Psykisk mistrivsel er et stigende problem hos børn. Årsagerne hertil er komplekse. Det kan være en kombination af både somatiske, psykologiske, biologiske, sociale, strukturelle og kulturelle faktorer, der gør sig gældende.
Mistrivslen kan have stor indvirkning på børns udvikling og læring. Hvilket kan have konsekvenser ind i voksenlivet, fx i form af øget risiko for udvikling af både psykiske og somatiske sygdomme, arbejdsløshed, misbrug og kriminalitet.
Hvad kendetegner børnene?
Psykisk mistrivsel dækker over et spektrum af tilstande fra varierende grader af oplevet tristhed, ensomhed, lav livstilfredshed, uro, stress og søvnproblemer til depressioner og angst. Samtidig kan mistrivsel svinge i intensitet og være forbigående eller længerevarende. For nogle børn er mistrivslen tilbagevendende eller vedvarende.
Psykisk mistrivsel opstår som et resultat af faktorer hos barnet eller i barnets omgivelser, hvis tyngde eller kompleksitet overstiger, hvad den enkelte kan håndtere eller har tilgængelig støtte til at håndtere.
Disse børn er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse, eller har lettere symptomer på en psykisk lidelse.
Omfang af børn i psykisk mistrivsel
Det er vanskeligt at anslå målgruppens præcise omfang, da det er en bred og forskelligartet gruppe af børn. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at mindst 16 % af danske børn oplever at få mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom, inden de bliver 10 år.
Mange kommuner oplever et stigende antal psykisk sårbare børn og unge. Samtidig rapporterer Børnetelefonen, at behovet for rådgivning om psykisk mistrivsel er stigende.
Opgørelser fra Børnetelefonen viser desuden, at mistrivslen bliver mere fremherskende i teenageårerne, særligt blandt piger.
Risiko- og beskyttelsesfaktorer med betydning for børnene
Børn fra familier i sårbare eller socialt udsatte positioner, og/eller børn med et handicap, en kronisk sygdom eller psykiske vanskeligheder har en øget risiko for at opleve psykisk mistrivsel.
Også faktorer i det omgivende miljø kan have en betydning for forekomsten af mistrivsel. Det kan fx være socioøkonomiske forskelle på kommunalniveau samt social segregering i boligområder.
Samfundsmæssige faktorer som præsentations- og forventningspres, individualisering og en omfattende målkultur kan også være mulige årsager, der bidrager til en øget risiko.
Der er ligeledes en del indikationer på, at nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19 har presset børns psykiske trivsel yderligere.
Det kan dog ikke entydigt fastslås, hvilke børn der er i risiko for at opleve psykisk mistrivsel.
Aktører i arbejdet
Kommune, region, civilsamfund, relevante fagpersoner, familie og netværk spiller en væsentlig rolle i indsatser målrettet børn i psykisk mistrivsel.
Det er eksempelvis helt centralt, at fagpersoner i barnets omgivende miljø, fx læringsmiljø eller sundhedsplejen, har faglig viden om og kompetencer til at opspore og handle på tidlige tegn på mistrivsel.
Det er også væsentligt at sikre sammenhæng i og opfølgning på indsatser, som udføres af forskellige aktører på tværs af kommunale fagområder, forvaltninger, civilsamfundet, praksissektoren og den regionale børne- og ungepsykiatri.
Ligeledes er der behov for systematisk at indsamle viden om resultater af både den tidlige opsporing og den indsats, som børnene og familierne modtager.