Voksenliv med ADHD

Tidligere regnede man ADHD-diagnosen for en børnediagnose, men i dag ved vi, at ADHD findes i alle aldersgrupper, men også at man med træning kan blive bedre til at håndtere sine vanskeligheder.

En del voksne med ADHD bliver (først) udredt som voksne, selvom de typisk har haft ADHD-relaterede udfordringer hele livet. De har derfor ikke fået den hjælp og støtte i skolen og under uddannelse, som de måske har haft behov for.

For en del kommer udredningen i forbindelse med, at deres barn bliver udredt, og de derfor bliver opmærksomme på, at de selv har nogle af de samme udfordringer. For andre sker det, når de fx går ned med stress, fordi de ikke længere er i stand til selv at kompensere for og maskere deres udfordringer, eller når en vigtig støtteperson, som fx en forælder eller en ægtefælle, forsvinder ud af deres liv.

Psykoedukation og diagnosebearbejdning

Uanset grunden til den sene udredning og diagnosticering vil det typisk give et behov for at bearbejde tankerne om ting, der kunne have været anderledes, hvis bare man havde kendt til sin diagnose tidligere. Det kan være hårdt at se tilbage på et liv, fx uden færdiggjort uddannelse, mange jobskift, brudte relationer til venner og familie, misbrug eller lignende, og vide, at det måske kunne have været anderledes, hvis bare man havde fået den rette støtte tidligt.

For mange mennesker med ADHD er der behov for egentlig psykoedukation, både i forhold til beskæftigelse, uddannelse og familie- og fritidsliv. Dette gælder i særlig grad for personer som er nyligt udredt, og hvor der er behov for lære sig selv og sine vanskeligheder og styrker bedre at kende for på den måde at kunne opnå bedre mestring og større accept af sin ADHD.

Mestring af hverdagen med ADHD kan trænes. Med udgangspunkt i den enkeltes konkrete udfordringer kan der arbejdes med at finde konstruktive løsninger på, hvordan man håndterer udfordringerne, så hverdagen med ADHD bliver lettere og den voksne med ADHD trives bedre.

Mestring for voksne med ADHD kan fx typisk handle om praktiske forhold omkring at få betalt regninger og huske at købe ind på vej hjem, om følelsesregulering og konfliktnedtrapning og/eller om struktur og planlægning af hverdagen med studie, job, familie osv.

Social- og Boligstyrelsen har gennem en årrække arbejdet med et gruppebaseret mestringsforløb til unge og voksne med ADHD, kaldet "Reasoning & Rehabilitation version 2" (R&R2-ADHD).

Læs mere om R&R2-ADHD og om hvordan man kan få dansk uddannelse i metoden.

R&R2-ADHD - Reasoning & Rehabilitation, version 2

For de fleste voksne er relationen til kæreste eller ægtefælde en vigtig del af livet og hverdagen. For voksne med ADHD vil relationen ofte være påvirket af nogle af de udfordringer, som ADHD giver. Hvis parret ikke er opmærksomme på, hvad ADHD betyder for deres samliv, kan der opstå misforståelser og fejltolkning af motiver og adfærd hos den anden.

Et velfungerende parforhold kan være afgørende for, hvordan hverdagen med ADHD ser ud, og for hvorvidt den voksne med ADHD trives og har overskud til uddannelse, job og familie- og fritidsliv. Der kan derfor være behov for at støtte parret i fælles forståelse og mestring af hverdagen med ADHD.

Det er derfor vigtigt, at både personen med ADHD og partneren kender til ADHD, hvilken effekt det har på den enkeltes liv, og taler åbent om det. Der skal være accept af, at ADHD er en del af forholdet og en indretning af hverdagen, der tager hensyn til begge parter og til eventuelle børn. Dette kan understøtte alle parters trivsel og skabe grobund for, at man i fællesskab udtænker løsninger, som fungerer for alle parter.

Seksualitet og intimitet

For de fleste er sex og intimitet en vigtig del af det gode samliv. Dette gælder også for mennesker med ADHD, men der kan være forskellige udfordringer forbundet med det, når den ene part har ADHD. For nogle mennesker med ADHD kan udfordringer med opmærksomheden betyde noget i forhold til sex. Her kan personen have svært ved at regulere sin opmærksomhed og være mere sensitiv over for både ydre og indre stimuli. Opmærksomheden kan distraheres af fx ydre stimuli, som fx rod i soveværelset, lyde i omgivelserne eller af indre omgivelser, som ens egne tanker og følelser, hvilket kan lede til frustration hos begge parter.

Hvis ens hverdag generelt er presset, og man oplever sig selv som værende på mentalt overarbejde, som mange personer med ADHD gør, kan der også være nedsat eller manglende lyst til sex og intimitet.

Hvis man har svært ved at afkode følelser, er der også risiko for, at man i en given situation kan have svært ved at fornemme både sine egne og sin partners grænser. I intime relationer kan dette have stor betydning for alle parter og vil skulle italesættes.

Uro og kropsligt ubehag ved berøring kan også spille en rolle for nogle mennesker med ADHD. Dette kan gøre det svært at føle sig tilpas og finde ro ved berøring og intimitet. Dette kan spille ind både i forhold til at modtage og give berøring, men også i forhold til fx at kunne dele seng med en anden.

Læs mere om kønsroller i artiklen om ADHD og køn

Mange voksne med ADHD bruger i høj grad deres fritid på at restituere og blive klar til næste uddannelses- eller arbejdsdag. Det er ofte krævende for mennesker med ADHD at varetage et arbejdsliv eller at tage en uddannelse, og det kan betyde, at det er svært at have energi til et aktivt fritidsliv med interesser og sociale relationer ved siden af.

Hvis dette er tilfældet, kan der være brug for støtte til at have et mere balanceret liv, hvor der både er plads til uddannelse eller job, familieliv og ens egne interesser og sociale aktiviteter med venner.

Mennesker med ADHD kan være meget udadvendte og socialt engagerende, men de kan også have tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge, hvis det er for krævende for dem at deltage. Fritidsaktiviteter og interesser er for de fleste mennesker til stor glæde, og det gælder også mennesker med ADHD. Men det kan være en mestringsstrategi at holde sig for sig selv, hvis man har svært ved at aflæse sociale situationer og gentagne gange har oplevet at fejle, fx i relationen til venner og familie.

Der findes også en række foreninger og organisationer på området, hvor man også kan finde viden om og inspiration til, hvordan man kan understøtte voksnes deltagelse i fritidsfællesskaber. Flere af de store aktører på fritidsområdet har udviklet materialer specifikt tilpasset brug i deres egne tilbud, og man kan fx finde mere inspiration på ADHD-foreningens hjemmeside, hos Det Centrale Handicapråd og hos Videnscenter om handicap.

Fællesskaber med andre i lignende situation

Mange med ADHD har en følelse af at være anderledes og ikke helt passe ind. Denne følelse kan forstærke de sociale udfordringer, da det kan føre til social tilbagetrækning eller angst i gruppesituationer. De kan derfor have stor glæde af at mødes med andre med ADHD til arrangementer, i netværk eller foreninger.

Her kan de møde andre, som forstår deres udfordringer, og som de så kan spejle sig i. Det kan også være givende for dem at have kontakt til en person med egne erfaringer, der kan inspirere og motivere i forhold til at leve med ADHD-vanskelighederne på en god måde, og derved styrke livskvalitet og trivsel.