Ifølge WHO vil langt de fleste mennesker opleve mindst én potentielt traumatisk begivenhed i deres liv (WHO, 2024). Et traume kan opstå, når et menneske oplever hændelser, der er skadelige eller livstruende og derfor indebærer en voldsom følelse af kontroltab. Det kan fx dreje sig om omsorgsvigt i barndommen, overgreb, vold og oplevelser under krig og naturkatastrofer.
Mennesker reagerer forskelligt på traumer. Traumer gennem opvækst og voksenliv kan sætte spor og føre til sociale, fysiske eller psykiske følgevirkninger. Traumatiserede mennesker oplever eksempelvis oftere stress, utryghed, manglende tillid og et forhøjet alarmberedskab end andre mennesker. Traumer kan også være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som angst, depression og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) eller kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (C-PTSD).
Alvorlige traumerelaterede udfordringer blandt voldsudsatte
Mange voldsudsatte kvinder på krisecenter har symptomer på PTSD og C-PTSD. Risikofaktorer for at udvikle alvorlige traumerelaterede lidelser som fx PTSD er (Dokkedahl & Christiansen, 2024; Dokkedahl, et al. 2021):
- partnervold, hvor voldsudøveren er en person den voldsudsatte burde kunne stole på.
- psykisk vold, som er, sammenlignet med andre voldsformer, den stærkeste risikofaktor for at udvikle C-PTSD.
- langvarig voldsudsættelse. Langvarige traumer medfører en større risiko for alvorlige traumereaktioner end enkeltstående traumatiske begivenheder.
Blandt kvinder på krisecenter er risikofaktorerne udbredte. Fx har alle kvinder der er på krisecentre været udsat for psykisk vold, og næsten halvdelen har været udsat for vold i over fem år i deres voksenliv (Socialstyrelsen, 2019).
Retraumatisering
I mødet med myndigheder kan personer, der har været udsat for vold i nære relationer, opleve, at de oprindelige traumereaktioner genaktiveres, dvs. at en situation i nutiden minder om et tidligere traume i så høj en grad, at det genaktiverer de oprindelige fysiske og psykiske traumereaktioner Dette betegnes som retraumatisering (Det Nationale TBT-Center, 2020).
Traumereaktioner som fx manglende tillid og forhøjet alarmberedskab kan genaktiveres, når den voldsudsatte person anmelder volden ved politiet. Det kan indebære, at de traumatiske oplevelser skal genfortælles, og spørgsmål som, hvorfor den voldsudsatte ikke stoppede det voldelige forhold tidligere kan forværre traumerne (Dokkedahl & Christiansen, 2024). En genaktivering af traumereaktioner kan også forekomme ved møder i fx Familieretshuset i forbindelse med sager om samvær om forældremyndighed, hvis både den voldsudsatte og voldsudøveren deltager i et møde sammen.
Sekundær traumatisering og udbrændthed
Fagpersoner, der arbejder med voldsudsatte mennesker, kan udvikle symptomer på sekundær traumatisering. Sekundær traumatisering betyder, at fagpersoner selv får symptomer på traumereaktioner. Det er et resultat af, at de bliver indirekte udsat for traumatiske hændelser fx ved at høre om og forholde sig til borgernes traumeoplevelser. Symptomerne kan vise sig som belastningsreaktioner som for eksempel stress og udbrændthed, og som psykiske lidelser som fx PTSD, angst og depression.
Traumebevidst tilgang
For at reducere risiko for retraumatisering og sekundær traumatisering er det vigtigt, at medarbejdere og ledere genkender og forstår traumer og traumereaktioner hos den enkelte borger og personale og har viden om, hvordan man kan arbejde traumebevidst (Berger, et al. 2022).
Læs mere om anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den social indsats til Voksne her.
Læs mere om traumer og hjemløshed her.