Vidensnotat

Vidensnotat fra den daværende Socialstyrelse præsenterer en kort oversigt over den aktuelle viden om sociale indsatser for mennesker med autisme.

Mennesker med autisme er en bred gruppe af mennesker med forskellige ressourcer og behov.

Målet med de sociale indsatser er at skabe de bedste udviklings- og livsbetingelser for mennesker med autisme. Målet er en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i individuelle ressourcer og behov for støtte. Indsatsen fokuserer på (pædagogisk/psykologisk) behandling, udvikling af sociale kompetencer, selvforståelse, hjælp til almindelige, daglige funktioner, forsørgelsesgrundlag, bolig, arbejde og uddannelse.

Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Ideen med vidensnotatet er derfor at give kommunerne bedre muligheder for at træffe beslutninger om indsatser til mennesker med autisme på et informeret og velkvalificeret grundlag.

Vidensnotatet om mennesker med autisme er baseret på et udvalg af den aktuelt tilgængelige og forskningsbaserede viden og indgår i en række af vidensnotater fra Social- og Boligstyrelsen om målgrupperne for den kommunale indsats. Vidensnotatet er fra 2014.

Vidensnotat om mennesker med autisme på sbst.dk

Kontakt

Dorthe Bevensee
S: Specialkonsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.