Børn med bekymrende skolefravær

Bekymrende skolefravær udvikler sig ofte gradvist. Det kan starte med tidlige tegn på mistrivsel og udvikle sig til periodisk eller massivt fravær. Ofte er der tale om sammensatte problemstillinger, som kan være knyttet til både skole, hjem, barn og fritid.

Konsekvenserne af skolefravær kan være alvorlige i form af øget risiko for blandt andet social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker som depression og angst.

Hvad er bekymrende skolefravær?

Der eksisterer mange forskellige begreber for skolefravær i forskningen og litteraturen. En række eksempler er skolevægring, skolevægringsadfærd, skolefobi, pjæk og skoleundvigelse. På tværs af begreber og forståelser er fællesnævneren, at skolefraværet er bekymrende.

Der findes dog ikke en præcis definition af bekymrende skolefravær. Der er for eksempel ikke videnskabeligt belæg for en bestemt grænseværdi for, hvornår fraværet er bekymrende. Flere forskere peger dog på, at det er vigtigt ikke alene at forstå bekymrende skolefravær ud fra mængden eller typen af fravær, men at der også skal være opmærksomhed på barnets trivsel i skolen.

Skolefravær er ikke kun bekymrende, når et barn er massivt fraværende. Drypvist eller periodisk fravær i mindre omfang kan også være bekymrende. Ligeledes kan både sygefravær, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær være bekymrende.

Der sker ofte en gradvis udvikling af skolefraværsproblematikker. Jo længere tid skolefraværet står på, des mere øges kompleksiteten. Samtidig peger forskning på, at det er lettest at stoppe udviklingen af bekymrende skolefravær tidligt.

Model for fraværsudviklingen hos et barn

Model for fraværsudviklingen hos et barn

Børns vilkår, 2020 - oversættelse på baggrund af Christopher Kearney.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Hvad kendetegner børn med bekymrende skolefravær?

Børn med bekymrende skolefravær er en bred og forskelligartet gruppe, hvor årsagerne til den enkeltes skolefravær både kan være knyttet til skole, hjem, barn og fritid.

Fordi skolefravær ofte udvikler sig gradvist, er det vigtigt at være opmærksom på begyndende fravær og de tidlige tegn, som ofte ligger forud for det fysiske fravær. Det kan for eksempel være, at barnet oplever ubehag ved at skulle i skole, at barnet er mentalt fraværende eller har fysiske symptomer som hovedpine eller ondt i maven.

Bekymrende skolefravær eller tidlige tegn kan altså komme til udtryk på mange måder. Samlet set skal der både være opmærksomhed på mængden af fravær, mønstre i fraværet og ændringer i barnets generelle adfærd og trivsel.

Vær også opmærksom på, at børn og unge i udsatte positioner samt børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser oftere end deres jævnaldrende oplever problemer med at komme i skole.

Du kan finde de nyeste tal for elevfravær i folkeskolen i databanken her på social.dk. Her er det også muligt at søge tal for specifikke fokusområder.

Søg tal for elevfravær i databanken

Skolefravær er barnets løsning på et problem. Årsagerne til den enkeltes fravær kan for eksempel være knyttet til læringsmiljøet i skolen, relationer til kammerater, forhold i hjemmet og barnet eller den unge selv. Forskning og praksis viser, at årsagerne til skolefravær ofte er komplekse og sammensatte på tværs af barnets arenaer.

Forhold i skolen, som kan øge risiko for skolefravær, er bl.a.

  • Manglende lærerstøtte og svag klasseledelse.
  • Uforudsigelighed i skolen og overgange mellem skoler eller overgangen fra mellemtrin til udskoling
  • Mobning, social isolation og ensomhed.

Forhold i familien, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.

  • Forældres psykopatologi og overbeskyttelse
  • Uklare forældreroller og dysfunktionelle familierelationer
  • Manglende engagement i skolen og manglende viden om, hvordan man som familie kan støtte barnet.

Individuelle faktorer, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.

  • Emotionelle vanskeligheder, for eksempel angstlidelse og depression
  • Diagnoser som fx ADHD/ADD, Tourettes og autisme
  • Ringere sociale færdigheder og lav tro på egen mestring.

Der er også en række beskyttende faktorer, som får børn til at vælge skolen til. Det er faktorer, som giver børnene en oplevelse af nærvær og tilhørsforhold til skolen. Det kan eksempelvis være positive lærer-elev-relationer, venner, tryghed og forudsigelighed i undervisningen, god klasseledelse og forældresamarbejde.

Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem barn, forældre, skole og andre aktører med relevant faglig viden er afgørende for at kunne:

  1. Opspore skolefravær og tidlige tegn herpå.
  2. Foretage en helhedsorienteret kortlægning af årsager.
  3. Sikre relevante tiltag og indsatser med udgangspunkt i barnets motivation, ressourcer og behov.

På grund af kompleksiteten i mange skolefraværssager kan der være behov for at etablere et tæt tværfagligt samarbejde mellem skole, PPR og socialområdet. Inddragelse af flere forskellige perspektiver og faglige kompetencer understøtter en bedre forståelse af problemstillingen og kan give bedre løsninger.

For at sikre koordineret samarbejde og en sammenhængende indsats vil der ofte være brug for at etablere en tovholderfunktion i det enkelte barns forløb. I mange sager oplever forældre, at de skal løfte denne opgave.

De følgende materialer og rapporter er udvalgte, og listen er derfor ikke udtømmende.

  • Andersen, Maj Juul et al. (2019): Skolens fraværende børn – Årsager og Indsatser. Dafolo.

  • Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole.

  • Børns Vilkår (2023): Viden og værktøjer om skolefravær til skoler, kommuner og forældre. På www.bornsvilkar.dk.

  • Danmarks Evalueringsinstitut (2022): Øget motivation og reduktion af fravær – Kortlægning af kommuners og skolers arbejde med at øge motivation og reducere fravær i udskolingen.

  • Emmertsen, Gro Lund (2021): Fra fravær til fællesskab – Hvad kan skolen gøre? Aarhus Universitets Forlag.

  • Fleischer, Anne Vibeke (2018): Jeg vil ikke i skole. Om skolevægring hos børn og unge. Dansk Psykologisk Forlag.

  • Havik, Trude (2019): Skolefravær. At forstå og håndtere skolefravær og skolevægring. Dafolo.

  • Ilsvard, Sofie (2024): U-start Indsatsbeskrivelse. Metodecentret.

  • Institut for Menneskerettigheder (2017): Retten til uddannelse: Når børn med handicap ikke går i skole.

  • Knage, Frederikke Skaaning; Kousholt, Dorte (2023): Langvarigt bekymrende skolefravær. Pædagogisk indblik nr. 21, DPU, Aarhus Universitetsforlag.

  • Knudsen, Maria Hussak; Møller, Simon Østergaard; Graham, Mathilde (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring: Årsager og behandling – litteraturgennemgang, 2. udg. Metodecentret.

  • Nors, Mette (2021): Forebyg skolefravær. Dafolo.

  • Rambøll Management Consulting (2024): Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær – Slutevaluering.

  • Socialstyrelsen (2016): Børn med autisme og skolevægring.

  • Social- og Boligstyrelsen (2020): Materialer om autisme og skolefravær.

  • Social- og Boligstyrelsen (2024): Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær.

  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2020): Inspirationsmateriale om tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner.

  • Thastum, M.; Arendt, K. B.; Kjerholt, C. (2020). Back2School. Manual til behandling af børn med bekymrende fravær. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Kontakt

Lise Skov Pedersen
S: Specialkonsulent
T: 41 93 25 01