en reel mulighed for at tage medansvar og øve indflydelse i deres eget liv. Dette kan være i form af vejledning, støttetimer eller konkret træning i at iværksætte og bruge konstruktive voksenrutiner i hverdagen.

Indsatsen vil altid skulle tage udgangspunkt i den ungens konkrete behov vil derfor kunne variere i omfang og tyngde også over tid.

På uddannelses- og karrierefronten sker der også betydelige skift i overgangen fra ung til voksen. Hvor det tidligere var familien og skolen, der primært skabte en ramme og traf beslutninger for barnet, får den unge nu det primære ansvar for sin egen udvikling og for at opsøge de muligheder, der er til rådighed samt at orientere sig i retningslinjer og procedurer i nye uddannelses- eller arbejdskontekster. 

Eksempelvis skal den unge vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, træffe beslutning om og gennemføre en videregående uddannelse og/eller søge et job.

Desuden er rammerne på en uddannelse eller en arbejdsplads ofte mere løst strukturerede og forventningen er samtidigt, at den unge selvstændigt og fleksibelt kan planlægge og tilrettelægge sin deltagelse med alt hvad det indebærer fra at finde frem til undervisningslokaler til at få tilmeldt sig til eksamen. Det kan gøre det svært, hvis man har vanskeligheder med fx overblik, koncentration og opmærksomhed.

Samtidig har mange unge med ADHD en række negative oplevelser med sig i bagagen fra skolesammenhænge, som påvirker deres lyst og motivation til at deltage i nye uddannelsessammenhænge.

Læs mere om uddannelse med ADHD

Læs mere om arbejdsliv med ADHD

Den unge vender sig i stigende grad mod jævnaldrende og vælger selv sine sociale relationer i form af både venskaber og kærlighedsrelationer.

For mange unge med ADHD kan det være svært at etablere, indgå i og vedligeholde sociale relationer med andre, og hvis det ikke lykkedes, kan det føre til en følelse af social isolation. Her kan nogle unge i deres ønske om at høre til, komme til ukritisk at søge efter og indgå i sociale fællesskaber, hvor de kan føle sig accepteret.

Derfor er det vigtigt med støtte til at opbygge, indgå i og fastholde et stærkt socialt netværk.

Risikoadfærd

Ungdomslivet er ofte præget af forskellige former for risikoadfærd. Det er i ungdomsårene, at de fleste gør deres første erfaringer med fx sex, rusmidler og bilkørsel, og det er her, at de unge typisk bevæger sig ud i nattelivet.

Til disse erfaringer knytter der sig ofte en gråzone af risikobetinget adfærd, hvor man bevæger sig på grænserne af, hvad der er lovligt og fornuftigt. Det kan være ubeskyttet sex, ulovlige rusmidler, kørsel under påvirkning og konflikter, der fører til vold eller andre typer af mindre lovovertrædelser.

Risikoadfærd har en social funktion, som giver den unge mulighed for at skabe nye kontakter eller fastholde de gamle. Den er relateret til de unges selvvalgte sociale relationer, snarere end til de familiemæssige forhold.

Risikoadfærd er i høj grad styret af evnen til at kontrollere impulser, til at kunne vurdere en situation, kalkulere med konsekvenser og til at skabe overblik, og derfor kan risikoadfærd være mere fremtrædende hos unge med ADHD, sammenlignet med andre unge.

Denne adfærd kan have store konsekvenser for både den unge selv og for omgivelserne. Det er derfor af stor betydning, at den unges netværk er aktivt ift. at være opmærksomme, opsøgende og støttende omkring netop håndtering af risikoadfærd.

Læs mere om risikoadfærd og andre samtidige udfordringer

Social- og Boligstyrelsen har udviklet et materiale med inspiration til, hvordan sagsbehandlere og andre fagprofessionelle i kommunen kan styrke overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Her findes blandt andet inspiration til tilrettelæggelse af det tværgående og helhedsorienterede samarbejde og en god dialog med den unge og dennes forældre.

Find materialet om overgange her

Videooplæg – inspiration til at styrke overgangen

Som inspiration til arbejdet med at styrke overgange fra ung til voksen er der udarbejdet fire videopræsentationer, som kan inspirere og bidrage med viden om:

1. Hovedpointerne fra Inspirationsmaterialet: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap (nævnt ovenfor).
2. Gennemgang af litteratur om overgang fra barn til voksen for unge med handicap, som er foretaget af Metodecentret.
3. Inspiration til arbejde med inddragelse af unge med handicap i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
4. VISOs erfaring og praksisnære perspektiver på overgangen til voksenlivet for unge med handicap.

Se de fire videopræsentationer