Det kan virke bagvendt at starte behandlingen for anoreksi med udelukkende at fokusere på at vægten. Det gør man, fordi de kognitive funktioner er så påvirkede af vægttabet, at det er svært at afgøre, om det er et vægttab eller autisme, der påvirker hjernen og udløser den autismelignende adfærd.
Man vil derfor først kunne undersøge, om barnet/den unge har autisme, når vægten har nået et fornuftigt niveau, men man vil kunne udrede om de symptomer, der ligner hinanden, har været til stede før anoreksien opstod.
Nedsat forestillingsevne kan gøre det svært at forestille sig hvem man er uden en spiseforstyrrelse, og dermed komme sig over spiseforstyrrelsen. Det er også svært for dem, der ramt af spiseforstyrrelse og ikke samtidig har autisme, men det kan være en særligt vanskelig proces, hvis det er svært at skabe et billede af livet, som det kunne være, uden spiseforstyrrelsen.
Både behandlingsindsatsten og den rehabiliterende indsats skal tage højde for autismen og den særlige kognitive tænkemåde, mennesker med autisme har. Det er også vigtigt at have en særlig opmærksomhed på, at årsagerne til spiseforstyrrelsen kan være anderledes end hos mennesker, der har spiseforstyrrelse uden også at have autisme.
VISO får henvendelser om og tilbyder rådgivning inden for kombinationsproblematikken autisme og spiseforstyrrelser.
Kontakt VISO