Roller og fælles ansvar ved skolefravær

Når man som lærer, pædagog og sagsbehandler er bekymret for trivslen i skolen hos et barn med autisme, er det vigtigt at inddrage forældrene så tidligt som muligt.

Forældrene er dem, der kender barnet bedst og kender barnets styrker og udfordringer. De ved ofte, hvad der skal til, for at barnet trives, hvordan relationerne til klassekammeraterne er, hvilke krav de kan stille til barnet, og hvad der virker.

Man kan ikke forvente, at forældrene har den pædagogiske indsigt i, hvorfor barnet reagerer, som det gør, men de ser og oplever den adfærd barnet har, og kan bidrage med deres viden.

Inddrag også barnet

Flere børn kan selv fortælle, hvad der udfordrer dem, og derfor er det meget vigtigt, at barnet inddrages og bidrager til forståelsen af, hvad der virker og ikke virker.

Forældrene kan være de første, der opdager, at deres barn mistrives. Nogle børn med autisme gør alt for at klare skoledagen, og når de kommer hjem, kan de falde fuldstændig sammen, eller på anden måde vise, at de har brugt alle deres ressourcer, og ikke kan forholde sig til yderligere krav.

Tegn på mistrivsel 

Lærere og pædagoger kan med fordel fortælle forældrene, hvilke tegn de kan være opmærksomme på for at opspore, om barnet mistrives. Flere forskere peger på, at tegn på mistrivsel kan være, at barnet: 

• Ofte klager over ondt i maven eller i hovedet eller har diffuse smerter
• Har det svært med overgang fra weekend til mandage eller fra ferie til skoledage
• Ikke vil i skole om morgenen
• Har undgåelsesadfærd i forhold til at komme i skolen eller være sammen med venner
• Udviser separationsangst
• Mangler motivation til at gå i skole/ikke kan se meningen med skolearbejdet
• Ændrer adfærd med symptomer på begyndende angst eller depression (Havik).

Opdager forældrene tegn på, at barnet ikke trives eller ikke vil i skole, bør de med det samme kontakte barnets lærer og fortælle om det. Ifølge folkeskolelovens § 35 skal forældrene medvirke til, at barnets undervisningspligt opfyldes.

Anerkendende dialog og samarbejde

Lydhørhed og etablering af en åben og anerkendende dialog med både forældre og børn er vigtige forudsætninger for et godt og konstruktivt samarbejde med familien.

Lærere og pædagoger i klasser med børn med autisme kan ved at spørge barnet og forældrene finde ud af, hvad der skal til for, at barnet trives bedst. For at kunne møde barnet med forståelse i skolen er det afgørende at have et grundigt kendskab til de udfordringer, barnet har, og hvordan barnet bedst kan støttes, så han eller hun trives.

Der bør være fokus på, hvordan de voksne skal støtte barnets relationer til andre børn og voksne.

Vallensbæks Kommunes håndbog om "Fra fravær til fremmøde"

Hedensted Kommunes handleguide i forbindelse med elever med bekymrende fravær

Ifølge den nye fraværsbekendtgørelse, som er trådt i kraft 1. januar 2020, om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen skal skolelederne sikre, at barnets fremmøde til undervisningen registreres.

For alle børn gælder det, at fremmødet registres ved skoledagens begyndelse, og for børn i 7.-10. klasse skal der tillige registreres fremmøde ved skoledagens afslutning.

Retningslinjer for registrering

Skolelederen fastsætter nærmere retningslinjer for notering og registrering af børn, der kommer for sent eller forlader skolen inden afslutningen på skoledagen. Desuden fastsætter skolelederen retningslinjer for barnets fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og hvis barnet ekstraordinært skal have fri.

Hvis barnet, uanset klassetrin, er fraværende i den første time, får de en hel dags fravær. Hvis barnet i 7.-10. klasse derimod er til stede sidst på skoledagen, hvor fremmødet registreres igen, bliver barnet registreret fraværende for en halv dag.

Fravær i enkelte timer i løbet af dagen registreres ikke nødvendigvis, men skolelederen kan beslutte, at der skal registreres yderligere fx i hver lektion. Det kan være en god idé at registrere barnets fremmøde i hver lektion for at få et dokumenteret grundlag for fravær som fundament for igangsættelse af målrettede interventioner.

Registrering og opsporing af mistrivsel

Ved registrering af barnets fremmøde i hver lektion bliver det lettere at få øje på barnets fravær, fraværsadfærd og eventuelle mistrivsel. Det er vigtigt, at barnets fravær drøftes med barnet selv, forældrene, relevante lærere og med skolelederen, så der skabes et samlet billede af fraværsomfang, fraværsadfærd og eventuel mistrivsel.

Opstår der bekymring omkring barnets trivsel, kan det derfor være en god idé i en periode at supplere fraværsregistreringerne med kommentarer, der beskriver årsager til barnets fravær, hvornår på dagen fraværet finder sted osv. Det vil skærpe opmærksomheden på bekymrende skolefravær.

Hold øje med bekymrende fravær

Der står ikke noget i fraværsbekendtgørelsen om, hvornår ulovligt fravær bliver til bekymrende fravær. Skolelederen skal ved ulovligt fravær straks tage kontakt til forældrene for at afdække årsagen til fraværet. I samarbejde med forældrene og barnet skal skolelederen søge at få stoppet det ulovlige fravær.

Skolelederen kan inddrage bistand til løsning af udfordringer med børns ulovlige fravær, fx den kommunale pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR).

Somatiske tegn på mistrivsel

Børn med autisme får ofte somatiske tegn, når de ikke trives. De får ondt i hovedet eller maven, og deres mistrivsel vil derfor ofte blive registreret som sygdom.

Skolelederen, lærere og pædagoger kan øge opmærksomheden på børn med autismes hyppige sygdom eller på tegn som fx ondt i maven, hovedet eller lignende, også hvis barnet har fravær i enkelte timer, fag eller udeblivelse hos de samme undervisere gang på gang.

Ved hyppig opfølgning, registrering af fravær og et tæt samarbejde med barnet og forældrene øger skolen muligheden for at opdage mistrivsel, fraværsadfærd og bekymrende fravær i tide.

Ifølge fraværsbekendtgørelsen har skoler pligt til at kontrollere elevernes fremmøde og registrere fravær ud fra disse tre kategorier:

• Sygefravær (fravær grundet sygdom, funktionsnedsættelse el.lign.)
• Fravær med tilladelse til ekstraordinær frihed (med skolelederens godkendelse)
• Ulovligt fravær (fravær uden skoleledelsens tilladelse).

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen på retsinformation.dk

Handleplan for fravær

For at lærere og pædagoger kan vide, hvordan og hvornår de skal handle i forhold til et barns fravær og tidlige tegn på mistrivsel, bør skolen have en handleplan for mistrivsel, forebyggelse og indsats ved fravær.

Et tæt samarbejde i det samlede netværk om barnet er centralt. Det handler om et samarbejde med forældrene og andre fagpersoner som fx AKT- medarbejdere (Adfærd, Kontakt, Trivsels-medarbejder) PPR og socialrådgivere for at:

• Arbejde på fælles viden og forståelse af barnets trivsel og særlige behov
• Tage afsæt i barnets motivation og forudsætninger
• Arbejde mod samme mål i en fælles handleplan (Bekendtgørelse om undervisningsmiljø
• Koordinere på tværs af skole, hjem og forvaltning i eventuelle indsatser til barnet.

Social- og Boligstyrelsens publikation "Børn med autisme og skolevægring" på sbst.dk

For at børn med autisme trives, har de behov for et undervisningsmiljø, der tilgodeser deres individuelle behov for bl.a. forudsigelighed, tydelig kommunikation, forberedte overgange og støtte til relationsdannelse.

Undervisningsmiljøloven beskriver skolebestyrelsens pligt til at sørge for et godt undervisningsmiljø for børnene. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Social isolation og mobning

Et norsk studie (Havik, Bru & Ertesvåg, 2015) viser, at børn med skolevægring ofte er blevet mobbet, og føler sig socialt isoleret i skolen (Metodecentret s. 8, 2017).

Børn med autisme oplever også mobning, og det er vigtigt, at skolens ordensregler og værdiregelsæt, herunder antimobbestrategi og strategi mod digital mobning, tager hensyn til børn med særlige behov.

Den myndighed, bestyrelse eller person, som har ansvar for skolen, fastsætter bl.a. værdiregelsæt og antimobbestrategi. Det er derfor vigtigt, at også medlemmerne af skolebestyrelsen har viden om og forståelse for de særlige udfordringer, som børn med autisme kan have i skolen.

Netværket omkring barnet har et fælles ansvar for, at barnet med autisme trives. De kan samlet bidrage med viden om barnet og skabe en forståelse af de styrker og udfordringer, barnet har, og i samarbejde støtte trivslen.

Ifølge folkeskolelovens § 39, stk. 1, er skolelederen overordnet ansvarlig for, at alle børn, der er indskrevet i skolen, modtager undervisning. Skolens leder har således en opgave med at følge op på fravær i forhold til det enkelte barn.

Skolelederen er ansvarlig for rammer, organisering og viden, registrering af fravær og samarbejde. Skolelederen skal sikre, at lærere og pædagoger har den nødvendige faglige viden, og at der skabes rum for samarbejde på tværs i organisationen og med forældrene, samt at der er fokus på, hvordan fravær registreres for disse børn.

Rammer, organisering og viden

Folkeskolelovens § 2, stk. 2 fastslår skolelederens ansvar i forhold til undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I forhold til rammer, organisering og viden er skolelederen ansvarlig for, at de nødvendige rammer for undervisning af alle børn er til stede.

Skolelederen skal, ifølge folkeskoleloven § 18, stk. 2, sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

I folkeskolelovens § 56 b, står der, at skolens leder er ansvarlig for, at der en gang årligt bliver gennemført en måling af børnenes trivsel med det formål at følge og styrke børnenes trivsel.

Registrering af fravær

Fraværsbekendtgørelsen beskriver skolelederens ansvar i forhold til børns skolefravær. Skolelederen er ansvarlig for, at det dagligt registreres, om børnene er til stede i undervisningen, og at der straks ved ulovligt fravær tages kontakt til forældrene for at undersøge grunden til barnets fravær.

Skolelederen fastsætter nærmere retningslinjer for notering og registrering af børn, der kommer for sent eller forlader skolen inden afslutningen på skoledagen. Desuden fastsætter skolelederen retningslinjer for barnets fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og hvis barnet ekstraordinært skal have fri.

Registrering og opsporing af mistrivsel

Det er vigtigt, at sygefravær på grund af barnets funktionsnedsættelse registreres, så skolens undervisere og ledelse kan blive opmærksom på eventuel mistrivsel eller mønstre i fraværet. Skolens ledelse er forpligtet til at tage stilling til iværksættelse af sygeundervisning til barnet, hvilket indtræffer efter 15 dages fravær.

Ved fravær af længere varighed eller hyppige kortvarige forsømmelser i omfang svarende hertil på grund af barnets diagnose eller funktionsnedsættelse bør skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang barnet har behov for supplerende støtte i undervisningen eller anden faglig støtte.

Samarbejdet

Har barnet ulovligt fravær, skal skolelederen søge at løse problemerne i samarbejde med barnet og forældrene med mulighed for inddragelse af relevante samarbejdspartnere, som fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), den kommunale sundhedstjeneste eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Skolelederen skal i samarbejde med barnet og forældrene kortlægge og udarbejde et løsningsforslag, der kan afklare, om der skal iværksættes indsatser, der kan afhjælpe problemerne, hvis fraværet skyldes, at barnet enten har faglige eller sociale problemer i skolen.

Handleplan

Ifølge undervisningsmiljøbekendtgørelsen for skoleelever er skolelederen ansvarlig for, at der udarbejdes en handlingsplan, hvis barnet mistrives, har bekymrende adfærd, eller har skolefravær på grund af det psykiske undervisningsmiljø.

Skolelederen skal løbende følge systematisk op på handleplanen og justere om nødvendigt.

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen 

Folkeskoleloven på retsinformation.dk  

Undervisningsmiljøloven på retsinformation.dk 

Bekendtgørelse om sygeundervisning på retsinformation.dk 

Som en del af det samlede netværk, der har til opgave at støtte og hjælpe barnet, bør lærere og pædagoger gøre opmærksom på, hvis de ikke har tilstrækkelig viden om autisme.

Ifølge Socialstyrelsens rapport "Børn med autisme og skolevægring" har lærere og pædagoger ofte ikke tilstrækkelig viden om autisme og barnets særlige forudsætninger. Det er skolelederens ansvar at sikre, at den tilstrækkelige viden er til stede.

Ifølge fraværsbekendtgørelsen skal lærere og pædagoger følge skolens handleplan for bekymrende fravær. Har skolen ikke en plan, vil det være rigtig godt, hvis der udarbejdes en handleplan med tydelig ansvars- og rollefordeling for tiltag og indsatser ved mistrivsel og bekymrende fravær.

Viden om barnet og om autisme 

Årsagerne til barnets begyndende skolefravær kan være meget forskellige. For at undersøge, hvad der kan ligge til grund for barnets fravær, og hjælpe det videre, er det vigtigt, at lærere og pædagoger har: 

• Viden om barnet, barnets styrker og udfordringer og eventuelt angst eller ulyst til at deltage i fællesskabet. Barnet kan i nogle tilfælde selv pege på årsagerne til, at det ikke kan overkomme at komme i skole.
• Viden om autisme og symptomer på angst fra fx PPR. Kendskab til muligheder og pædagogiske indsatser, der kan hjælpe barnet med autisme.

Inddragelse og samtaler

Ved samtaler med barnet er det vigtigt, at lærere og pædagoger ved, hvordan de kan tale med barnet og eventuelt kender til brugen af kommunikationsunderstøttende redskaber, fx tegneseriesamtaler eller andet visuelt materiale, som bruges i fx Kognitiv Affektiv Træning (KAT).

Desuden er det vigtigt at have fokus på:

• Den fysiske ramme for samtalen. Skal det være på skolen eller hjemme, hvor barnet er i mere kendte omgivelser, med eller uden forældre eller en anden person, som barnet er tryg ved.
• Inddragelse af barnet i undersøgelsen af årsager og løsninger af de udfordringer, der ligger til grund for fraværet. Barnet inddrages på en måde, der passer til barnets alder og udvikling.
• Muligheder for at understøtte barnets ret til at blive set og hørt og have indflydelse på eget liv. Lærere og pædagoger skal være nysgerrige, åbne og tale med barnet for at få hans eller hendes perspektiv på skolelivet, fx om barnets motivation, faglige viden, og om barnet oplever mobning. Det er også vigtigt at få spurgt ind til overgange i skolen, mellem skole og hjem samt skole og fritid.
• Barnets trivsel udenfor skolen. Det kan være en betydningsfuld kilde til at få et helhedsbillede af barnets hverdag. Her kan der spørges ind til barnets sociale liv, fx venskaber, barnets interesser, fritidsaktiviteter, søvnmønster, og hvordan de har det med lyd, lugte og synsindtryk.

Tilrettelæggelse af skoledagen på siden Forebyggelse af skolefravær

Samarbejde og koordination

Samarbejde med involverede parter om helhedsindsatser og koordination af disse er også lærerens eller pædagogens opgave.

Årsagen eller årsagerne til, hvorfor barnet ikke kommer til bestemte timer eller fx går hjem efter de to første timer, er afgørende at få afdækket, så barnet kan få den rette støtte til at blive i skolen. Det betyder, at lærere og pædagoger har til opgave at:

• Tale med barnets øvrige lærere, pædagoger, AKT-vejledere, PPR, støttepersoner samt ledelsen om deres viden om og oplevelser med barnet, samt inddrager barnets perspektiv.
• Inddrage forældrene om deres bekymring om barnets liv i og uden for skolen, og om, hvorvidt forældrene oplever udfordringer med at få barnet i skole eller at få barnet til at blive i skolen.

Inddragelse af barnet i indsatsen "Barnets stemme" på sbst.dk

Fraværsregistrering og plan for skolegang

Lærere og pædagoger har til opgave at registrere børns fravær. For at opdage eventuel mistrivsel hos børn er det vigtigt, at:

• Der er en systematisk registrering af barnets fravær både dagligt og specielt i de enkelte timer, så der kan dannes et overblik over omfang og eventuelle mønstre, således at der kan handles rettidigt på bekymrende skolefravær
• Der udarbejdes en plan, i samarbejde med barnet og forældrene, for, at barnet bliver i skolen, og at der skabes en fælles forståelse af, hvad der kan være af udfordringer og årsager, og hvad der skal til for at afhjælpe dem. Der laves tydelige og realistiske mål med rolle- og ansvarsfordeling for at få barnet i trivsel igen.

Det er vigtigt, at skolen kontakter kommunens PPR, når de oplever, at et barn mistrives eller har bekymrende skolefravær.

PPR kan byde ind med generel viden om børn og udviklingspsykologi samt med specifikt kendskab til børn med autisme. PPR kan derfor give lærere, pædagoger og forældre greb og redskaber til at understøtte barnets trivsel, udvikling og læring.

PPR kan være med til at sikre et tæt tværfagligt samarbejde med sparring, videndeling og fælles analyse og forståelse af barnets udfordringer og individuelle støttebehov.

Faglige kompetencer i PPR 

PPR råder over en vifte af faglige kompetencer, fx hos psykologer, logopæder og terapeuter. PPR har ifølge bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til opgave at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering af børn, hvis det antages, at der er behov for specialpædagogisk bistand.

Både skolens leder, i samråd med forældrene, forældrene og barnet selv, kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering. PPR har desuden til opgave at yde specialpædagogisk bistand, fx rådgive og uddanne skolens medarbejdere og forældre om relevante behandlingsmuligheder for barnet med autisme.

I den pædagogisk-psykologiske vurdering skal PPR tage stilling til, om der er behov for at indhente specialrådgivning eller bistand til udredningen fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

PPR's perspektiv på barnet

Det brede perspektiv, som PPR ofte besidder, bidrager til et nuanceret billede af, hvad det vil sige at have autisme. Samtidig kan det specifikke kendskab til det enkelte barn, og hvordan autisme kommer til udtryk for barnet, bidrage samlet set til at finde ind til de bedste løsninger for barnet og familien.

PPR kan udrede barnet, men skal barnet diagnosticeres, foregår det i psykiatrien. Der kan være behov for et samarbejde med psykiatrien i forbindelse med diagnosticering eller ved behov for en ny udredning.

Har barnet brug for behandling for fx angst, kan nogle kommuner gennem PPR tilbyde programmer som fx Cool Kids og/eller henvise, med samtykke fra forældrene, til børne- og ungdomspsykiatrien, som har ansvar for udredning, terapi og medicinsk behandling.

I nogle kommuner har socialrådgivere en del af deres arbejdstid på skolerne, fx i udsatte boligområder.

Programmet Cool Kids

Myndighedsforvaltningen i kommunen kan have et andet og bredere kendskab til barnet og familien end skolen. Et godt og tæt samarbejde mellem skolen og relevante forvaltninger i kommunen er en vigtig faktor for at sikre et helhedsorienteret syn og fælles mål for barnet og eventuelt familien.

Det er også vigtigt at undersøge, om der er uhensigtsmæssige faktorer, der vedligeholder mistrivslen og skolefraværet, eller indsatser, som med fordel kan ændres eller afhjælpes på anden vis.

Kontakt til myndighed og muligheder for støtte her

Trives barnet med autisme ikke, er det vigtigt, at der hurtigt findes løsninger, der kan afhjælpe barnets udfordringer, hvad enten det er løsninger i skolen eller i hjemmet.

Sagsbehandlerne kan give forældrene og skolen vigtig vejledning om særlige støtteforanstaltninger efter Serviceloven. De har kendskab til en bred vifte af tiltag til tidlig indsats, som kan hjælpe barnet til at komme i trivsel og blive eller komme i skole igen.

Professionelt samarbejde og koordination

Et tæt samarbejde med skole og hjem giver mulighed for rettidig kontakt til forvaltningen og en socialrådgiver, såfremt det antages, at barnet har et særligt behov for støtte, jf. servicelovens kapitel 11.

Har familien i forvejen en sag i forvaltningen, vil det være sagsbehandleren, som skolen og familien skal samarbejde med i forbindelse med det bekymrende fravær, så tiltag, indsatser og fælles mål koordineres.

Handlemuligheder i forvaltningen

Hvis det forebyggende arbejde viser sig ikke at være tilstrækkeligt, og det antages, at barnet har et særligt behov for støtte, skal der sendes en underretning herom til forvaltningen, jf. servicelovens § 153.

Forvaltningen skal vurdere underretningen og udrede, hvorvidt der er behov for iværksættelse af en § 50-undersøgelse (børnefaglig undersøgelse).

Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at afklare, om barnet har særlig behov for støtte, og om der som følge heraf skal iværksættes foranstaltninger eller fx en udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Helheden omkring barnet

Forvaltningen kan eksempelvis vurdere, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger som rådgivning og praktisk hjælp som løsninger i hjemmet – der kan fx komme en person og hente barnet om morgenen eller hjælpe forældrene med at lave morgenrutiner til barnet og fastholde disse.

Forvaltningen kan bistå i samarbejdet mellem skole og hjem og kan bidrage med nye perspektiver eller være ’mægler’ mellem skole og hjem, hvis samarbejdet er gået i hårdknude.

Er barnet i behandling for fx angst i børne- og ungdomspsykiatrien, vil sagsbehandleren være med til at lægge en plan sammen med barnet, familien og skolen, når behandlingen slutter. De kan, om det skønnes nødvendigt, bevilge og tilrettelægge indsatser, der støtter op om barnets tilbagevenden til skolen.

I nogle kommuner har skolerne ansat en socialrådgiver på skolen. Andre kommuner har socialrådgiverne ansat på skolen sammen med PPR-psykologer, logopæder og fysio- og ergoterapeuter som et samlet team på skolen.

Socialrådgiverne på skolerne har ikke myndighedsrollen, men udgør en del af en tidlig og forebyggende indsats, hvor såvel professionelle som familier kan henvende sig, hvis de ønsker rådgivning eller hjælp.

Tværfagligt samarbejde og sparring

At socialrådgivere er tilgængelige i det daglige arbejde med børnene åbner mulighed for et tæt tværfagligt samarbejde med sparring, videndeling og fælles analyse og forståelse af barnet. Dette kan være afgørende for at opdage tegn på, at barnet ikke trives.

Ved socialrådgivernes tilstedeværelse i skolen er der desuden skabt let adgang for rådgivning til forældrene, hvor de kan få sparring og rådgivning i forhold til udfordringer og bekymringer i familien.

Regionens primære rolle i forhold til børn med autisme er at stå for udredning og diagnosticering i psykiatrien.

Regionen afslutter barnets udredning med en overlevering til kommunen med beskrivelse af behov hos barnet og vejledningsbehov hos forældrene, såfremt der ikke er behov for yderligere psykiatrisk og medicinsk behandling som fx ved svær komorbiditet med angst eller depression.

I overleveringen skal beskrivelser af barnets funktionsniveau være så gode og præcise, at kommunen har det bedst mulige grundlag for at iværksætte den fornødne støtte, herunder vurdere behovet for psykoedukation. Regionen kan ikke pege på bestemte foranstaltninger til barnet.