Tegn på mistrivsel hos børn med autisme

Autisme kommer forskelligt til udtryk, og mistrives barnet, skal man sammen med barnet og forældrene undersøge ressourcer og udfordringer.

Børn med autisme er forskellige og har forskellige styrker og udfordringer. Det kan være vanskeligt at få øje på barnets tidlige tegn på mistrivsel eller fraværsadfærd, men omhyggelig registrering vil være en god hjælp til at opspore mønstre i barnets manglende fremmøde og deltagelse i skoledagen (Havik, 2018).

Mistrives et barn med autisme, vil det ofte være tæt forbundet med en specifik aktivitet som fx gruppearbejde, et bestemt fag, der ikke giver mening for barnet, eller måske noget ved en bestemt person, som det reagerer på. Det kan også være specifikke situationer, som fx samtale med andre børn eller med voksne, der giver anledning til utryghed og mistrivsel. Og det kan umiddelbart være svært at få øje på tidligt.

Indikatorer på mistrivsel

Nogle mulige indikatorer på, at et barn med autisme ikke trives, er, at barnet:

Trækker sig ved bestemte aktiviteter, fag m.v.
Har gentagent fravær i enkelte timer eller halve dage.
Ofte får ondt i hovedet eller maven om morgenen eller i løbet af dagen.
Har svært ved store skift i hverdagen, som fx opstart i skolen efter en ferie.
Reagerer stærkt (udadrettet eller indadrettet) ved skift, nye krav, eller uoverskuelige opgaver.
Udviser tegn på ubehag ved bestemte aktiviteter, fag m.v.
Ikke har nære venner og er meget alene på legepladsen og i klassen.
Trækker sig fra socialt samvær – også med børn, som barnet tidligere har interageret med.
Ofte er involveret i konflikter.
Har svært ved at slippe forældrene ved aflevering.
Ofte er træt og uoplagt, grundet dårlig nattesøvn.
Afreagerer og har ændret adfærd hjemme (ifølge forældre).
Bruger al sin energi i skolen og er udmattet resten af dagen (ifølge forældre).

Særligt udfordrende elementer i skoledagen for børn med autisme

Aflevering om morgenen og omstilling til skoledag
Nye eller skiftende opgaver
Frikvarter og leg uden faste regler
Idræt og kreative fag
Skift fra et lokale til et andet
Komplekse sociale sammenhænge
Gruppearbejde og diskussioner
Mange sanseindtryk
Nye eller skiftende voksne
Udflugt, emneuge og anden aktivitet ud over det sædvanlige.

Opmærksomhed på alle typer fravær

For at forstå barnet med autisme og få øje på de tidlige tegn på mistrivsel skal man være opmærksom på alle typer fravær, også det fravær, som kategoriseres som lovligt fravær eller sygefravær.

Det er vigtigt at være særligt opmærksom på gentagent sygefravær, grundet ondt i maven eller hovedet. Mistrivsel hos børn med autisme kan ofte komme til udtryk sådan, og sygdomsfravær kan derfor dække over, at barnet mistrives.

Forældrenes rolle

Forældre kan også, i et velment forsøg på at hjælpe deres barn til at undgå stress eller ubehag, melde deres barn sygt, hvilket kan risikere at dække over bekymrende fravær. Derfor er det vigtigt at have en tæt dialog med forældrene for at få en fælles forståelse af situationen og sikre en skoledag, som barnet kan trives i, og som forældrene trygt kan sende deres barn i skole til.

For at sikre et godt udgangspunkt til forældresamtalen om dette kan man i en periode udvide sin fraværsregistrering ved kort at notere en kommentar til fraværet – det ulovlige fravær såvel som sygefravær og lovligt fravær (Havik, 2018). Det kan fx være om konkrete sygdomssymptomer, eller hvis det oftest er den samme forælder, som sygemelder barnet.

Udvidet registrering vil også kunne afsløre eventuelle mønstre, som fx at barnet ofte får ondt i maven umiddelbart før idræt eller efter det store frikvarter.

Roller og fælles ansvar ved skolefravær

Tidlige tegn på mistrivsel

Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel for at kunne undersøge det nærmere og for at afdække omfang, baggrund, sammenhænge og løsninger sammen med barnet og forældrene, så det bliver klart, hvor, hvornår og hvorfor barnet mistrives.

Inddragelsen af barnet skal tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling, dets oplevelser og reaktioner. De observationer, som læreren eller pædagogen har gjort sig, drøftes med relevante fagfolk – enten på skolen eller med PPR.

Der findes en række metodiske tilgange til inddragelse af barnets perspektiv, som kan anvendes, blandt andet indsatsen "Barnets Stemme".

Indsatsen "Barnets stemme" på sbst.dk

Tidlig indsats

Bekymrende skolefravær eller skolevægring hos børn med autisme er oftest resultat af en række komplekse forhold, hvor flere parter er involverede (Havik, 2018, Socialstyrelsen, 2016).

Når der er opnået en fælles forståelse af, hvilke årsager der er til barnets begyndende mistrivsel, skal der sættes ind med tilpassede foregribende pædagogiske tiltag, som kan stoppe og vende udviklingen, før barnet får bekymrende skolefravær.

Jo tidligere, der sættes ind, desto lettere bliver det at hjælpe og støtte barnets trivsel i skolen samt opbygge et solidt fundament for, at barnet fortsat kommer i skole.

Find en passende indsats

Hvor omfattende og indgribende en intervention skal være, afhænger både af barnets udfordringer, konteksten, og hvorvidt man har identificeret udfordringerne tidligt, eller de har nået at udvikle sig.

For nogle børn vil en tidlig og tilpasset indsats kunne afhjælpe problemerne helt, og for andre vil det kræve en længerevarende og vedholdende indsats, som skal tilpasses og udvikles løbende.

Tiltag til glæde for alle børn

Mange tidlige indsatser, som fx øget struktur og visuelt overblik eller rutiner omkring overgange mellem klasseværelse og legeplads, kan indarbejdes i det generelle pædagogiske arbejde med hele børnegruppen, uden at det er nødvendigt at italesætte de særlige behov hos barnet. De vil nemlig ofte være til glæde og gavn for alle børnene.

Da sociale situationer kan være udfordrende for børn med autisme, er det vigtigt, at indsatser giver anledning til mindst mulig udskillelse af barnet fra børnegruppen.

Det, at føle sig eller ikke føle sig som en del af det sociale liv i skolen, er direkte forbundet med barnets trivsel. Og da netop det sociale kan være svært for barnet, er det vigtigt, at lærere og pædagoger altid har ekstra opmærksomhed på dette.

I skole med autisme